Jeg har længe været fascineret af, hvordan forskelige former for interaktive elementer, quizzer, tests, tools og simuleringer kan bruges på virksomheder og organisationers hjemmesider. Til gengæld synes jeg, der er alt for få af dem. Det er da også meget nemmere at lave en artikel eller en kort video. Jeg kender det fra mig selv – jeg får ikke lige lavet den quiz eller test, som jeg havde i tankerne. Ofte er der barrierer som: Har jeg den rette software? Kan vi tillade os at quizze om seriøse emner? Til den første barriere: Der er masser af rimelig billig software, der kan hjælpe jer i gang med simple interaktive elementer. Til det andet: Ja, en quiz eller en simulator kan sagtens adressere seriøse emner.

Interaktive elementer på hjemmesiden kan få et langt liv, og de kan ovenikøbet give virksomheden brugbar information om kunderne – deres vidensniveau, moral etc. Formålet kan være alt fra formidling, læring, skabe opmærksomhed på bestemt emne til indsamling af data og lead-generering. Med interaktive elementer kan man tiltrække trafik til hjemmesiden, få folk til at blive på siden længere samt opbygge en kunderelationer, fordi folk har haft en god, lærerig eller sjov oplevelse.

Det er “don’t tell it show it”, som man ofte sige indenfor kommunikation. Men hvad betyder det egentlig? At man skal skabe det man ønsker at forandre, fremfor blot at fortælle om det. Så i stedet for at sige: “Folk skal lære mere om hvor maden kommer fra”, så lav et spil, en quiz eller en interaktiv guide, som giver folk denne læring. 

Her er nogle eksempler, som jeg har haft særlig glæde af – byd gerne ind med flere – ligesom jeg planlægger at lade listen vokse, efterhånden som jeg finder flere gode interaktive tiltag. 

1. MITs moral machine: En etik-test, der tager afsæt i den klassiske trolley-udfordring og dilemmaer omkring førerløse biler. Efter testen kan du se, hvor du ligger ift. gennemsnittet, samt hvor mange katte og personer du dræber (fiktivt!) undervejs…. 

2. Financial Times’ hacker-simulator. Du er direktør i en virksomhed, som bliver udsat for et ransomware-angreb. Kan du klare dig ud af skærsilden? Og kunne man mon overføre denne form for udfordring til andre områder, som folk i jeres organisation eller jeres kunder med fordel kan udsættes for fremfor den klassiske folder med 10 ‘gode råd’? 

3. Har du styr på AI i din hverdag? Hos Pew kan du teste din forståelse af, hvordan kunstig intelligens indgår i din hverdag.

4. Med ChatGPT er der igen kommet fokus på chatbots, som muliggør 24/7 kundeservice eller anden form for kommunikation til mange kunder og brugere på én gang. ChatGPT er blot en af mange tilgængelige chatbots, ligesom virksomheder og organisationer med fordel kan designe deres egne. TopDanmark har udviklet deres gennem flere år, mens Salesforce både understøtter chartbots og har sin egen chatbot på siden. Chtabots kan være en sjov måde at tilegne sig ny viden på, men de kan også skabe frustration hos brugerne, hvis de ikke fungerer optimalt. Med ChatGPT er forventningerne til en chatbot eksploderet, og de tidligere chatbots virker pludselig antikvariske.

5. Googles ‘Quick, Draw’ er en sjov måde at forstå, hvordan kunstig intelligens virker. Som Google skriver: “We made this as an example of how you can use machine learning in fun ways.” Den er fra 2016, og udviklingen er gået stærk siden, men de grundlæggende rammer for, hvordan machine learning fungerer, illustreres fint her.

6. Ift. quizzer kan jeg godt lide dem der er skåret efter opskriften: Hvilken type er du? Det behøver ikke at være ren dameblad, Greenpeace har f.eks. denne: Hvilken type aktivist er du? Der er også den kommercielle – som: Hvilken champagne-type er du? Og som så anbefaler dig et konkret produkt. Smart og simpelt. Eller den folkelige hos DR: Hvilken type fra Matador er du?

7. Danmarks Statistik har et rigtigt evergreen-tool, nemlig Navnebarometeret. De fleste af os har sikkert enten søgt på vores eget navn eller brugt det i forbindelse med navngivningen af vores børn. Det er i den lettere ende end meget af det indhold, Danmarks Statistik ellers laver, til gengæld når det ud til en bredere del af befolkningen.

Ella er anno 2022 det mest populære pigenavn i Danmark

Ps. Jeg har ikke forholdt mig til, hvilke data disse sider og tools indsamler, så det er op til dig, hvor mange data du har lyst til at give disse websites.

Sådan kommer I i gang med jeres egne interaktive tools:

• Er der et emne som I gerne vil have folk ved mere om eller forstår bedre?
• Har I allerede nogle data, som I kan omsætte til en quiz eller et tool? Med hvilket formål?  
• Kan I indsamle data fra brugerne som I så kan bruge som sammenligningsgrundlag? (typisk ved at generere et gennemsnit) 
• Kan I samarbejde med nogen om dette, hvis I ikke selv har idéer eller kompetencerne? 
• Har I styr på dataetikken? Indsaml ikke mere data end nødvendigt for at give folk en meningsfuld oplevelse.

Læs mere om interaktive tools:

HubSpot: The 14 Best Interactive Content Tools Your Agency Should Explore

Playable: How to use game mechanics in marketing? (with 5 examples)

Forbes: 7 Best Chatbots (June 2023)

Foto: Scott Webb on Unsplash