Danskerne er superdigitale, og udviklingen går kun i én retning – nemlig mod mere internet, sociale medier og smartphones. De nyeste tal fra Danmarks Statistik bekræfter det billede. Det stiller store krav til, hvordan virksomheder og organisationer er til stede online. Jeg har samlet en række relevante tal ift. danskernes brug af sociale medier og e-handel.
1) 3,2 mio. danskere er på sociale medier
3,2 mio. svarer til 74% af alle danskere og er en stigning på 1,5 mio. på 7 år. De unge danskere er mest på, men alle generationer op til 65 år følger godt med.
Pointe: Sociale medier er ikke forbeholdt de unge. Det kan være en fordel at gå efter en lidt ældre målgruppe, da alle gerne vil have fat i de unge.
2) De unge er superbrugere af sociale medier
Blandt de 15-18 årige er så godt som alle, nemlig 97%, på sociale medier. 86% af dem er på Facebook dagligt. Snapchat er det 2. mest populære blandt unge med 67% daglige brugere. Instagram følger med 46% daglige brugere. Den primære aktivitet på nettet for de unge er sociale medier, efterfulgt af emails og lytte til musik.
Pointe: Myten om at unge ikke bruger Facebook og email holder ikke. Vil man følge med i udviklingen på sociale medier og det digitale felt generelt, gør man klogt i at holde øje med de helt unge danskere.
3) Vi bruger ikke ét, men mange sociale medier
Tabellen ovenfor understreger, at de unge bruger flere sociale medier dagligt. Ser vi på alle danskere (de 16-89 årige), er vi på et sted mellem 0 og op til 6+ sociale netværk. Tommelfingerreglen er, at jo yngre man er, jo flere sociale medier er man aktiv på.
4) Facebook topper over Snapchat, Istagram, LinkedIn
Ikke så overraskende er Facebook stadig det mest populære sociale medie blandt alle danskere med 67%. Så følger Snapchat med 25%, Instagram og LinkedIn på 24%, Whatsapp og Twitter på 10% og Pinterest på 9%.
Pointe: Lad dig ikke snyde af størrelsen. Der kan sagtens være masser muligheder for jer på fx Instagram og Pinterest for at vise jeres produkter frem, mens LinkedIn og Twitter er oplagt til employee advocacy, agendasetting og thought leadership.
5) Vi er vilde med e-handel
77% af danskerne handler på nettet. Igen er andelen af unge, der e-handler, større end blandt ældre, men e-handel er udbredt blandt alle danskere op til 75 år. Samtidig er vi grundige, når vi shopper online. 58% søger altid information om produktet inden et køb. Det er på producentens hjemmeside, rating-sites (som fx Trustpilot og Pricerunner) og på blogs med anmeldelser. En tredjedel af danskerne sælger varer online, typisk brugte møbler og tøj.
Pointe: Sørg for at brugerne kan finde information og se video om produktet forskellige steder på nettet. Sørg for at levere god kundeservice, så jeres produkt/service får gode ratings. Sørg for at besvare negative anmeldelser.
6) Mobilt internet overgår computer
Mens 75% har brugt internet via bærbar computer i de sidste 3 måneder, er det 82%, der har været på internet via mobilen. 40% har anvendt en stationær computer. Blandt de 15-18 årige bruger 98% nettet via mobilen.
Pointe: Når I laver indhold til hjemmesiden, sociale medier og andre digitale løsninger, så skal det først og fremmest fungere på mobilen. Danskerne bruger mobilen i stort set alle situationer, så kun fantasien sætter grænser for, hvordan og hvornår I kan byde jer til digitalt.
7) Kun 5% af danskerne bruger ikke internet
Over halvdelen af dem, der aldrig er online, er at finde blandt de 75-89 årige, svarende til en tredjedel af alle 75-89-årige. Blandt de 65-74 årige er det kun 11%, der aldrig bruger internet.
Pointe: Ja, der er stadig danskere, der ikke er online, og som fx kommuner og organisationer skal nå på andre måder end digitalt. Men også blandt ældre danskere er brugen af internet, sociale medier og e-handel stigende
Hvad med YouTube?
YouTube er ikke kategoriseret som et socialt medie, men som en streamingtjeneste. Grænserne mellem messaging, sociale medier og video/streaming er meget flydende efterhånden. Når det gælder streaming, ser 99% af de 15-18 årige YouTube, mens det gælder for 68% af resten.
Pingback: Danskernes digitale udvikling 2016 – Astrid Haug