Der er kun et par måneder tilbage af 2017. Det betyder at det er så småt er tid til at planlægge fokus for 2018. Her giver jeg mit bud på, hvad det er værd at fokusere på i forhold til trends på sociale medier og digitalt indhold. Det er ikke nødvendigvis nyt-nyt, men nærmere 18 pointer eller tiltag, som fortsat er gode at have styr på.

1. Målgruppe – less is more. Sats hellere på en mindre målgruppe som er villig til at købe jeres produkt eller blive medlem frem for at forsøge at ramme ’alle danskere’. Vi er langt ude over at tælle Facebook-fans og reach for enhver pris. Arbejd med de annonceringsmuligheder som fx Facebook tilbyder, såsom retargeting fra hjemmeside, målrette annoncer til Linkedin-kontakter og email-adresser med look-alikes, eller at målrette annoncer til dem, der har set en video til ende. Mao. lad Facebook finde målgruppen frem for at basere annoncer på en gammeldags tilgang til målgrupper. Dyrk nichen og have fokus på skabe konverteringer.

2. Evergreen content. Indhold forsvinder hurtigt i newsfeedet på sociale medier, så sats på at lave noget indhold, som også er aktuelt om et år eller to. Det kan være quizzer, tests, how to-guides etc. Spørg jer selv, hvilke ’basic needs’ I kan hjælpe folk med over tid? Om det så er at fjerne pletter fra hvide skjorter, genbruge deres Ikea-møbler eller undgå konflikter med børnene, få gang i karrieren, blive skarpere til sociale medier etc. Vælg kvalitet over kvantitet, når det kommer til indhold.

3. Rekruttering skal løftes til nye højder. Kampen om talenter og om brugernes opmærksomhed på sociale medier forudsætter, at I tænker jeres rekruttering som en kampagne og ikke bare et link til kedeligt opslag. Se jobopslag som den bedste gratis markedsføring I kan få, og brug mindst lige så meget krudt på dem, som I gør på jeres reklamekampagner. Rekruttering er meget mere end Linkedin. Fx er McD begyndt at rekruttere via Snapchat.

4. Brug sociale medier som jeres test-lab. Sociale medier har den fordel, at man faktisk kan blive klogere for 100 kr. Hvor mange andre steder kan man det? Ved at anvende A/B tests kan man blive skarpere på budskaber, tekster, billeder og formater (billede vs. video vs. diasshow etc). Man kan også gå skridtet videre og bruge sociale medier til at teste nye produkter, fx et produkt, som I ikke har sendt på markedet endnu. Er der en efterspørgsel? Hvad responderer brugerne bedst på? Tænk stort, test småt og vedvarende.

5. Employee advocacy skal tages til næste niveau. Mange har fået øjnene op for den synlighed og salg, som sociale medier kan medføre, ikke blot for konsulenter og sælgere, men i mange typer jobs. Mange steder går aktiviteten dog i stå, når fokus flyttes andre steder hen. EA handler om at få en kultur, hvor man deler ud af sin viden, en kultur hvor man løfter hinanden op og en kultur, hvor CEO og menig medarbejder sagtens kan kommunikere sammen på sociale medier, uden at organisationsdiagrammet slår knuder. Et eksempel på dele-kulturen er TV2 Østjylland, som har oprettet en blog, hvor de deler ud af deres erfaringer, bl.a. med 117 råd til Snapchat.

6. Apropos Snapchat, så ser servicen ud til at klare skærene i 2017 mod Instagram i kampen om de helt unges gunst. Ifølge CompanYoungs undersøgelse blandt over 2000 unge, er Facebook og Snapchat de foretrukne medier blandt de 15-20 årige, skarpt efterfulgt af Instagram og YouTube. Til gengæld har mange influencers nedprioriteret Snapchat til fordel for Instagram, fordi de der når længere ud. Går man efter den helt unge målgruppe, er Snapchat altså stadig en vigtig faktor. Den nye penge-app Lunarway har således valgt at lægge vægt på Snapchat i deres markedsføring.

7. Chatbots og virtuelle assistenter vil i løbet af de næste år blive en naturlig del af vores hverdag og arbejdsliv. Fordelen ved at robotisere dele af eksempelvis kundeservicen er, at botten kan være til stede 24/7. Det sker på brugernes præmisser. Den enkelte dialog opleves af brugeren som personlig. Man kan altså servicere mange flere kunder med færre ressourcer. Af danske chatbots kan jeg for eksempel nævne DR Nyheder, Topdanmark, Holmegaard og Djøf. Hos Topdanmark finder man råd om forsikringer på rejsen, og hvad forsikringen dækker. De ’bor’ alle sammen i Facebook Messenger, hvilket har den fordel, at det opleves som bekvemt for kunderne. Næste gang du er på farten, så prøv KLM’s chatbot i Facebook Messenger. Er du sulten, kan du taste en emoji-burger, og chatbotten fortæller dig, hvor den nærmeste burgerbar er. Læs mere om chatbots i min klumme hos DI Business.
Mht. virtuelle assistenter blev Google Now for nylig kåret til den klogeste, men dog stadig kun en IQ lavere end en 6-årigs. Så der er stadig noget at arbejde på.

8. Influencers er det blevet en sport at hade. De har ingen effekt, lyder kritikken. Men så simpelt er det ikke. Den rette influencer med rette emne kan være en effektiv cocktail. Vi stoler ikke på brands og reklamer. Til gengæld vil vi gerne have indhold, der er relevant for os. Og gerne kommunikeret gennem en, som vi kan spejle os i, identificere os med eller en, vi ser op til og gerne vil være ligesom. Til gengæld er en kendt musiker eller skuespiller ikke i sig selv en garanti for, at I sælger mere eller får et stærkere brand. Brug sociale medier til at finde ud af, hvilke influencers som appellerer til jeres målgruppe, se evt. punkt 4. Influencers er nemlig kommet for at blive.

9. Realtime-data er en af fordelene ved at arbejde med sociale medier. Hvad siger folk om jer lige nu, hvad siger de om konkurrenterne og om de emner, som er relevante for jer? Hvilke emner optager jeres målgruppe? Hvilken type opslag responderer de bedst på? Brug dataene til at lave bedre indhold og mere engagerende opslag og annoncer. Der findes efterhånden masser tools, som I kan bruge til at lave jeres eget realtime-social media-dashboard.

10. Kunstig intelligens (AI) bliver en større og større del af sociale medier. Snart er det ikke kun sociale mediers algoritmer, der er AI, men også måden, vi kan søge i indhold på. En af de næste udviklingstrin indenfor AI er nemlig billedgenkendelse. Det er fx tools, der kan genkende logoer eller produkter på billeder, som andre lægger på nettet. Det kan I bruge til at finde alle jeres produkter i Instagram-billeder og interagere med de brugere eller spotte potentielle influencers blandt dem, som allerede er vilde med jeres produkt. Et andet eksempel på billede-matching er H&Ms app, hvor man kan tage et billede ad noget tøj eller af et mønster, og så finder appen det tøj i H&Ms katalog, der ligner det på billedet. Et andet eksempel på AI er Google Translate, som har fået nye anvendelsesformer i Googles nye høretelefoner Pixel Buds. Du kan dog også bare bruge den gratis app på din smartphone.

11. Podcast boomer. Podcast har efter mange år i dvale fået en kæmpe opblomstring og er blevet kommercielt. Det stigende udbud er lækkert for os som lyttere. Om I skal satse på podcast, handler dels om, hvorvidt I har noget viden eller nogle historier, som I kan berige andre med. Har I mulighed for at distribuere podcasten, fx via nyhedsbrev og sociale medier? Har I mere end 10 idéer til podcast-episoder? Og er I villige til at prioritere tid på det? Hvis I kaster jer ud i at podcaste, får I nemlig muligheden for at udbrede jeres eget syn på et bestemt emne samt berige verden med en masse viden eller underholdning.

12. Toplederen skal på banen. Forandringerne går i disse år hurtigt, og det stiller større krav til synlig ledelse i den interne og eksterne kommunikation, så både medarbejdere og kunder har en klar idé om, hvor virksomheden er på vej hen, og om man fortsat har tillid til produkt eller service. Som topleder bør man opbygge sine egne mediekanaler vai sociale medier – til at udbrede sine budskaber og visioner og til at blive klogere på kunder og omverdenen til gavn for virksomhedens kultur, brand, rekruttering og salg. Og så man har sine egne kanaler til at kommunikere i, hvis der skulle opstå en krise.

13. Cross-media promotion og 2nd screen. Hvad har tyske valgplakater og TV2s Rita til fælles? De er begge et eksempel på, hvordan man flytter brugernes fokus fra en platform til en anden og skaber synergier. I Tyskland arbejdede det liberale patri FDP med såkaldt pop-up-valgplakater, som efter kort tid blev skiftet ud med nye plakater. Det gav brugerne en lejlighed til at poste plakaterne på sociale medier og skabe buzz om FDP. Et andet eksempel er TV2s Rita, der for nylig lavede live diktat på Facebook, hvilket gav over 35.000 kommentarer. Min medarbejder Signe Gren skrev om det op LinkedIn: ”En populær tv-serie kombineret med et live format, hvor der er indtænkt brugerinvolvering. Hvis brugerne skrev mindst ét af ordene i diktaten, som Rita læste op, deltog de samtidig i en konkurrence. Undervejs talte Rita/Mille Dinesen direkte til brugerne og bød bl.a. Anita fra Randers velkommen og gav Thomas en reprimande om, at der ikke var tid til at gå på toilettet. TV2 Danmarksørgede selvfølgelig for at lede brugerne over på Facebook ved at gøre opmærksom på live diktaten sidst i aftenens afsnit af RITA. Her et skærmbillede fra da live diktaten var i gang, og et fra da den var afsluttet.”
Spørgsmålet er, hvad I gør for at flytte brugerne fra en platform til en anden og for at stimulere aktiv deltagelse på tværs af platforme?

14. Brugerdeltagelse er nemlig hot – igen. For os, der af mange grunde synes man bør stræbe efter at få brugerinteraktion, er det godt nyt. De unge youtubere inddrager deres publikum løbende og svarer på deres spørgsmål. En undersøgelse fra Videnskab.dk peger på, at de unge hellere vil følge youtubere end se DR Ultra, fordi de kan være med til at skabe indholdet på YouTube.
Faxe Kondi har fortalt os, at deres brugergenerede indhold er det, som klarer sig bedst, som når de fx opfordrer brugerne til at designe deres egen Faxe Kondi-dåse på Facebook-siden. DR laver for tiden artikler udformet som en tegneserie, hvor brugeren skal trykke for at “komme videre” og dermed kræver aktiv deltagelse fra brugeren.
En anden form for brugerinddragelse på sociale medier er afstemninger. Med afstemninger på både på Snapchat og i Instagram Stories forsøger tjenesterne at gøre det nemt for brugerne at komme med input, ligesom det giver afsenderen mulighed for at udvide deres kendskab til målgruppen. Så brug afstemningerne til at få reel feedback til jeres forretning.

En anden form for brugerinddragelse kommer med VR og AR. Med Apples nyeste opdatering er de nyere telefoner og ipads AR-klar, og Apples værktøj ARKit og Googles ARCore sætter gang i en masse nye AR-apps. Mange har sikkert hørt om IKEA-appen, og her er den fremhævet sammen med en række andre AR-apps.
AR er alstå ved at stjæle rampelyset fra VR, men jeg tror, de to teknologier beriger hinanden. Det ene behøver ikke udelukke det andet, men det bliver vi forhåbentlig klogere på i 2018. For en intro til VR, kan du læse min gratis e-bog.

(Tak til Stine Sørensen for Twitter-input)

15. Fra content is king til platform is king. Alle de store tech-virksomheder kæmper om brugernes tid. Facebook er ikke blot i konkurrence med Snapchat og YouTube, men også med Netflix og HBO. Med Facebook Watch prøver de at holde brugerne på Facebook. Ligesom chatbots er et udtryk for, at de gerne vil holde længere tid på brugerne og tilbyde flere services gennem Messenger-appen, som fx betaling. Allerede nu kan danskerne dog betale direkte til nødhjælpsorganisationer via Facebook, hvor også private kan lave deres egen indsamling til fordel for de godkendte organisationer.

16. Betaling via sociale medier bliver nok snart en realitet i Danmark. Lige nu er Instagram Shopping og Pinterests ”buyable Pins” kun i USA, men mon ikke de købestærke europæere også snart får den mulighed. Det taler for allerede nu at have styr på disse to platforme, hvis man sælger fysiske produkter. For selvom disse muligheder endnu ikke er tilgængelige i Danamrk, bruger folk sociale medier før, under og efter shoppingen til inspiration eller til at dele sine indkøb.

17. Video vokser stadig, ok? Næppe nogen nyhed, så hvis I stadig ikke har en plan for, hvordan I anvender video og på den måde når ud til nye og eksisterende brugere på Facebook og Youtube, så er det værd at få styr på i 2018. Det er især live-video, som vokser, og som stadig kan foldes ud på nye kreative måder. Men video er ikke noget, man bare lige gør med venstre hånd. Konkurrencen fra danske og udenlandske youtube-kanaler er hård. Så bliv skarp på, hvem jeres koncept henvender sig til, og lav en analyse af, hvilket indhold der er populært i målgruppen. Video på nettet er ikke tv, det er ikke hjemme-video, men blander det bedste fra de professionelle og amatørernes verden ved fx at være godt klippet og med grafiske effekter, samtidig med det er autentisk og i øjenhøjde med målgruppen.

18. Fokusér. Vælg fra. Der er så mange spændende muligheder at kaste sig ud i, men kunsten er at finde det, der skaber en forskel for jer, så I får mest ud af jeres ressourcer, når ud til de rette brugere og opnår målbare resultater.