5 bud på sociale medier i #kv13

Det er nok de færreste danskere, der allerede nu er optaget af det næste store valg – nemlig kommunalvalget til efteråret, mere præcist d. 19. november 2013. Men partier og kandidater er allerede i gang. Et af de afgørende spørgsmål er, hvordan man som kandidat kan anvende sociale medier til at samle stemmer.

Det er i store træk kun de store partiers spidskandidater i de store byer, som har adgang til de landsdækkende medier. De regionale og lokale medier giver kandidaterne mulighed for at nå bredt ud, men de læses, ses (TV2 regioner) og høres (P4 regioner) mest af 50+.

Til gengæld har kandidaterne ubegrænset taletid på de sociale medier. Det gælder så bare om selv at skaffe sig et publikum. Her er fem bud på, hvordan man griber det an:

  • Facebook er det mest oplagte medie, med over 3 mio. danske Facebook-profiler. En side giver flere muligheder end en profil.
  • Man skal dog ikke glemme de mange andre muligheder der er for at få skabt kendskab til sit navn og det man står for: Twitter, Linkedin, Instagram (og andre billeddelingsnetværk), Slideshare, blog, Youtube og ikke mindst Google. Kun tiden og opfindsomheden sætter grænsen for, hvordan man kan udnytte og sammentænke de mange sociale platforme.
  • Opskriften er ‘mange bække små’. Det kan være ganske få personlige stemmer, som gør forskellen på, om man er stemt ind i byrådet eller stemt hjem.
  • Det er effektivt at kommunikere i billeder og video frem for blot tekst og slogans. Et enkelt godt billede kan sige mere end en lang statusopdatering.
  • Der er stadig intet, der slår mødet med vælgerne ansigt til ansigt. Den fysiske og den digitale kampagne skal spille sammen og supplere hinanden.

Hvad skal der så stemmes om? Emnerne i valgkampen bliver et mix af lokale sager og den nationale dagsorden med folkeskolen, jobs og økonomi i fokus (tak til følgere på Facebook og Twitter for input). Fx vil valget i Dragør Kommune komme til at handle om en eventuel kommunesammenlægning med Tårnby, mens en af dagsordenerne i Aalborg vil være det omstridte tørsvømning.

Følg hvad danskerne skriver på Twitter om #kv13:


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *