Employee experience (EX) lyder som endnu et fancy buzzword, men det er et begreb, som er kommet for at blive. I en tid hvor generation Y og Z indtager arbejdsmarkedet, er det tid til at gentænke, hvordan vi indretter vores arbejdsliv – fra de fysiske rammer, til teknologien og ikke mindst kulturen.
Teknologien har muliggjort, at mange af os ikke behøver stemple fysisk ind og ud af et kontor, men kan arbejde hvor som helst når som helst. Men mange arbejdspladser holder fast i en arbejdskultur og rammer, som hører pre-computer-tiden til.
De yngre generationer, som kommer ind på arbejdsmarkedet, vil have flere jobskifte end tidligere generationer og efterspørger et mere fleksibelt arbejdsmiljø med stort fokus på faglig udvikling og læring.
Faktisk gælder det ikke kun de unge. Ifølge ballisager er den mest attraktive egenskab ved et nyt job for jobansøgere muligheden for at blive dygtigere.
Jeg har skitseret otte dogmer, som for mig er afgørende for den gode employee experience:
1: Giv mig lyst til at komme på arbejdspladsen
EX handler om, at medarbejderne ikke tænker: ”Jeg skal på arbejde” men snarere “Jeg vil på arbejde”. De behøver måske ikke komme der hver dag, men hvis I mener, det er vigtigt, at de tjekker ind på arbejdspladsen fra tid til anden, så giv dem en god grund til det. Dejlige kontorforhold, skønne kolleger etc.
2: Giv mig mulighed for at arbejde, hvor og hvornår det passer mig
Når man spørger folk, hvor de er mest effektive, svarer de ikke på kontoret. Nej, mange svarer i toget, hjemme eller på en café. Det forklarer Jason Fried i en af mine yndlings-Ted Talks, Why work doesn’t happen at work.
Jeg er netop gået i gang med hans nye bog: It doesn’t have to be crazy at work.
Fried forklarer, at der arbejdet er alt for mange forstyrrelser, især fra møder og chefer. Så giv folk mulighed for at arbejde på den måde, som gør dem mest effektive.
Fleksible arbejdstider er ifølge ballisager den allermest effektive fastholdelsesindsats fra virksomhedens side. Mon ikke fleksibelt arbejdssted bliver det næste? Når de førerløse biler kommer, kan man ifølge IKEA bruge dem til at holde møder på farten.
3: Giv mig mindeværdige oplevelser, store som små
Det handler ikke om, at medarbejderne skal bungy-jumpe eller på et treugers cruisetogt. Det er de små oplevelser i hverdagen, som kan gøre en stor forskel. Hos Airbnb skifter de fx menuen ud, så medarbejderne kulinarisk besøger de lande, hvor Airbnb er repræsenteret.
Nogen virksomheder giver deres medarbejdere fri til at udføre frivilligt arbejde, mens det andre steder kan det være en god barselsordning, eller en ugentlig inspirations-talk med eksterne gæster, som medarbejderne sætter særligt pris på.
Giv medarbejderne nogle oplevelser, som de får lyst til at tale med hinanden, deres familie og venner om. Få inspiration på glassdoor.com med denne liste over 20 medarbejder-goder.
4: Gør mit arbejdsliv simplere, og spar mig tid
”Jeg har ikke tid”. ”Åh, hvor har jeg travlt”. Det er nutidens arbejds-mantra. Så hvordan kan du hjælpe medarbejderne med at spare tid? Kortere møder, færre e-mails og gode digitale værktøjer er en del af løsningen.
Find ud af, hvad jeres medarbejdere bliver mest forstyrret af, og hvordan I bedst kan give dem en mere effektiv og smidig arbejdsdag. IHH Nordics 4 dages arbejdsuge er et godt eksempel på dette.
5: Gør det nemt for mig at kommunikere, og få viden på tværs af organisationer
Sørg for, at jeres medarbejdere har en let og tilgængelig måde at kommunikere på i de enkelte teams og på kryds og tværs af forskellige afdelinger. Personligt er mine medarbejdere og jeg blevet ret glad for kommunikationsværktøjet Slack, mens andre anvender Yammer, Facebook Workplace, Basecamp eller noget helt femte.
Mange virksomheder har stadig ikke knækket nødden med videndeling på tværs i organisationen, men med de rette værktøjer og rutiner kan man nedbringe antallet af interne mails og møder.
6: Inspirér mig, og gør mig klogere
Som nævnt er det, medarbejdere vægter allerhøjest ift. et nyt job muligheden for at blive dygtigere. Vil I holde på jeres medarbejdere, kan det derfor være en god idé at fokusere på, hvordan I kan være med til at udvikle jeres medarbejderes faglighed. Det behøver ikke være 6 ugers kurser eller en masteruddannelse.
Prøv snackable learning – læring i korte bidder, hver dag. Det har man fx gjort hos Mastercard. Brug de tilgængelige læringsplatforme – fra Coursera over Youtube til mange af de store udenlandske universiteter.
7: Giv mig arbejdsro
”Don’t disturb”. I løbet af en almindelig arbejdsdag oplever vi ofte så mange forstyrrelser, at arbejdet bliver udført i små bidder, hvilket ikke er specielt produktivt. Det gælder støj, snak, møder, emails, sociale medier m.m. – alt det, der hiver en væk fra det arbejdsflow, man havde gang i.
Gør det muligt for folk at trække sig ind i en stillezone på kontoret, eller indfør nogle rammer på arbejdspladsen. Nogle steder holder man en stilledag, hvor man ikke må forstyrre hinanden fx mellem klokken 9 og 12. Det har med garanti en disciplinerede effekt. Andre steder er det nok, at man kan tage et par høretelefoner på.
Find inspiration her til gode arbejdsvaner, der gør arbejdsdagen simplere og mere effektiv.
8: Respekter mit privatliv (det er et arbejde, ikke en sekt)
Ser man på glassdoor.com, hvilke arbejdspladser der er de mest populære, drejer det sig om virksomheder som Facebook og Google. I USA har de en campusinspireret opbygning med et væld af egne restauranter, sportsaktiviteter og services. Det betyder, at medarbejderne kan bruge stort set alle deres vågne timer på campus.
Det er naturligvis godt for virksomheden, og medarbejderne får en masse gratis service med oveni lønnen. Men en stærk arbejdskultur har også sin pris. Personligt har jeg det svært med virksomheder, hvor arbejdskulturen bliver for omklamrende og sekterisk med for mange sociale begivenheder og en forventning om, at man skal omgås kolleger i fritiden. Så respektér, at folk har andet i livet end arbejde – forhåbentligt.
Vil du vide mere om employee experience? Så holdt jeg d. 3/10/2018 et oplæg om emnet til Dansk HR’s messe i København. Du finder mine slides her:
Pingback: Folketingsvalgkamp på sociale medier 2019 - Astrid Haug