5 ting der er værd at vide om det nye sociale medie Jodel

Selvom danskerne er mest til Facebook, ser nye sociale medier engang i mellem dagens lys. I efteråret 2014 var det Ello, som fik en kortvarig popularitet. Siden har vi set Snapchat gå fra 0 til over 1 million brugere i Danmark på ganske kort tid. Og nu er der kommet endnu et nyt socialt medie: Jodel. Som navnet muligvis indikerer, er det et tysk netværk, som bruges til anonyme opdateringer på campusser, altså primært af studerende.

Der er 600.000 brugere, primært i Tyskland og Sverige. Det er uvist, hvor mange der er i Danmark. En studerende jeg talte med i Odense mente, at det pt er størst i Aarhus og Odense og at det endnu ikke for alvor er nået til København, men det er altså ikke dokumenteret :-)

Fænomenet Jodel er indtil videre ikke opmtalt i de danske medier. Det har kun været omtalt i forbindelse med en trussel på Jodel, der førte til midlertidig lukning af Lund Universitet i oktober 2015.

Her er 5 ting, der er værd at vide om Jodel

1. Det er anonymt. Den 24-årige stifter Alessio Borgmeyer siger om anonymiteten:

”Brugeren kan være mere autentisk på Jodel. Man skal ikke længere passe på med, hvad man siger.”

Og det er ganske rigtigt. Når man opdaterer er det befriende at det ikke kan spores tilbage til afsenderen – at det ikke handler om ens selvfremtslling. Alligevel foregår Jodel på nogenlunde samme præmisser som andre sociale medier. Du opbygger personligt karma (som kun man selv kan se), ved at være aktiv og lave opdateringer, som får mange stemmer op og kommentarer.

Ulempen ved anonymiteten er, at det er nemt at komme med sexisme og trusler, som vi så ift. Lund Uni. Man skal i øvrigt være 17 år for at bruge det (men de kan ikke tjekke det).

2. Det er lokationsbaseret, hvilket er med til at øge relevansen, da man ved, at de opdateringer man kan se på Jodel er skrevet af folk, der befinder sig max 10 km væk fra en. Det indikeres ved, at der under opdateringerne står, om personens lokalitet er ‘close’ eller ‘very close’ på ens egen.

3. Det handler meget om sex og kærlighed. Sådan er det åbenbart med sociale medier i starten – Snapchat blve i starten også brugt mest til sexting. At det er anonymt er naturligvis med til at højne vovemodet. Jodel bruges som en brevkasse, hvor brugerne svarer hinanden.

Folk skriver jokes og opdateringer om hverdagens små glæder og sorger – særligt brugernes kærlighedsliv er genstand for en del af opdateringerne.

Vælger man Top Jodels kan man se dem med flest likes i ens område. Ønsker man at se et billede, skal man holde fingeren inde på skærmen. 

4. Det henvender sig til studerende. Det gjorde Facebook også i sin tid, ligesom Snapchat også har størst udbredelse blandt de unge.

Netop derfor tør jeg ikke lade være med at tage Jodel bare en lille smule alvorligt – det er set før, at studerende er vejen til at blive rigtig stor.

5. Det er tysk. Og hvad så? Tyskerne har før vist, at de kan selv, når det handler om sociale medier. De har fx Xing, som et alternativ til Linkedin. Tyskerne har en stærk kultur, hvad angår privacy og datasikkerhed. Men det er næppe nok til, at folk dropper Facebook og Snapchat til fordel for Jodel. Jodel kan noget andet og supplerer derfor paletten af sociale netværk.

Andre blogindlæg

Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag uddrag af min nye bog "Fremtiden tilhører de frygtløse"

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev 😊

3 kommentarer

Casper Wichmann

Man må sige, at Yik Yak lidt har sovet i timen, for Jodel og Yik Yak er præcist det samme. Sidstnævnte har bare været for sløve til at udbrede sig uden for USA :)

god pointe Casper – Jodel-stifteren mener dog, at de ikke bare er en kopi:
“Alessio muss sich häufig anhören, dass Jodel nur eine Kopie des großen US-Bruders (Yik Yak) sei. Er widerspricht dem. Denn er ist selbst schon seit August 2013 im Markt der anonymen Messenger unterwegs.”
“Wenn Leute Jodel als Kopie von Yik Yak ansehen, ist es mir aber auch egal.”
http://www.bento.de/gadgets/wie-der-anonyme-messenger-jodel-deutschlands-unis-erobert-12097/
God dag :-)

[…] kunne godt tænke mig at vide, om DR har tal for udbredelsen af Jodel, men Jodel er ikke nævnt i […]

Skriv en kommentar