Fra Twitterstorm til millennial-kampagne

Primærvalgkampen blev skudt i gang i februar i staterne Iowa og New Hampshire. Valgkampen i de to første stater er i den grad fysiske – store rallies og små vælgermøder, hvor man kan hilse på kandidaterne. Men bag ved den fysiske valgkamp – the ground game – ligger en række digitale strategier. Her er et bud på de førende kandidaters digitale superkræfter.

1) Twitter-dampTrumplen Donald Trump har overrasket i USA såvel som i verden med sit succesfulde oneman-show i den amerikanske valgkamp. Hans primære medie er Twitter, hvor han katapulterer sine radikale synspunkter ud til massemedierne. Han er den kandidat med flest følgere – knap 6 millioner. Og det går ikke stille for sig. Få dage før primærvalget i Iowa satte Trump en Twitter-storm ind med modstanderen Ted Cruz, hvilket dog ikke var nok til at slå ham i Iowa. Den seneste tid har også budt på et heftigt angreb på en Fox’ tv-vært Megyn Kelly forud for en tv-debat, hvor han indirekte kalder hende en ’bimbo’. Trump spurgte sine Twitter-følgere, om han skulle deltage i debatten. Han valgte dog at trodse sine følgere og udeblive. Følg ham på @realDonaldTrump. Til gengæld har Trump valgt ikke at have en gennemført græsrodsorganisation, hvilket er yderst usædvanligt. Spørgsmålet er, hvor langt han kan komme på medietid og tweets. 2) Ted Cruz giver vælgerne en psykologisk profil Vinderen i Iowa er ikke kun blevet valgt på sin højrereligiøse synspunkter. Bag hans kampagne ligger en avanceret metode, der forfiner microtargeting med psykolgiske profiler, i stil med Myers-Briggs personlighedstest. De definerer folk ud fra fem parametre: åbenhed, samvittighedsfuld, udadvendt, behagelig og neurotisk. Data får hans kampagne bl.a. via Facebook og kampagnens app ’Cruz Crew’, der indsamler vælgerens kontakter. Den enkelte vælgers profil kan bestå af op til 50.000 datapunkter. På baggrund af disse data tilpasser de deres fysiske kontakt, emails og annoncering til vælgeren. Fx bliver ekstroverte vælgere opfordret til at deltage aktivt i kampagnen. Samtidig har de forfinet microtargeting af annoncer til smartphones med såkaldt ’geo-fencing’, så annonceringen kan reduceres til folk i en given boligblok eller bygning. Det gør det muligt at ramme udvalgte grupper med et meget direkte og præcist budskab.

3) Bernie Sanders trumfer Trump og Hillary Han har haft meget medvind på sociale medier. Han har genskabt Obamas succes ved at satse på mange små donationer. Faktisk har han flere donationer og har indsamlet mere fra individuelle donorer end Obama. Bernie Sanders er med andre ord godt gammeldags populær og skaber entusiasme. Om det er nok til at vinde nomineringen mod Hillary, er stadig ganske uvist, men han er allerede erklæret vundet af de sociale medier. Fx er han er større end Hillary på Facebook. Og ikke nok med det – Bernie Sanders Facebook-fans engagerer sig seks gange så meget som Hillary Clintons. Antallet af fans betyder ikke noget, hvis de ikke engagerer sig. Op til valget i Iowa fyldte han mere end Clinton på Twitter med 77.000 omtaler mod Clintons 52.000, ifølge Brandwatch. På afstemningsdagen i Iowa fik Sanders flere nye Facebook-fans end Trump – 15.695 til Sanders mod 10.704 til Trump. Ligesom Cruz gjorde op til Iowa, har Sanders haft sponsorerede Snapchat-filtre i dagene op til primærvalgene i Iowa og New Hampshire, som gør det nemt for brugerne at hive Bernie Sanders ind over billedet. Det vildeste ved Bernie Sanders’ digitale kampagne er dog den hær af tech-folk, som bakker op om ham og leverer gratis arbejde. De udspringer af et Sanders-community på Reddit, som lige nu består af knap 200.000 personer. Dertil kommer communities på samarbejdsværktøjet Slack og open software-forummet GitHub. Mange af disse folk udvikler selvstændige apps, der skal hjælpe Sanders med at indsamle penge eller få folk ned at stemme. Der er udviklet så mange af disse apps, at nogen har fået den gode idé at samle dem på ét sted under navnet Volunteer Toolkit. Der ligger pt 58 forskellige Bernie-apps. Dertil kommer uafhængige hjemmesider som feelthebern.org, hvor folk bl.a. kan printe deres egne flyers. Alt dette vidner om et engagement og innovationskraft, som enhver politiker – og CEO for den sags skyld – bør stræbe efter.

4) Hillary i en yngre udgave Hun har mere end nogen anden kandidat skulle genopfinde sig selv igen og igen. Til trods for hun har forsøgt at anvende sociale medier som en millennial, har hun tabt de unge til Sanders. Hun har kastet sig over emojis, gifs, internet-slang og Snapchat, som i tweetet nedenfor, hvor hun køligt viser sin respons på den republikanske debat.

#GOPdebatepic.twitter.com/rBT90JvCmM

— Hillary Clinton (@HillaryClinton) 29. oktober 2015

Spørgsmålet er, om det virker troværdigt, når hendes fysiske fremtoning er en anden, og om det i sidste ende overbeviser de unge vælgere. Til gengæld kan vi være helt sikre på, at intet er tilfældigt. Hun har planlagt og koreograferet sin kampagne ned til mindste detalje, og har også – indtil Bernie Sanders slutspurt i slutningen af 2015 – haft en solid føring i antal følgere blandt demokraterne på samtlige sociale medier. Andre peger på, at hendes kampagne er opbygget som et startup-medie i stil med Buzzfeed, med egne indholdsproducenter, så hun kontinuerligt kan sprøjte videoer, artikler, quizzer og grafikker ud via sociale medier. Det er content marketing campaigning anno 2016. Til gengæld bruger både Hillary og Sanders Snapchat på en temmelig kedelig og forudsigelig måde. Man får oftest ikke en behind-the-scene af kampagnen, men blot snaps fra events. Nederst er et screendump af en Facebook Live.

Denne blog er senest opdateret d. 25. februar 2016 med nye pointer og links. Læs den originale artikel hos Dansk Kommunikationsforening

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *