Jeg har bidraget til denne gratis e-bog med et indblik i AI. 
Få den gratis e-bog her: What the f*** skal vi gøre?

Kunstig intelligens, forkortet AI, er kort sagt intelligens udført af en maskine. Denne åbne definition gør, at man kan diskutere, hvad der defineres som kunstig intelligens. Sagen er, at hver gang teknologien gør en ny landevinding, hæver vi barren for, hvad vi opfatter som og ikke mindst forventer kunstig intelligens skal kunne. Og de seneste års landvinding indenfor AI har gjort, at forventningerne er tårnhøje.

Men her er det klogt at skelne mellem, hvad der kan lade sig gøre på den korte bane, og hvad der hører til fremtidsvisionerne eller –skrækscenarierne.

En af de mest udbredte discipliner indenfor AI er machine learning. Her lærer computeren at genkende mønstre i en stor mængde data. Ud fra det kan computeren opstille scenarier og træffe intelligente beslutninger.

Skridtet videre end machine learning kaldes deep learning. Det er her, hvor softwaren kan lære sig selv nye ting, frem for blot at agere på de data og regelsæt, som den fodres med. Forskellen kan eksemplificeres med følgende eksempel.

Da Googles computerprogram AlphaGo i 2016 anvendte den machine learning til at slå verdensmesteren i det komplicerede kinesiske brætspil Go. Baseret på et utal af Go-spil, havde den lært sig selv nogle avancerede tricks – nogle af dem som man aldrig havde set før i Go-verdenen.

I 2017 anvendte programmet AlphaGo Zero så deep learning til at lære skak.
Ikke ved som tildigere at blive fordret med en masse Go-spil, men blot ved at få udstukket reglerne og så lære sig selv at spille. Forskellen er naturligvis banebrydende.

En af de meste kendte AI-programmer er IBMs Watson. Den blev populær, da den i 2011 vandt i amerikansk Jeopardy over den regerende mester. Watson er fx blevet brugt på Rigshospitalets kræftafdeling, men er siden blevet stoppet, da vurderingen er, at teknologien endnu ikke er moden til at træffe komplekse beslutninger.

AI lige i lommen

De senere års udvikling gør, at AI er rykket fra at være noget forbeholdt nørder og professorer til at blive allemandseje. Vi har alle kunstig intelligens i lommen, når vi går rundt med vores smartphones.

Når du går på Facebook, Spotify, Net ix, Amazon eller Google, er deres algoritmer, og dermed det indhold de udvælger til dig, baseret på kunstig inteligens. Og når du taler med Siri eller Amazons Alexa, er det kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er altså teknologien bag, men som kommunikatører vil vi ofte være mere optagede af brugernes oplevelse med teknologien. Hvad ser kunden, hvad oplever de, og hvordan kan vi fastholde deres interesse?

Især områder som ansigtsgenkendelse, stemmestyret teknologi og personaliserede algoritmer vil i de næste år påvirke kommunikations- og marketing-faget.

Tag eventuelt et kig på dem, der i dag er børn og unge. De er fremtidens vælgere og politikere, medarbejdere og chefer samt forbrugere og kritikere.

Deres forventninger til teknologien er tårnhøje. Fx kan de have en forventning om, at teknologien kan kende dem på deres stemme eller ansigt. De har en forventning om ’instant gratification’ – de vil have afgørelser med det samme.

Og de vil have algoritmer, de kan gennemskue og produkter fra virksomheder, de stoler på.

Vi skal altså bruge teknologien til at skabe et skræddersyet produkt til brugerne, som sætter dem i centrum, til at gøre deres hverdag nemmere og mere smidig, og til at give brugerne magt over deres eget online-liv og deres data.

Få den gratis e-bog her: What the f*** skal vi gøre?