Employee advocacy for toplederen

Jeg møder mange topledere, som gerne vil prioritere at være på de sociale medier højere, men som har svært ved at omsætte det til en praksis i hverdagen.

Når beslutter du dig først for at blive en del af offentligheden, bliver du også nødt til at forstå lidt om, hvordan digital markedsføring i dag fungerer. Selvfølgelig skal du ikke vide alt om SEO, og du skal heller ikke bruge dine sidste vågne timer på at redigere videoer, men du skal kunne forstå præmisserne, og du skal stille op til optagelser (eller måske filme selv).

Hvorfor mener jeg det er en god idé, at toplederen går forrest på sociale medier? Mennesker vil se menneske og ikke brands. De vil se et varmt ansigt og ikke et neutralt logo. Når en topleder stiller sig frem, kan det få gennemslagskraft på et helt andet niveau, end hvis talen kommer fra en virksomhedsprofil, hvor afsenderen er et logo.

En aktiv topleder motiverer medarbejderne, både ift. selv at bruge sociale medier professionelt, men også ift. at være en del af virksomheden. Hvis de altså kan lide det, de ser. Vedkommende skal fortælle om sin arbejdsplads og de ansatte med en iver, der kan vække medarbejdernes nysgerrighed og engagement. For hvis ikke chefen gør det, hvorfor skal Susanne fra kundeservice så gøre det?

Niels Ralund fra FDIH er nok den mest aktive danske direktør på Linkedin. Og det gør han rigtig godt. 

Hvad er dit formål med employee advocacy?

  • Hvad vil du gerne opnå? Vil du fortælle om virksomheden, om dig selv, om dine ansatte eller vil du være en frontløber indenfor dit felt? Vil du hellere give gode tips til dine følgere på LinkedIn eller andre sociale medier?
  • Hvem er du? Er du humørbomben, er du den seriøse, har du et let sprog eller sidder du på en toppost, hvor dine personlige holdninger er et no-go? Der er mange spørgsmål i forhold til hvordan du kommunikerer personligt fra dine egen profil. Men det er vigtigt, at sproget og kommunikationen bliver mere naturlig og skrevet af dig selv. Det nytter ikke noget at få en ghostwriter på. Det skal være dine ord.
  • Hvad har dine medarbejder brug for? Hvis formålet er at få resten af organisationen eller virksomheden til at være synlige på de sociale medier, så er det vigtigt, at du laver indhold, som er relevant for dem. Gør indholdet til noget, du forventer de gerne ville dele, like eller kommenterer på. Brug også din personlige profil til lejlighedsvis at rose din afdeling eller de ansatte for det gode arbejde, som de laver.

Dem som virkelig har online karisma

Det er ikke alle, der fungerer lige godt online. Nogen har brug for træning og andre er fødte online talenter. Tænk på den tidl. amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Han har på mange måder formået at brande sig selv som et næsten almindeligt, kærligt menneske på sociale medier. Han var ikke bare den amerikanske ambassadør, men blev en dansk darling. Hans personlighed overstråler både på Instagram og Twitter, hvor man kan følge livet med hunden og ægtefællen Stephen DeVincent. Nogle synes det bliver for meget, mens vi er andre synes, at det hele bliver lidt mere i øjenhøjde.

Andre inspirationskilder kan være Anders Ladekarl, generaldirektør fra Røde Kors, Selina Juul, stifteren af Stop Spild af Mad, Niels Ralund fra FDIH eller Elon Musk fra Tesla/Space X. Hvad har disse til fælles? De brænder for en sag. De har noget på hjerte og så siger de deres mening. Hvor mange andre topledere tør gøre det?

Det kan være en balance. Nogle er meget åbne og tør at springe ud i konfrontationer på de sociale medier, andre har ikke mod på at tage kampen. Ydermere handler det allermest om at tage stilling til, hvordan DIN personlighed kan træde i kraft i balance med virksomhedens image. Det skal komme fra dig selv, ellers daler troværdigheden.

Direktør Mikkel Grene fra bruger Linkedin til løbende at fortælle om sit arbejde i Søstrene Grene. Det er altid spændende at følge med i. 

Hvordan kan du opnå online karisma?

  1. Få dine opdateringer til at handle om modtagerne og ikke om, hvor godt det går i virksomheden, eller hvor dygtig en chef du er.
  2. Fremhæv andres succeser og bedrifter. Hvem kigger du på, når du skal inspireres? Det kan være andre topledere, sportspersoner, ’manden på gulvet’ eller medarbejdere.
  3. Giv dit publikum noget viden, humor eller et nyt perspektiv, som beriger dem. Det kan fx være dine tanker om, hvor udviklingen inden for din branche er på vej hen. Det vil give dig en trofast digital følgeskare.
  4. Og giv personlighed. Det kan både være billeder af din hund, men også holdninger om aktuelle emner eller dagens rodede skrivebord. Gør dét ekstra, som giver dig lidt kant.
  5. Gør det visuelt, gerne med billeder, du selv tager med mobilen, eller den nærmeste person tager for dig. Video og infografikker kan også fungere godt.
  6. Prioritér at lave indlæg på sociale medier. Skriv det i kalenderen, hvis opslagene ikke kommer af sig selv.

At skabe et personligt brand for dig selv er både med til at fremhæve virksomheden, men i den grad også dig selv. Det kræver et dedikeret fokus, en holdbar og simpel strategi og ikke mindst tid.

Er du interesseret i at læse mere om, hvordan man som topleder skal agere på de sociale medier, så kan du læse mere her.

Mere employee advocacy

Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag uddrag af min nye bog "Fremtiden tilhører de frygtløse"

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev 😊

Skriv en kommentar