6 faglige tips til din organisation på folkemødet

Folkemøde 2023 er lige om hjørnet. De fleste har for længst fået deres debatter på plads, så her er lige lidt input til, hvordan man som organisation eller virksomhed stadig kan nå at få det bedste ud af folkemødet. Også selvom man ikke har de store budgetter.

1. Folkemøde for fattigrøve? Gør jer interessante

Man behøver ikke at have sit eget telt for at blive set og hørt på folkemødet. Her kommer tre varianter af folkemøde uden det koster en formue.

Den første variant er at møde op til udvalgte debatter og stille spørgsmål og/eller tale med paneldeltagerne efter debatten. Det er ret klassisk og en smule tidskrævende, men hvis pengene er små, og tiden er der, kan det godt fungere.

Den anden variant er at bruge gaderne til at skabe opmærksomhed. Enten ved at lave en happening, et optog eller klæde sig ud på en måde, som understøtter et politisk budskab. Man kan også dele noget ud – alt fra pjecer til merchandise, som understreger organisationens pointer eller formål. Det behøver man ikke et telt for.

Den tredje variant af ‘det billige folkemøde’ handler om at være interessant nok til at komme med i andres debatter. Skriv om emner, du har forstand på og/eller stærke holdninger til, i god tid inden folkemødet på sociale medier og i medierne. Ikke én gang, men flere gange. Opbyg dit personlige brand, som det så smukt hedder, og se invitationerne rulle ind. Du kan også selv række ud til aktører på folkemødet og gøre dem opmærksom på, at du gerne vil stille op for dem.

2. Den ufolkelige: VIP-events kan noget

Der er en del arrangementer på folkemødet, som ikke fremgår af det officielle program. Det er events, som kræver en personlig invitation. Det kan både være de helt seriøse – rundbords-samtaler, briefinger – til de mere muntre: Vin-smagning, receptioner, middage etc. De fleste elsker at blive inviteret til et lukket event og være lidt VIP, også i jantelovs-Danmark. Derudover kan en lukket rundbords-samtale skabe et mere fortroligt rum, hvor folk ikke præsterer på en scene og fyrer deres sædvanlige pointer af, men kan være mere åbne og sårbare. Samt det kan være god networking, hvis man får samlet folk, der har eller bør have fælles snitflader.

Hvis du ikke er inviteret til noget, så overvej, om du/I kan lave jeres egen lukkede event. Måske en picnic, vandretur eller noget andet, der ikke koster en bondegård?

3. Paneldebatten er bedre end sit rygte, men overvej at twiste formatet

Folkemødet er demokratiets fest, men man kunne også kalde det en hyldest til panedebatten. For trods paneldebatters blakkede ry, så er det stadig det absolut mest dominerende format på folkemødet. Sammensat rigtigt kan paneldebatter da også være være både interessante, vedkommende og publikumsmagneter. Det kræver, at paneldetalgerne har noget på hjerte, tør give den lidt ekstra (når nu det er folkemøde), og at der enten er forskellige synsvinkler og research på et emne, eller at der er noget reelt at debattere blandt panelisterne.

Det er værd at overveje et format, der inddrager publikum undervejs. Det er oplagt at lade publikum udgøre en jury/dommerpanel, der skal stemme undervejs. Vi har set den med en rød og grøn seddel mange gange, men det kan være bedre, end at debatten kun foregår oppe på scenen. Man kan også komme langt med spørgsmål fra publikum til de mindre debatter, da der ofte sidder nogle virkelig skarpe folk på stolerækkerne. Sidste år fik jeg lov at agere ‘partereaput’ i en session med Sophie Løhde og Kristina Krzyrosiak Hansen. Det lyder umiddelbart ret underligt, men giver et sjovt twist til et alvorligt emne, nemlig kroniske sygdomme og diabetes.

Jeg har flere gange deltaget i noget, hvor jeg enten kom på et hold eller var en del af et dommerpanel, hvor nogle skulle pitche. Det er typisk formater, som kræver lidt mere eller i hvert fald en anden form for planlægning, men omvendt lagrer de sig på en anden måde i hukommelsen, fordi man har en mere aktiv rolle.

Politikere og andre folkemøde-topfolk får mange invitationer til paneldebatter, så de er også ofte friske på at prøve noget andet, hvis blot det ikke kræver for meget forberedelse. Det skal bare ikke blive for underligt (undgå noget hvor de bliver våde, skal drikke alkohol undervejs og den slags). Er der mulighed for at vinde noget – æren, en pokal eller lign. – er det som regel også attraktivt for den typiske folkemøde-taler.

4. Find den rette balance mellem humor og alvor

Jeg har deltaget i både gravalvorlige og underholdende arrangementer – begge dele kan bevæge og fastholde publikum. Selv alvorlige emner kan være godt at grine af. Jeg modererede sidste år i en debat om dødstrusler på internettet – et temmelig alvorligt problem – men med gode paneldeltagere og ikke mindst Özlem Cekics sans for at tage lidt pis på sig selv og emnet, endte det med at være ret sjovt. Og lærerigt samtidigt.

I den anden ende deltog jeg i Jan Grarups foredrag for Unicef med billeder af børn ramt af klimarelaterede oversvømmelser i Sydsudan. Så mens solen bragede udenfor og fadøllene blev skyllet ned, sad jeg i et helt fyldt pakket telt rørt til tårer.

Både det humoristiske og alvorlige kræver dygtige formidlere. Med al respekt, er det ikke nødvendigvis CEO’ens spidskompetence. Så giv gerne denne lidt træning i storytelling eller selvironi inden folkemødet. Folkemødet egner sig ikke til oplæste taler, så find en god facon, som på den ene side ikke er freestyling og på den anden side ikke er for kurateret. Sørg også for at vedkommende har nogle friske og skarpe budskaber med til politikerne, branchen eller borgerne.

5. Lav larm på sociale medier om jeres events

Tag billeder og video til sociale medier, ’tag’ paneldeltagere, så de nemt kan dele det videre. Her er Instagram-stories særlig brugbart, da man nemt kan videre-poste. Jeres talere, moderatorer og publikum er jeres bedste ambassadører, så overvej, hvordan I får dem til at tale om jer på SoMe før, under og efter jeres events. Sørg for at give dem gode billeder, de kan bruge bagefter.

Vær opmærksom på, at der skal være noget på sociale medier for dem, som ikke er till folkemøde. Ingen interesserer sig for, at I har været på folkemøde. Så fang den gode pointe, en sjov bemærkning eller som minimum et flot/sjovt foto. Undgå at spamme på LinkedIn og Instagram – brug Twitter og Instagram stories til de mange små/hurtige opdateringer. Selfies og billeder af mennesker er stadig noget af det, der klarer sig bedst. Så prøv at tænk i alternativer til “her ser du et panel i et telt, beklager lyset er så dårligt”-fotos. Tag panel-deltagerne med ud i det gode vejr før eller efter debatten.

6. Networking tager også tid

Sørg for masser af huller i det officielle program til at networke med både folk, du kender, og nye mennesker. Er der nogen, du rigtig gerne vil møde på folkemødet? Ræk ud til dem inden folkemødet eller find dem evt. i programmet. Folkemødet er efterhånden så stort, at man ikke kan regne med bare at støde ind i folk. Der er mange folkemøder i folkemødet. Skab jeres eget bedste folkemøde.

7: Husk diversiteten

Dette er en refleksion efter folkemødet: Et sted hvor vi, der er med i debatter og arrangementer, godt kan gøre det bedre er på repræsentation. Der kan komme flere unge og folk med anden etnisk baggrund med i debatterne, ligesom manels (all male panels) bør undgås. Som mandlig direktør risikerer man at møde kritik for at deltage i et mabnel. Hvis man ignorerer diversiteten, kan det således skade både arrangøren og paneldeltagerne. Udover diversitet er det rigtige at arbejde for, er der en risiko ved ikke at have blik for det.

Ses vi på folkemødet 2023?

Her er nogle af de ting, jeg skal lave i år:

Podcasten Bundlinjen LIVE torsdag kl 11

Digital dystopi – en debat om cybersikkerhed med den hollandske ambassade (på engelsk) fredag kl 11

Offensiv eller defensiv cyber-indsats? Endnu en debat om cybersikkerhed med den hollandske ambassade (på engelsk) fredag kl 16 (efterfulgt af networking med cybersikkerhedseksperter)

Sådan bliver børn klædt på til fremtiden m. Unicef lørdag kl. 11

Fattigrøvsklubben med Nørrebro Teater lørdag kl. 15