Indlægget er skrevet sammen med Mie Oehlenschläger, tech-analytiker og medlem af Etisk Råd og bragt i en forkortet udgave i Børsen d. 19. sep. 2022

For nylig kom EU og statsministeren med en opfordring til danskerne om at spare på strømmen. Vi hører meget om at slukke for lyset og bruge strøm til vaske- og opvaskemaskine, når den er mest billig. Men i denne klima- og energikrisetid bør vi også tale mere om fornuften i at lægge mindre op på Instagram, droppe doom-scrolling og se et afsnit mindre på Netflix. Det batter alt sammen. 

Ifølge Djøf’s TechDK Kommission er internettet ansvarlig for ca. 9% af verdens elektricitetsforbrug, hvilket svarer til cirka 2% af det menneskeskabte CO2-udslip. Det er lige så meget som brændstofforbruget fra verdens samlede flytrafik. Her i Danmark stiger datatrafikken på mobilnettet med 40% om året. Det digitale forbrug går stærkt. 

Hvis du tænder for dit tv for at se Netflix, går ca. halvdelen af energien til at drive tv’et og halvdelen af energien til at drive Netflix, siger klimaforskeren Mike Hazas. Og i følge den franske tænketank, The Shift Project, er det at se videoer online en kæmpe udleder svarende til hele 1 % af de globale emissioner. Det er ikke alene enhederne, vi bruger, når vi ser indholdet, som sluger strøm. Det samme gør de servere og netværk, som distribuerer indholdet. Ifølge BBC er online-porno et stort problem, da det står for en tredjedel af den samlede videostreaming-trafik og dermed genererer lige så meget CO2 som Belgien. 

Ny teknologi kan på sigt afhjælpe både klimaudfordringer og energikrise. Men her og nu medvirker digitale devices også til klima- og strømkrisen – og til dyre elregninger. Både i hjemmet og på virksomhederne skal vi holde igen med strømmen, ikke blot for at passe på klimaet og mindske elregningen, men også i solidaritet med hinanden i lyset af det vigende elektricitetsudbud. Energikrisen tvinger os til at se vores vaner efter i hjørnerne. Hvad kan vi undvære? Hvad kan vi ikke leve uden? Hvad er vi villige til at ofre? For os der har oplevet en hverdag uden devices, er det nok nemmere, end for de børn og unge, der aldrig for alvor har været offline. Men den nuværende situation kræver at alle lægger vanerne om. Vi bør som forældre gå forrest og indføre internetfri aktiviteter som at læse fysiske bøger, spille brætspil eller gåture og sport. 

Danskerne bruger nemlig dagligt i gennemsnit 76 minutter på video-streaming og 105 minutter på tv, viser tal fra DR Medieforskning og Kulturministeriet. Mens de 15-29-årige bruger mobiltelefonen to timer om dagen bruger de 40-49-årige en time dagligt og de 50-59-årige 40 minutter. Dertil kommer gaming, podcast mm. I snit bruger vi danskere syv timer dagligt på skærmen. Noget af denne skærmtid foregår som “second screening”, altså at man benytter sig af flere skærme på én gang. Eftersom vi ikke længere sidder foran én skærm i hjemmet og ser tv, men på hver vores skærme, kan en familie på fem således snildt være i gang med 10 devices på én gang. Vi taler af egen erfaring – og vi kan skrue ned. 

Også virksomheder skal finde måder at spare strøm på, når det gælder IT. Man kan reducere server-plads Man kan slå video fra på online-møder og reducere strømforbruget af mødet med op til 96%, ifølge et studie. Medarbejdere kan have telefoner på energibesparende modus samt lukke slukke helt for pc’en ved fyraften. Ligesom der kan være en betydelig energibesparelse for virksomheden ved at lade folk arbejde hjemme.  

Det er nyt for mange af os at skulle forholde os til energi som en begrænset ressource. At skulle tilpasse vores adfærd og energiforbrug til andet end vores her-og-nu-behov. Men vi tror, at det er en god øvelse, som dels kan hjælpe både borgere, stat og virksomheder med at holde udgifterne nede og som vil være positivt ift. klimaforandringerne. Ultimativt er klima- og energikrisen af en systemisk karakter og skal løses som sådan. Men vi har også alle hver især et ansvar og muligheder for at handle til fordel for hinanden og planeten. Og her skal vi også have øje for internettet.