15 forfatter-tips til dig, der vil skrive en fagbog

Har du overvejet at skrive en fagbog? Du er måske allerede i gang? Jeg møder mange, som har ønsker om at skrive en bog – men jeg møder også mange, som ikke får det gjort alligevel. Hvilket er ganske forståeligt – for det er et større arbejde, end bogens farverige og glitrede omslag afslører.

Jeg udgav min første fagbog i 2009 sammen med Anna Ebbesen. Jeg var 30 år og følte mig meget grøn ud i forfattergerningen. I dag – fire bogudgivelser og en række e-bøger senere – står jeg på noget mere sikker grund ift. at give nogle gode råd til dig, der overvejer eller måske allerede er i gang med en fagbog.  Men jeg er også nysgerrig på, hvad andre forfattere tænker, gør og ikke mindst gerne vil lære fra sig. For jeg leder stadig efter måder at gøre skriveprocessen kortere og mere smertefri på. Derfor har jeg spurgt nogle forfattere i mit netværk om at bidrage med deres tre bedste råd til fagbogsforfatter-spirer. Det ville de heldigvis godt. Det drejer sig om: 

  • Christina Boutrup, Kina-ekspert og forfatter til en række bøger, senest Den store tech-revolution
  • Jesper Højbjerg, direktør, investor og forfatter til flere bøger, senest Langt fra Silicon Valley med Brian Due
  • Katja Iversen, direktør i Women Deliver og forfatter til bogen Kvinde kend dit netværk 
  • Camilla Mehlsen, journalistisk lektor på SDU og forfatter til en række bøger – hendes næste bog er Homo Futura – 7 kompetencer til en bedre fremtid
  • og så mine egne råd. Jeg udgiver i april bogen Krise, krudt og KRAM – en ny model for strategisk kommunikation.

Christina Boutrup: Skriv en thriller

  1. Det er ikke et kunstværk! Tanken om at skrive en bog kan være skræmmende, og derfor kan man blive ramt af forskellige barrerier, som gør det svært at nå i mål. For eksempel kan man bilde sig ind, at man kun kan skrive (godt), hvis man har absolut ro omkring sig og har mindst otte sammenhængende timer til rådighed. Men sådan er virkeligheden sjældent. Derfor skal du sige til dig selv, at bogprojektet (bare) er et stykke arbejde, der skal laves ligesom andre opgaver (som du er dygtig til). Husk, at det ikke er et kunstværk, men en fagbog.
  1. En stærk synopsis er guld værd! Researchfasen er mindst lige så  vigtig som skrivefasen. Selvom du fra starten har fastlagt en klar vinkel, skal du være åben overfor ny viden og nye perspektiver, som kan gøre bogen endnu bedre, også selvom det kan udfordre den oprindelige tese. Når der tegner sig et billede af bogens indhold og konklusion, skal du lave en meget detaljeret synopsis, der kan fungere som en drejebog til skrivefasen. Her skal der træffes hårde valg og fravalg, så det kun er de bedste og mest lærerige eksempler, der kommer med.
  1. Skriv en thriller! Hvis fagbogens målgruppe er beslutningstagere, skal du være opmærksom på, at de har meget travlt og derfor er ekstra svære at fastholde. Derfor skal stoffet være både spændende og let tilgængeligt. Overvej hele tiden, hvordan du kan lokke læseren til at blive hængende til næste kapitel og hvilken belønning, læseren får i form af værdifuld viden eller brugbare værktøjer. Brug dit netværk og del løbende dine kapitler med folk, du mener er værd at lytte til.

Jesper Højbjerg: Du er klog. Ja, der har vi problemet

  1. Du elsker dit bogprojekt. Nu. Men du kommer til at hade det efter 7 måneder (næsten uden sammenligning med forelskelser). Så bered dig på det trælse med meget redigering, gennemskrivning, modeller, litteratur. Det er et helvede. Så du skal være mentalt sej.
  2. Se det i øjenene. Alle køber kogebøger, ingen læser fagbøger. Så bogen du er stolt af ved udgivelsen får 0-3 dages berømmelse. Og den er væk. Så det du allerførst skal tænke på er: Hvem er mine fantastiske tanker møntet på, hvem er det jeg skal ud og holde foredrag for, interagere med, få til at bruge min tanker – på hvilke platforme? Det er der, den skal leve. Og det er dig selv, der skal sælge den. Regn ikke med at forlag, selv dem med fine brands, gør en sk…
  3. Du er klog. Ja, der har vi problemet. Du er for klog. Du vil formidle ALT om din faglighed. Men hånden på hjertet, du skriver ikke en grundbog om tysk grammatik. Så skær til, inden du går i gang. Ellers ender du med 5000 noter og 17 halve kapitler. Du skal blive ved til knivene borer sig i dit faglige flæsk. Dvs. til du står med et helt skarpt koncept. Jo skarpere, desto bedre. Så har du en chance for at skrive en god fagbog. Tillykke!

Katja Iversen: Din bog er i konkurrence med sociale medier og Netflix

1. Vær struktureret – og realistisk. En deadline er både en god ting og en forbandelse. Uden, risikerer du aldrig at blive færdig. Med, skal du op på dupperne og lave en plan for, hvad der skal skrives hvornår, hvordan dine dage struktureres, hvem der skal interviewes, hvem der skal læse eller skrive med, er der noget personligt der skal tænkes ind – ferie, familie, andre opgaver. Det er godt – og sommetider lidt skræmmende – at arbejde baglæns fra den deadline og så have 100 mindre deadlines. Hvad der i udgangspunktet kunne ligne oceaner af tid er pludselig ganske kort.

2. Hav altid din læser med i tanken under udviklingen og skrivningen. Deres interesser, sprog, andre ting de kunne bruge deres til på. Fortæl historier, som ikke kun du, men også de finder interessante. Koncentrationen er ikke hvad den har været, og din bog er i konkurrence med alt fra sociale medier, Netflix og tid med venner og familie. Du skal fange dem lige fra starten og holde deres opmærksomhed.

3. Tænk din PR og promotion ind fra idé-fasen og hele vejen igennem planlægningen og skrivningen. Skal du på foredrag turné, skal det bruges til kurser, hvile citater skal med i pressemeddelelsen, skal du have en SoMe-kampagne, hvilke tekststykker skal på sociale sociale medier osv. Du kommer til at stå for det meste af det selv, så du kan ligeså godt gøre det nemt for dig selv fra starten. Er du ikke selv en PR-haj, så bed om hjælp.

Camilla Mehlsen: Involvér folk omkring dig

1. Skab sammenhængende tid til dybt arbejde. Det virker for mig er at skabe sammenhængende tid i min kalender, hvor jeg kan arbejde koncentreret uden afbrydelser og prøve på at arbejde dybt. Det kan være stille morgener, tidspunkter i løbet af dagen eller optimalt: flere sammenhængende skrivedage. Jeg kan måske godt klemme research til bogen ind hist og her, men de store ryk sker i flow. Find dit bedste skrivetidspunkt. Mit er typisk tidlig morgen.

Det er måske ironisk, men der findes en del digitale programmer og apps, der kan fjerne digitale forstyrrelser, mens du skal fokusere, for eksempel Freedom, SelfControl og Moments. Flere forfattere beretter, at de ikke kunne have skrevet en bog uden sådanne programmer, blandt andet den succesfulde britiske forfatter Zadie Smith. Mit eget trick er mere enkelt i skriveprocessen: Gå i perioder offline, og læg telefonen i et andet rum.

2. Skab en struktur over bogens indhold og genre. Det kan hjælpe både i starten og undervejs at stille sig selv spørgsmålene: Hvad er bogens/kapitlets primære fokus? Hvad vil du fortælle? Og hvorfor er bogen vigtig (for dig og for omverden)? Skriv for eksempel kapitelmanchetter, der kort fortæller, hvad kapitlet handler om, før du skriver selve kapitlet. Vær dog forberedt på at ændre struktur undervejs i skriveprocessen, hvis det viser sig, at indholdet kræver en anden form.

3. Involvér folk omkring dig. Det er ensomt at skrive en bog – også selv om man har en redaktør og et forlag at vende bogen med. Min erfaring er, at det gør arbejdet bedre og sjovere, hvis jeg sender kapiteludkast til gode venner undervejs, og hvis jeg diskuterer bogens emner med vidt forskellige folk. Fortæl endelig naboen eller bordherren/-damen, du er ved at skrive en bog, og kast forskellige emner og tvivlsspørgsmål ud. Det er fedt at få feedback og input!

Astrid Haug: Her er forskellen på en forfatter og ikke-forfatter  

  1. FØR: Hvorfor vil du skrive en fagbog? Er du villig til at sætte en masse tid af til det? Tag den tid, du regner med at bruge på det og gang med to. Det er mere realistisk. Gør det ikke for pengene og berømmelsen. Men gør det, hvis der er et område, som du mener, du kan bidrage med et unikt og inspirerende syn på (og som ikke allerede er skrevet af andre), eller hvis der er et område, du selv gerne vil bruge det næste 1-2 år på at dykke ned i og gøre dig klogere på gennem en masse læsning, interviews og så selve skrivningen. Hvis du stadig ikke er i tvivl, så er du klar til at komme i gang. 
  2. UNDER: Det mest banale og bedste jeg har læst om at være forfatter er dette: Forskellen på en forfatter og en ikke-forfatter er, at en forfatter skriver. Det sværeste ved at skrive en bog er at sidde på sin stol og skrive. Uden at lave overspringshandlinger. Uden at lade sig forstyrre. Jeg bruger bl.a. pomodoro-teknikken og laver udførlige tidsplaner for, hvad jeg skal nå dén dag. Jeg har erkendt, at jeg højst har et par gode skrivetimer i mig om dagen. Så op og skriv tidligt, og så kan du bruge dagen på dit andet arbejde. Stil dig selv nogle belønninger i udsigt, når du nået en vigtig milepæl – alt fra et par nye sko, en middag, massage etc. Alle kneb gælder.
  3. EFTER: Din bog udkommer, og du venter på, at det sker. Men der sker ikke noget. Du skal selv få tingene til at ske. Også selvom du har et forlag. For nu begynder det hårde arbejde med at gøre folk opmærksom på bogen og sælge den. Til gengæld er den faglige glæde ved at stå med bogen frisk fra trykkeriet skøn. Så sørg for at fejre udgivelsen – ikke mindst for din egen skyld. Det har du fortjent.

Så er der kun en ting tilbage at sige: Ikke flere overspringshandlinger. Skriv løs – og udkom med din bog 💪 Held og lykke.

Læs mere om min nyeste bog Krise, krudt og KRAM

Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag uddrag af min nye bog "Krise, krudt og KRAM"

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev 😊

Skriv en kommentar


Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag et uddrag af min bog "Krise, krudt og KRAM"

 

Bogen klæder kommunikatøren på til at skabe en strategisk ramme for virksomhedens kommunikation og indeholder masser cases.

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev 😊