Astrid Haug. Foto: Lærke Posselt
foto: Lærke Posselt

Mine foredrag

Foredragene kan tilpasses en stor konference, en personaledag eller topledelsen. Foredraget tilpasses altid virksomheden og publikum, ligesom jeg altid inddrager publikum undervejs.

Slå op med big tech – få styr på digital suverænitet og alternativer

Velkommen til et arbejdsliv og privatliv med færre reklamer, mindre datahøst, bedre datasikkerhed samt sandsynligvis også budgetbesparelser.

Siden januar 2025 har jeg skiftet næsten al min software og hardware ud med europæiske eller open source-alternativer, både i min virksomhed og mit liv.

Hvad kræver det at skifte til ansvarlige og suveræne alternatver? Hvorfor har vi aldrig hørt om de mange fantastiske europæiske løsninger, som allerede er på markedet? Hvordan kan man som virksomhed komme i gang med sin suverænitets-rejse, og hvilke fordele er der?

Alt det og meget mere kan jeg fortælle om i et oplæg eller en interaktiv workshop, hvor deltagerne bliver udfordret på deres syn på tech-giganterne samt oplever, hvor meget de selv kan gøre.

Flyt dagsordenen

Virksomheder og organisationer ønsker ofte at sætte noget på dagsordenen eller starte en debat, men hvorfor ikke arbejde på at flytte dagsordenen?

Mange virksomheder og organisationer arbejder kun overfladisk med at påvirke den offentlige debat. Det kræver en gennemarbejdet indsats at flytte debatten, til gengæld kan effekten være stor.

Det vi taler om i det offenrlige rum, og måden vi taler om det på, påvirker mange beslutningsprocesser hos forbrugere, borgere og politikere. At flytte samtalen handler i høj grad om timing og tålmodighed, men modsat sol, måne og stjerner kan man på forskellige måder påvirke de forskellige elementer.

Med en lang række eksempler og egne erfaringer indenfor tech, klima og Vandkantsdanmark forklarer jeg, hvordan man påvirker den offentlige samtale og politiske debat. Helt konkret kan jeg hjælpe jer med at flytte dagsordenen på et bestemt emne eller en konkret sag, hvis det kan være med til at gøre verden til et lidt bedre sted. 

Borgerinddragelse i sol, vind og andre ting 

Vejen til god borgerinddragelse er brolagt med faldgruber. der er interessekonflikter, magtubalancer, økononimske afvejninger, hensyn til klima og miljø samt ikke mindst til lokalsamfundet. 

Vi har alle hørt om de mange eksempler på, at borgerprotester fysisk og online fører til, at energiprojekter eller andre planer falder til jorden. Der er sket et kvantespring de seneste år indenfor borgerinddragelse på energiområdet, men vi kan blive endnu bedre. 

I dette foredrag bliver I præsenteret for, hvorfor modstanden opstår, samt hvordan man som kommune eller virksomhed kan tilrettelægge en inddragelsesproces, som sætter borgerne og deres behov i centrum. Det sker med afsæt i en model for klimaretfærdighed, der lægger vægt på tidlig og tillidsskabene inddragelse. Jeg forklarer endvidere, hvordan man kan tilrettelægge sin kommunikation fra borgermøde til sociale medier. 

Foredraget kan tage afsæt i et konkret projekt, som I er involveret i, eller anskue borgerinddragelse mere overordnet. Foredraget tager afsæt i min bog Guld i muld – borgerinddragelse i energiprojekter, skrevet sammen med Laila Kildesgaard. 

Undgå greenwashing og greenhushing – sådan kan I kommunikere om jeres klima-relaterede indsats

Greenwashing kan og bør undgås. Der er ingen gode undskyldninger for ikke at have styr på sin klimakommunikation. Til gengæld taler vi for lidt om greenhushing, altså de virksomheder, som af frygt for greenwashing ikke fortæller om de klimarelaterede tiltag og deres produkter.

Når virksomheder greenwasher, kan konsekvensen nemlig være, at andre virksomheder trækker følehornene til sig og enten underspiller eller slet ikke omtaler de indsatser, de gør, til gavn for klimaet, af frygt for at blive skudt greenwashing i skoene. Det fænomen kaldes greenhushing. Dermed går disse virksomheder glip af både kundernes og omverdenens anerkendelse ift. de klimavenlige tiltag, som de foretager sig, ligesom de ikke er med til at inspirere konkurrenter og andre brancher til også at være mere ambitiøse på klimaområdet.

Med dette foredrag sætter jeg fokus på, hvordan man kan og må kommunikere om klimatiltag. Det sker gennem eksempler på både greenwashing, greenhushing og ikke mindst god klimakommunation. Foredraget tager afsæt i min bog Klimakommunikation – fra greenhushing til bæredygtig forretning.

Kontakt mig for at høre nærmere på astrid@astridhaug.dk eller send sms på tlf. 30258035

Kontakt mig for at høre nærmere