Hvad vil Joe Biden stille op med big tech?

Biden er habil til at tage selfies. Men hvad er hans politik ift. big tech?

Er det lettelse eller stilhed før stormen i Sillicon Valley med udsigten til et magtskifte i Washington DC? Biden har allerede hyret flere personer, som kommer fra høje stillinger hos tech-giganterne, ligesom tech-big-bosserne har støttet Tidens kampagne massivt. Umiddelbart er der derfor lettelse at spore, men på en række områder vil Joe Biden holde tech-giganterne i ørene. Med udsigten til en splittet kongres er der dog grænser for, hvad Biden kan få igennem.

Jeg har her samlet nogle af de områder, som er værd at holde øje med. Listen opdateres løbende.

Biden og big tech:

  1. Antitrust, altså konkurrencelovgivning, som er et af de områder, både republikanerne og demokraterne er enige om at se på. Biden arver en stor antitrust-sag mod Google, som justitsminister Barr anlagde i oktober 2020. Der kan komme flere sager, selvom Biden ikke har gjort et stort nummer ud af at kritisere big tech i valgkampen.
  2. Break up big tech? Det sker næppe med Biden ved roret. Men der kan komme pres fra venstrefløjen fra populære senatorer som Bernie Sanders og Elizabeth Warren på at gøre noget.
  3. Sektion 230 i The Communication Decency Act fra 1996, som fritager platformene for indholdsansvar. Det var især den, som Trump har harceleret mod, ligesom også Biden har åbnet op for, at de skal revideres. Men de to partier er meget uenige om, hvad problemet er med sektion 230. Republikanerne mener, at platformene censurerer konservative stemmer, mens demokraterne mener, at de skal gå hårdere til værks overfor fx misinformation og vold. Selvom misinformation udefra – fra russerne m.fl. – har fyldt mindre i 2020-valgkampen, er det stadig en stor udfordring for platformene – og ingen platforme går fri. Også Linkedin, Pinterest m.fl. er ramt. Det vil ikke være Trump og påstande om valgsnyd, som florerer, men misinformation om corona-vaccine, som kan få demokraterne til at reagere.
  4. Forbyde TikTok og WeChat? Næppe en sag for Biden, som forventes at føre en mindre konfrontatorisk linje ift. Kina. Forbuddene gav ikke mening som andet end et anti-kinesisk træk, men egentlig argumenter var der ikke mange af.
  5. Bredbånd? I sin kampagne fremlagde han en plan for en investering på 20 mia. USD i bredbånds-infrastruktur som en væsentlig forudsætning for mere remote arbejde, skole, og telemedicin, men det kræver et flertal i Kongressen. Bredbånd handler for Biden om at skabe mindre digital ulighed.
  6. Data-privacy kan blive et område, som Biden vil lovgive på. På valgdagen blev California Privacy Rights Act vedtaget, og det kan lægge pres på Washington til også at indføre privacy-lovgivning.
  7. Trumps store rækkevidde på sociale medier kan udgøre et særskilt problem for Biden. Men når Trump ikke længere er præsident, nyder han ikke længere en særlig beskyttelse på Twitter og Facebook.
  8. OPDATERES

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *