Tonen på Facebook er blevet så hård og beskidt, at Bornholms socialdemokratiske borgmester Winni Grosbøll har lukket sin profil. Også Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen har fået nok. Men hvordan harmonerer det med dialog og debat, når politikere vender den politiske debat på Facebook ryggen? Debat med Winni Grosbøll, Ida Auken fra De Radikale og sociale medier-rådgiver Astrid Haug.
Sådan lød introen til Mennesker og Medier på P1 en fredag d. 12. februar 2016 med vært Kurt Strand. Anledningen var denne opdatering på Facebook af Bornholms borgmester Winni Grosbøll: Winni Grosbølls afsked med Facebook er forståelig, men også ærgerlig. Forståelig fordi for mange hårde og hadske kommentarer tærer på humøret og tager energi fra det reelle arbejde. Ærgerligt fordi Facebook er det medie, hvor man som politiker kan være i dialog med flest danskere.
Grosbølls udmelding giver anledning til en debat om, hvordan vi kan have en fornuftig politisk debat på sociale medier. Der er ikke nogle nemme løsninger i denne sag, men heldigvis er der en lang række politikere – fra statsministeren, til ministre, partiledere, folketingsmedlemmer, borgmestre og byrødder, som har fundet en meningsfuld måde at være på Facebook på. Det gælder fx Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen og Høje-Taastrups Michael Ziegler.
Winni Grosbøll kunne med fordel have ’advaret’ sine ’venner’ om, at hun overvejede at lukke profilen og inddraget dem i løsningen. Det er heldigvis ikke for sent endnu, og Grosbøll siger da også, at det muligvis kun er et midlertidigt farvel til Facebook. Hun vil tage sig tid til finde den rette form.
“Hold kæft hvor er du grim Lars”
Det er ikke kun politikere, der forlader Facebook pga. den hårde tone. De unge undlader at debattere på sociale medier, fordi tonen er for hård. Det viser en undersøgelse foretaget af DUF. Her svarer 56,5% af de adspurgte 16-26 årige, at de ikke deltager i debatten online pga. tonen. DUFs formand Kasper Sand Kjær sagde i forbindelse med undersøgelsen til MetroXpress: ”Onlinedebatten i dag er ødelæggende for vores demokrati, fordi den fokuserer på konflikt i stedet for samtale og får politikere og vælgere til at fjerne sig fra hinanden.”
Lars Løkke tog emnet op i sin alternative nytårstale på Facebook. Her læser han op af nogle svinske kommentarer så som ”Hold kæft hvor er du grim Lars”, og slår et slag for den demokratiske samtale. Det er prisværdigt, at han tager den hårde tone på Facebook op til debat, men spørgsmålet er, om han som statsminister ikke kunne sætte sig i spidsen for at gøre noget ved det. Fx ved sammen med sine ministre at gå forrest i at holde en god tone, eller iværksætte initiativer, der dels belyser problemet og dels kommer med løsningsforslag.
Ifølge tv-vært Clement Kjærsgaard er det ikke så meget tonen i debatten, den er gal med, men at debatten er indholdsløs. Han angriber vores forestilling om, at alle i sidste ende skal være enige. Demokrati er retten til at være uenige. Det skal der også være plads til på sociale medier.
Samtidig skal vi gøre op med en forestilling om, at sociale medier betyder, at alle har lyst til at være en del af den politiske debat, bare fordi de kan. En undersøgelse fra Kulturstyrelsen fra 2015 viser, at det er et fåtal af danskerne, der ønsker at debattere politik på sociale medier. 6% er meget villige og 10% lidt villige til at deltage i den politiske samtale på sociale medier. Vi er mindre tilbøjelige til at diskutere politik med folk, vi tror, der har en anden opfattelse end os selv. Det er kendt som tavshedsspiralen, og udspiller sig både fysisk såvel som online (læs længere analyse af rapporten og tavshedspiralen af professor Stig Hjarvard). Så målet må være at skabe gode betingelser for dem, der ønsker at deltage og ikke skræmme hverken unge og gamle væk.
Vi må på den ene side indse, at det uredigerede ikke er kønt. Hvis aviserne trykker alle de læserbreve, der bliver sendt ind, ville det også være grimt. På den anden side skal vi som medborgere og politikere ikke skal finde os i hvad som helst. Det helt overskyggende problem er, at folk skriver meget grove kommentarer på Facebook. Dels kan folk komme uredigeret til orde, der er ingen iboende forsinkelse, og det er altså ikke alle, der byder ind med saglige argumenter. Dels virker det konsekvensløst og anonymt at skrive noget på en Facebook-side. Heldigvis er der mange politikere, som formår at navigere i dette og bevare en givtig politisk debat, også på Facebook.
Tag kampen op mod trolls og haters
Ida Auken (R) gør opmærksom på, at det kun er et fåtal, der har en destruktiv adfærd, omkring 5% vurderer hun. Alle andre er egentlig ganske fornuftige. Det får hun delvis videnskabelig opbakning til fra adjunkt Jannie Hartley Møller og studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC. Deres undersøgelse af 3.800 Facebook-kommentarer viser, at cirka 21 procent er “direkte nedladende eller på anden måde bruger et grimt sprog, der er rettet mod personer eller mediet.” Det er altså mere end rigeligt til at spolere debatten for de 79 procent andre.
Ida Auken har valgt at rydde ud i kommentarer og brugere, hvis de afsporer debatten. Ofte er det de andre brugere, som lader folk vide, hvis de går over stregen. Her er hendes råd til, hvordan man som politikere fastholder den gode Facebook-debat:
- Blokér de allermest grove og ukonstruktive brugere.
- Der er trolls i omløb – hvis de ikke har venner og Facebook-historik, er det muligvis en falsk profil. Smid dem ud.
- Gå i dialog med kritikken.
- Lav klare regler og kommunikér dem til dine følgere.
En af Facebooks vildeste politiske krigere Inger Støjberg (V) vælger at tage den hårde kritik ved hornene. Hun svarer igen på kritikken med overskud bruger humoren som våben mod nazi-sammenligninger og fastelavnstønder påklistret hendes ansigt. Respekt for det, men jeg forstår godt, at der er er folk, som går ind i politik, der ikke vil stå model til det.
Iscenesæt mødet med vælgerne
Winni Grosbøll vælger i stedet for at være på Facebook at stille sig ned på Torvet i Rønne for at møde borgerne ansigt-til-ansigt. Søren Espersen (DF) har ligesom Winni Grosbøl en ’kold tyrker’ og forlod Facebook, peger han på, at det især fordi man ikke kan se hinanden, at debatten løber løbsk.
Måske kan vi ved i højere grad kombinere det fysiske møde mellem politikeren og borgerne med online-dialogen nedbringe antallet af svinske og ukonstruktive kommentarer. Forestil dig et fysisk vælgermøde med livestreaming og kommentarer. Eller en Facebook-live, som gør det muligt for folk at se og høre politikeren og stille spørgsmål. Her savner jeg generelt, at politikerne bliver bedre til at iscenesætte debatten. Ligesom da Anders Fogh i 2002 indførte det ugentlige tirsdags-pressemøde, hvilket var med til at skærme ham fra kritiske spørgsmål fra pressen fra onsdag til mandag. På samme måde skal man ikke være bange for at iscenesætte debatten på Facebook. Det er ok, at man ikke står til rådighed 24-7. Der er kommet en kultur omkring vores politikere, at de skal stå til rådighed konstant på sociale medier, en kultur som de i jo også selv har været med til at drive. Det betyder at der er en slags konstant krise-tilstand på sociale medier, hvor alt er lige vigtigt. Man er altid i højeste beredskab. For nogen fungerer det, for andre ikke. Så kan man fx indføre træffetid en eller to gange om ugen, hvor man fastsætter et bestemt emne. Ja, det er ’i strid med de sociale mediers natur’, men i sidste ende bestemmer vi jo selv, hvad de sociale medier skal være for os og ikke omvendt.
Jeg håber, at politikere i stedet for at vælge sociale medier fra, fortsat vil udvikle og eksperimentere med den politiske debat online.
Facebook har også et ansvar. Som verdens største samtaleplatform må de have en interesse i, at politikere og andet godtfolk har lyst til at bruge platformen. Her kan de fx lade sig inspirere af Civil Comments, som er et nyt debatmodul. Når man skriver en kommentar, bliver man bedt om at vurdere tre andre brugerkommentarer ud fra tone og sprog. Til sidst får man så sin egen kommentar til gennemsyn igen og får mulighed for at rette i den, inden man trykker send. Det højner kvaliteten af debatten. Noget lignende gør app’en Rethink – den scanner kommentarer for grovheder og opfordrer så folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de poster den. Dernæst har vi alle som brugere et ansvar for at reagere på andre brugeres aggressive adfærd: ”If you see something, say something”. På den ene side nyder trolls den opmærksomhed der følger med, når vi reagerer på deres kommentarer, på den anden side kan en offentlig shaming være med til at sætte en anden tone i debattråden.
Dette er ikke den ultimative opskrift på en bedre debat online – demokrati er svært og har været til debat i årtusinder. Men selvom den demokratiske samtale er svær, og det digitale ikke har gjort det mindre komplekst, skal vi ikke give op.
Bud på nye politiske digitale debatformer
1) Alternativets Uffe Elbæk kørte d. 23. februar en AMA (ask me anything) på Reddit – her når han ud til en anden målgruppe end dem, der diskuterer på Facebook og Twitter. Der er fokus på fagligt indhold, og debatten moderes ud fra et fastsat kodeks.
2) Radikale overlader deres Facebook til kendte stemmer som Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Stine Bosse samt DFs Peter Skaarup. Emnet er flygtningedebatten, og hvordan vi finder løsninger (i stedet for at bygge skyttegrave). Modigt initiativ, både fra Radikales og de medvirkendes side.
3) Socialdemokraterne vil bruge de næste to år på at crowdsource deres principprogram, bl.a. på denne Facebook-side.
4) Roskilde Kommune kører deres første digitale vælgermøde via Facebook. Modsat en fysisk debat kan det være svært at følge debatten i Facebook-kommentarer, da den kan løbe ud i flere spor. Men både borgere og politikere lyder til at være godt tilfredse. Så som ikke de gentager formatet en anden gang. Thumbs up herfra for initiativet.
5) Udenrigsministeriet udvikler ny udviklingspolitik på Twitter under hashtagget #voresDKaid
6) Radikale afholder åbent gruppemøde, hvor brugerne kan sætte dagsordenen.
7) Kulturminister Mette Bock spørger på antennerneude.dk danskerne om, hvilke type medieindhold de gerne vil have mere eller mindre af.
Opdateret juni 2017
Det er en god artikel – og så alligevel tager den udgangspunkt i rationelle løsninger på nogle højst irrationelle menneskers adfærd. Det går aldrig godt, desværre.
Når politiet kun ryster på hovedet af anmeldelser ift stalking – undtagen hvis det går ud over politikere, eller hvis man smider pressen på sagen – og man samtidig kan få beskeder i stil med “Du kan da bare blokere vedkommende”, så handles der ikke på adfærden, og så sker det værste. Det var årsmødet i DF et godt eksempel på. Når man fra talerstolen kan finde på at sige det både Channie Nielsen og Marlene Harosøe gjorde, så hører al fornuft op.
Man kan ikke debattere rationelt med folk, som alene er ude på at provokere. Det gælder både på de sociale medier, men så sandelig også udenfor. Se på Twitter. Et i øvrigt godt socialt medie, men hvor folk bruger aliases og avatars som intet har at gøre med hvem de er. De vil gemme sig, fordi de ganske vel er klar over, de ikke har lyst til at stå ved de udtalelser de kommer med – samtidig med, at de så bagefter lader sig irritere over f.eks. at blive blokeret af f.eks. Søren Pind.
Det er i dette kaos man desværre ikke kan forvente, at fornuften sejre, men derimod løber man en alvorlig risiko for at kæmpe forgæves imod både dumheden mens også anonymitetens helte, som i virkeligheden er kujoner, da de ikke debatterer med åben pande…
Ellers tak for en god artikel.
Tak for det, Henrik. Der kan være mange grunde til at være anonym på nettet, men anonymitet kombineret med hadefulde kommentarer gavner naturligvis ikke noget.
Jeg kan ikke kommentere på noget som helst i de danske medier. Hver gang jeg laver et indlæg og vil have det slået op, bliver jeg bedt om at “logge ind” – altså på facebook. Så snart jeg logger ind, forsvinder min kommentar. Da det samme sker alle vegne, vil jeg påstå, at jeg ikke har ytringsfrihed, men er underkastet grundlovsstridig censur foranstaltet af facebook. Jeg har aldrig fået nogen forklaring på, hvorfor jeg ikke må ytre mig. Jeg har ellers i ca. 5 år været en flittig kommentator på JP.dk/blogs, men for et par måneder siden skete der e eller anden ændring med kommentarfeltet til bloggen. Der kom en kraftig sort firkant udenom, samt et krav om at logge på, hvilket man ikke behøvede tidligere. Og lige siden da, har jeg været reelt udelukket fra at deltage i den frie debat. Når facebook tillader sig at indføre de facto censur – den gælder alle de medier, der benytter sig af facebooks debatmodul – så er det et spørgsmål, hvad facebook egentlig har at gøre i de danske medier, når man tilsyneladende uden videre kan gøre noget, som ifølge grundloven ikke kan lade sig gøre. Jeg er meget kritisk overfor de såkaldte bærende værdier i vort samfund. Men mine meninger skal bekæmpes med argumentation – ikke med udelukkelse. Det er ikke en diktaturstat, vi lever i. Men det synes facebook at gå ud fra, og så længe de slipper af sted med det, vil de fortsætte med at udelukke folk, hvis meninger, de ikke kan lide!