Lynkursus: Snapchat, TikTok, Instagram og YouTube

Uncategorized
Ønskeliste Share
Share Course
Page Link
Share On Social Media

Om kursus

Nyt digitalt lynkursus: Få styr på de unges foretrukne sociale medier – Snapchat, TikTok, Instagram og YouTube med Rasmus Kolbe, aka Lakserytteren, og Astrid Haug

På fire live-webinars á 1 times varighed får du indsigter, tips og seneste nyt til, hvordan man som organisation eller virksomhed kan anvende Snapchat, TikTok, Instagram og Youtube. Der vil være masser af cases undervejs samt mulighed for at stille spørgsmål.

Vores fokus er på børn og unge – en ret bred målgruppe, så vi fokuserer på de muligheder, der er på hver af disse platforme, fx annoncering, community-dannelse, typer af indhold, influenter og brug af stories samt live-video.

Webinar 1. Instagram – hvordan bruger de unge Instagram? Hvem følger de og hvorfor? Hvad er de nyeste trends? Vi ser på, hvilket indhold, der fungerer godt og, hvordan du navigerer mellem korte videoer, lange videoer, billeder, stories, lives, reels, og influencers.

Webinar 2. Snapchat –  hvor mange bruger egentlig Snapchat, og hvad bruger de unge Snapchat til? Vi kortlægger, hvordan dit brand kan være til stede på Snapchat og ser på, hvad der giver mest mening: Annoncer vs. influencers. Linser vs. filtre. Snapchat vs. Instagram.

Webinar 3. TikTok – du har hørt en masse om TikTok – men hvad er sandt, og hvad er falsk? Vi går i dybden med, hvad der optager de helt unge brugere på platformen, og hvad du kan bruge TikTok til, hvis du har en ung målgruppe, fx trend-søgning, videoværktøj og platform for annoncering.

Webinar 4. YouTube –  hvordan bruger I YouTube bedst i din virksomhed? Vi dykker ned i YouTubes mange muligheder for betalt annoncering og unik indholdskabelse. Vi ser på best practice for samarbejder med YouTube-influencers og løfter sløret for, hvordan du får ’mange views’! Vi kommer også kort omkring Twitch, som er den voksende gaming-konkurrent til YouTube.

Ekstra: Til hvert webinar er der en tjekliste til jeres strategiske brug af det sociale medie, ligesom vi samler et case-katalog til kursisterne.
Vi opretter desuden en Facebook-gruppe til kurset, hvor der vil være mulighed for at stille opfølgende spørgsmål undervejs i kurset.

Målgruppe: Kurset henvender sig til folk, der arbejder med kommunikation og marketing, herunder community managers, som har behov for at forstå, hvordan disse platforme fungerer som kommunikative og kommercielle platforme.

For grupperabat, så kontakt Astrid eller Rasmus på astrid@astridhaug.dk og Rasmus.kolbe@wearecube.dk

NYE DATOER: Pt. ikke fastlagt nye datoer. 

Har du ikke mulighed for at deltage live på en eller flere seancer, sender vi dig optagelsen bagefter.

Lige lidt om os: 

Rasmus Kolbe:

Jeg er kreativ direktør og partner i WeAreCube, et af Nordens største bureauer indenfor sociale medier og influencer marketing, med kontorer i København og Stockholm, og delvis influencer, bedre kendt som Lakserytteren med over 1 million følgere på tværs af sine platforme YouTube, Instagram og TikTok. Denne kombination giver mig en unik indsigt i sociale medier. 

Astrid Haug:

Jeg har 15 års erfaring med sociale medier og kommunikation. Siden 2013 har jeg i min egen virksomhed, Astrid Haug Bureau, rådgivet virksomheder, kulturinstitutioner, medier, fonde, kommuner, ministerier, medlemsorganisationer og startups om strategisk brug af sociale medier. Jeg er forfatter til flere fagbøger om strategisk brug af sociale medier samt medlem af række bestyrelser.

Show More

Course Content