hvordan er danskernes digitale udvikling 2016

Danskernes digitale udvikling 2016

Jeg har i dette blogindlæg samlet tallene fra DRs årlige medierapport, der ser på danskernes digitale udvikling 2016.

Så er den årlige medierapport fra DR landet. Den rummer ikke de store overraskelser, og det er jo rart for os, der arbejder med sociale medier og danskernes digitale medievaner. For så kan vi fortsætte den kurs, som vi og vores kunder allerede har slået an, og vi har valid data til at bakke beslutningerne op.

“Én af konklusionerne i rapporten er, at on demand og sociale medier vinder terræn, og at vi spreder vores medieforbruge på stadig flere platforme.”

– Dennis Christensen, leder af DR medieforskning

Det er meget illustrativt at se, hvordan selv de 3-6 årige ser Youtube, og hvordan Youtube blandt de 7-12 årige er over tre gange mere populært end DR Ultra.

Danskernes digitale udvikling 2016

Børnene er firstmovers, når det gælder mediebrug. Det betyder, at fremtiden byder på ændrede medievaner for os alle. Dels vil børnene tage deres medieadfærd med sig, efterhånden som de vokser op, dels vil alle os andre løbende tilpasse vores mediebrug i en mere digital retning.

Her er nogle andre nedslag fra rapporten, med særligt fokus på sociale medier, men også lidt om mobil brug, nyheder og streaming:

1) Kvinder bruger stadig mere tid på sociale medier end mænd. I 2016 brugte de hhv. 48 og 37 minutter dagligt på sociale medier, og det er primært Facebook.

2)  Rapporten bekræfter den internationale tendens, der længe har været tale om: De unge forlader Facebook. I 2015 brugte 73% af de 12-19-årige Facebook flere gange om dagen, hvorimod kun 53% er på Facebook flere gange om dagen i 2016. De bruger dog stadig Facebook, men er mere aktive på Snapchat. Også Instagram og Youtube er blandt de unges favoritter.

3) Den vigende Facebook-brug ses ikke blandt de 20-39-årige, der bruger Facebook mere aktivt end i 2015. I denne aldersgruppe kommer flere også på Instagram og Snapchat. Vi fordeler altså vores brug af sociale medier på flere forskellige apps.

Oversigt over danskernes digitale udvikling 2016

4) Smartphone-ejere besøger i snit websites fire gange om dagen fra deres mobil, mens de bruger apps fem gange om dagen. Tal fra Google peger dog på, at vi ser på vores mobil 150 gange dagligt, mens tal fra Apple viser, at vi åbner vores telefon 80 gange dagligt.

5) Streaming: 48% af danskerne ser YouTube, 32% Netflix, mens 24% af danskerne streamer fra dr.dk.

6) Nyheder: 52% af befolkningen får dagligt nyheder via sociale medier. Blandt de unge (15-29 år) er det 75%, der dagligt får nyheder fra sociale medier. TV er det foretrukne medie til nyheder både blandt unge og i befolkningen som helhed. Dog nævner 56% af de unge Facebook som et af deres foretrukne medier til nyheder, mens det kun gælder for 31% af befolkningen som helhed. Danskerne foretrækker mobil efrem for pc eller tablet til nyheder.

7) Video: 95% af DRs videoer på Facebook bliver set uden lyd. Så husk tekster på jeres videoer.

8) Livevideo: 2% af danske Facebook-brugere har i løbet af de sidste 3 måneder lavet en live-video. DR-rapporten er langt fra overbevist om, at live-video vil blive populært: ”Livevideo strider desuden mod den måde, vi normalt bruger nettet på. Video på nettet fungerer bedst, hvis indholdet er snack size, tilgængeligt når det passer dig, samt ekstremt redigeret, klippet og vinklet. På dr.dk klarer artikler med klippet og vinklet video sig altid bedre end livestreaming fra samme begivenhed.” Det mest udbredte på en almindelig brugers anvendelse af livevideo er nok Candace Payne. Fra Danmark er det nok statsministerens lancering af 2020-planen via Facebook live. Live-video fungerer ifølge DR godt til store begivenheder, som helst skal opleves live, og hvis man har eksklusivitet.

Læs hele rapporten her.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om DR har tal for udbredelsen af Jodel, men Jodel er ikke nævnt i rapporten.

Det er interessant at se, hvordan DR selv gør rapporten lækker til sociale medier – fx med en kort video og en test af, hvilken type medieforbruger man er. Jeg er – måske ikke så overraskende – den digitale ekshibitionist.

Vil du have mere? Så tjek tallene fra 2015.

Se også blogindlægget om danskerne på sociale medier 2016, baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Andre blogindlæg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag uddrag af min nye bog "Fremtiden tilhører de frygtløse"

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev 😊

2 kommentarer

Søren Ipland

Ikke overraskende tal. Og dog, lidt over nr. 4 , ’ser på vores mobil 150 gange dagligt’, det er sgu’ meget, men giver mening. Fed post, tak – Søren

selv tak :-) ja, det lyder umiddelbart lidt vildt – og ret langt fra DRs tal. Måske sandheden ligger et sted midt i mellem.

Skriv en kommentar