Topmøde om politisk kommunikation

Hvad rører sig indenfor politisk kommunikation lige nu? Det gav Noa Redington, Søs Marie Serup, Lars Trier Mogensen, Nicolai Wammen, David Trads m.fl. deres bud på til Topmøde om politisk kommunikation d. 20. september 2016, arrangeret af Djøf og Dansk Erhverv. Hvis du var forhindret i at deltage, eller bare gerne vil have opfrisket hovedpointerne, så læs med.

Budskabet er magt!

/Noa Redington

Magt var hovedpointen i Noa Redingtons oplæg. Den største og vigtigste dagsorden er magt: Hvem er det, der bestemmer i dansk politik?

Hvis du som politiker vil sikre dig at blive (gen)valgt, er der ifølge Redington tre afgørende P’er, du skal have styr på for at bygge en position: Politik, Proces og Person. Politik omhandler resultater, og resultater er forudsætningen for, at du bliver taget alvorligt af vælgerne. Proces vidner om din tæft for det politiske spil, hvor Redington fremhævede Socialdemokratiets tidligere bevidste konflikter med Enhedslisten. Det sidste P, person, indebærer målrettet arbejde med dine kerneværdier.

Analyse & Tal: Grænsekontrol er en af de mest dominerende dagsordener

/Jakob Bæk Kristensen

Grænsekontrol er en on going dominerende dagsorden på sociale medier. Det stod klart med afsæt i Analyse & Tals datagrundlag på 960.000+ danskere, hvor politikernes opdateringer er gennemgået. Hvilke politikere skriver om emnet? Og hvilke vælgere liker det? Om en Facebook-bruger er kategoriseret som S-vælger eller SF-vælger, afhænger af like-historikken, dvs. at brugerne ud fra de opdateringerne, de har liket, fx kan være 70% S-vælger og 30% SF-vælger.

En pointe i oplægget var, at opdateringer om det man ikke vil have, klarer sig bedre end opdateringer om det, man gerne vil have. Det handler om framingen af budskabet.

Åbenhed har ført til mistillid

/Søren Pind

Lars Werge fra Dansk Journalistforbund interviewede Søren Pind om hans brug af sociale medier til at sætte en dagsorden og sige sin mening. Hovedpointerne i interviewet var, at:

  • Åbenhed har ført til mistillid fremfor tillid. Et paradoks som Søren Pind omtaler i denne statusopdatering på baggrund af en artikel i Information. Graden af åbenhed i dag er unik, og det er svært at stille sig op og sige, at der er grænser for åbenheden.
  • Man er, hvad man bliver kaldt. Man er, hvad man accepterer. Du er nødt til at kridte banen op i form af en disclaimer på din Facebook-side med husregler. Det er helt ok, at vælgerne er uenige med dig, men tonen skal være sober. Du kan se Søren Pinds disclaimer her.
  • Du skal være til stede som politiker. Hvis du ikke er det, kan det være det samme. Det nytter ikke noget at få en anden til at eksekvere kommunikationen for dig.
  • Sociale medier er et udyr, vi aldrig kan brødføde nok, men som altid gerne vil have mere.
  • Vi lever i det, Lars Werge betegnede som et merfaktuelt samfund, hvor samtalen findes i flere dimensioner, fordi der er overflod af information. Vi ønsker en demokratisk samtale, men er det det, der foregår?

Duellen mellem Hillary og Trump er den skelsættende siden Kennedy og Nixon

/Nicolai Wammen og David Trads

Nicolai Wammen og David Trads tog pulsen på den amerikanske valgkamp, og da det kom til spørgsmålet om, hvem der vinder valget, var svaret: Too close to call!

Det er ekstremt vanskeligt at sige noget om, hvem der kommer til magten d. 8. november. Fremadrettet skal vi være varsomme med at forudsige noget på baggrund af det her valg, fordi det ikke er, som valg er flest. Gang på gang bliver vi overrasket over, at Trump kan slippe afsted med ting, som ingen andre er sluppet afsted med før.

“Trump er den første i amerikansk politik, der forstår reality TVs magt”

En anden pointe i oplægget var, at negativ kampagneførelse er usympatisk, men at det virker. For Hillary Clinton er bagsiden af medaljen, at hun har brugt for meget tid på at snakke negativt om de andre, at hun har glemt at få fortalt, hvem hun selv er.

Og så er valgkampen kendetegnet ved, at det er en duel mellem to kandidater, som befolkningen ikke har tillid til. Nicolai Wammen betegnede det som den mest skelsættende duel siden Kennedy og Nixon.

Modvindskommunikation

/Benny Damsgaard

Benny Damsgaard, tidligere kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti blev interviewet om, hvad man kan gøre, når pressen bliver ved med at være kritisk?

Hovedpointerne i oplægget var, at:

  • Det bedste valg Det Konservative Folkeparti har haft, var i 1984, og siden er alt blevet sammenlignet med det. Det har gjort det svært.
  • En nedgangsfortælling må man forsøge at påvirke med en baggrundsfortæling.
  • Krisestyring i virkeligheden er ikke det samme som det, man ser på TV – det er kriseminimering.
  • STOP-kampagnen var en satsning, fordi den var kontroversiel, og den var et forsøg på at få lidt momentum til valgkampen. Det lykkedes, men den fik for meget gas.

Den demokratiske samtale er ved at køre helt i grøften

/Søs Marie Serup og Lars Trier Mogensen

Søs Marie Serup fremhævede tre tendenser:

1) Konservatisme og et ønske om at bevare tingene, som de var.
2) Kompleksitet er blevet en grund til at udskyde ting eller helt lade være med at gøre det.
3) Frygt styrer os, og der bliver truffet flere beslutninger med afsæt i frygt end med afsæt i håb.

En anden væsentlig pointe fra Søs Marie Serup var, at vi i dag lever i en tid, hvor vi ikke deler verdensopfattelse. To mennesker kan have et så fragmenteret medieforbrug, at deres verdensopfattelse aldrig krydser hinanden.

Søs Marie Serup gav også en moralsk opsang om, at vi alle har brug for en demokratisk opdragelsesrejse. Alle sammen. Der skal stadig 90 mandater til at ændre noget. Det er en forkælet tilgang at tro, at fordi man stemmer på Liberal Alliance, så blive topskatten afskaffet.

Hvorfor tager man ikke større notits af, at den demokratiske samtale er ved at køre helt i grøften?

Politikere skal blive bedre til at dele deres analyser med befolkningen. Hvad lægger der til grund for, at de udtaler sig, som de gør? Det vil skabe større sammenhængskraft. Og så kan politikerne lære noget af at inddrage befolkningen og stille spørgsmål, så vi ikke holder op med at tænke selv. Spørgsmål, dialog og interaktion fremmer, at vi engagerer os.

Når det kommer til mediernes rolle, slog Lars Trier Mogensen fast, at:
“Medierne er en del af underholdningsindustrien. At tro at medierne med deres koreografi og narrativer skulle kunne varetage en demokratisk funktion, forstår jeg ikke, at nogen kan tro”.

Og sidst med ikke mindst havde Trier Mogensen også en opsang til os kommunikatører:
“Kommunikatørerne har sejret… ad helvede til dårligt!”

Det kan umuligt blive lettere at bringe historier ud, end det er nu. Men mange af historierne er kedelige.

Danmarks omdømme

/Lasse Skjoldan, Infomedia

Hvor meget skriver udenlandske medier egentlig om Danmark og flygtninge?

I alt 1.345 omtaler i nyhedsmedier og mere end 126.000 posts på sociale medier i USA, England, Tyskland og Sverige, eksklusive private profiler på Facebook og LinkedIn i perioden fra 1. august 2015 til og med 20. september 2016. Baseret på omtalen i nyhedsmedier og de 1.000 mest engagerende posts og blogindlæg fordeler antallet af positive, negative og neutrale sig sådan ⬇️

Men hvad betyder de mange udenlandske opslag på sociale medier? Blandt 4.000 adspurgte fra Tyskland, Sverige, England og USA har mange af dem hørt om den Danmarks håndtering af flygtninge, men kun få har ændret holdning til Danmark for nylig.

Når det kommer til, hvad Tyskland, Sverige, England og USA associerer Danmark med, er svaret blandt andet bacon.

Det skrev deltagerne på Twitter:

Andre blogindlæg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag uddrag af min nye bog "Fremtiden tilhører de frygtløse"

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev 😊

Skriv en kommentar