Cirkulær økonomi er et af svarene på, hvordan vi får skabt mindre klimabelastende virksomheder. Det interessante ved cirkulær økonomi er, at vi allerede gør det i et vist omfang, og at det har eksisteret i årtusinder. Når du går på biblioteket, bliver bøgerne cirkuleret mange gange, før de sælges eller skrottes. Dine tomme flasker og dåser bliver til nye gennem et af verdens bedste pantsystemer. Her kan materialerne ifølge Dansk Retursystem i princippet genanvendes i det uendelige, fordi der er tale om et lukket kredsløb, et såkaldt closed loop. I denne model bliver materialer genbrugt og genbrugt på samme kvalitetsniveau uden at blive forringet, hvilket skaber et lukket kredsløb af materialer, der kan bruges igen og igen.

Europa-Kommissionen definerer cirkulær økonomi således: “Den cirkulære økonomi er en model for produktion og forbrug, som involverer deling, leasing, genbrug, reparation, istandsættelse og genanvendelse af eksisterende materialer og produkter så længe som muligt. På denne måde forlænges produkternes livscyklus.” 

Både biblioteker og pantflasker er cirkulære koncepter, men ikke virksomheder i klassisk forstand. Det ser vi til gengæld indenfor genbrug af især tøj, elektronik, møbler og i industrien.

 

For at illustrere cirkulær økonomi vil jeg bruge to modeller. Den ene er meget simpel, hvilket til gengæld betyder, at man kan huske den, samtidig med den kan anvendes i praksis. Ved at reducere brug af materialer, strøm og transport formindsker man CO2-udslippet og ressourceforbruget. Kan man ikke reducere, kan man genbruge produktet til samme eller nye formål. Derved nedsætter man behovet for nye materialer. Lader produktet sig ikke genbruge, kan man genanvende det, så materialet indgår i et nyt produkt. Når alt dette ikke rækker, skal man gentænke, hvad man producerer, hvorfor og ikke mindst hvordan. 

Genbrug og genanvendelse kan begge være former for cirkulær økonomi. Genbrug er, når man bruger et produkt en til en, f.eks. køber en brugt plæneklipper via dba.dk eller en brugt bil på bilbasen.dk. Genanvendelse er, når man bruger brugte materialer til at skabe nye produkter, f.eks. produkter skabt af brugt plastik. Et sted imellem de to er der upcycling, altså hvor man tager et gammelt produkt og giver det et nyt liv til en højere værdi, typisk indenfor mode og tekstil. 

Hvor de første tre – reducere, genbruge og genanvende – forsøger at tilpasse sig den eksisterende produktion i et vist omfang, lægger den sidste op til, at vi skal gentænke hele forretningen. Særligt gentænkning har et stort potentiale. 

 

Den næste er en model for cirkulær økonomi. Her har en gruppe hollandske forskere beskrevet, hvordan virksomheder bevæger sig fra lineær produktion til cirkulær økonomi. De taler her om tre principper: slowing, closing and narrowing, altså langsommeliggøre, lukke og indsnævre ressourcecirklen. Man kan gøre produkterne langsommere ved at forlænge deres levetid gennem bedre design og reparationer. Man kan lukke cirklen ved at genbruge eller genanvende produkter. Endelig kan man ind- snævre processen ved at bruge færre ressourcer pr. produkt. Mens slowing ændrer produktets forhold til tid, idet det skal holde længere, sænker narrowing ikke nødvendigvis den fart, hvormed produkter bliver købt, brugt og smidt væk. 

Man kan anvende én eller flere af disse processer, og i bedste fald forsøger man at opnå alle tre. Det kan være et møbel, designet til at holde længe, bygget af færre jomfrumaterialer end vanligt, som kan skilles ad og samles igen, og til at de enkelte dele kan bruges i andre produkter. Forskerne forklarer, at “formålet med virksomheden skifter fra at generere overskud fra at sælge artefakter til at generere overskud fra flowet af materialer og produkter over tid.” Jeg hæfter mig her ved ordet flow: Cirkulær økonomi er en strøm af produkter og materialer, som skifter ejer, og som bliver i flow. 

En af de ting omkring cirkulær økonomi, som er afgørende, er dels, hvordan noget kommer ind i cirklen og ud af cirklen. Ideelt set forbliver materialerne i cirklen for evigt, mens nogle former for cirkulær økonomi må forventes at have et lille spild over tid. For hvad er kravet til de materialer, de kommer ind i cirklen – skal de være brugte, eller må man gerne starte med jomfrumaterialer for ligesom at få cirklen i gang?
Der findes ikke en officiel definition på cirkulær økonomi, ligesom udtrykket heller ikke fremgår af Forbrugerombudsmandens guide om greenwashing fra 2021. Den internationale organisation OECD beskriver cirkulær økonomi som forretningsmodeller, der reducerer behovet for jomfrumaterialer ved at benytte biobaserede eller brugte materialer. Det gøres ved at bruge “allerede eksisterende materialer og produkter som input”. De nævner AirBnB som et eksempel på cirkulær økonomi. Her er ressourcen folks allerede eksisterende lejligheder og huse. Man udnytter en ressource, når disse står tomme, og kan principielt reducere forbrug på hoteller. 

AirBnB er dog samtidig et koncept, som kan føre til affolkning af byområder samt øget flytrafik, hvilket bevidner, at ikke alle former for deleøkonomi er et ubetinget gode. I flere lande har man været nødt til at regulere udlejning af private boliger som følge af AirBnB. OECD fremhæver, at der er brug for regeringers opbakning for at lykkes med cirkulær økonomi som samfund. De anbefaler, at priserne på naturressourcer skal op, at der skal være et nemmere flow af genbrugs- og restmaterialer på tværs af lande, samt at de skal bidrage til at gøre op med investorers og forbrugeres hang til status quo. 

Begrebet cirkulær økonomi bliver i dag brugt om mange former for forretningsmodeller, som blot er genbrug eller lignende. Samtidig bliver cirkulær økonomi ophøjet til det nye nirvana. Det er ikke altid godt, bare fordi det er cirkulært. Det kunne f.eks. være sodavand, som ikke bliver et gavnligt produkt, blot fordi flasken kan genanvendes. Det kunne også være tøj, sko, tasker lavet af genbrugsplast, som flytter fokus fra, at de fleste i den vestlige verden har et overforbrug af disse. 

Formålet med cirkulær økonomi er at skabe et økonomisk system, hvor man eliminerer spild og fremmer den fortsatte brug af ressourcer. Det involverer at designe produkter, tjenester og systemer på en måde, der gør det muligt at holde materialer i brug så længe som muligt gennem strategier som genbrug og reparation. 

Artiklen er et revideret uddrag af bogen “Klimakommunikation – fra greenwashing til bæredygtighed,” som udkom på Djøf Forlag november 2023. 

Bestil bogen her

Læs mere om bogen