Hvis man følger danske medier omkring AI og chatbots, kan man få indtryk af, at der kun er 3-4 spillere, alle amerikanske. Men hvorfor snyde sig selv for disse seks interessante europæiske chatbots?
Før vi ser på dem, er det værd at genoverveje ud fra hvilke succeskriterier, vi måler chatbots?
Går vi udelukkende efter kompleksitet og hastighed/volumen, bliver Claude, Perplexity og ChatGPT anset for at være de bedste. Hvis vi går efter kriterier som digital suverænitet, datakontrol/privacy og GDPR (altså at man overholder dansk lovgivning!), er Le Chat og Lumo i top. Hvis du er daytrader eller udvikler, så vil de europæiske modeller muligvis ikke give dig et konkurrencemæssigt forspring, med mindre dine kunder faktisk ser digital suverænitet, datakontrol og “køb europæisk” som en fordel. For langt de fleste af os dødelige pc-brugere er de europæiske modeller ganske glimrende.
Generelt er jeg ikke så bange for, at vores teknologi har lidt benspænd. Hastighed er ikke altid svaret, hvis prisen er retten til privatliv, at man blæser på lovgivningen, eller at man ikke tager ansvar for de store miljømæssige omkostninger, ens produkt og brugen af det har. Tænk på dogmefilm og ny nordisk køkken, som har ført til global innovation indenfor film og gastronomi. På samme måde skal vi ikke frygte “benspænd” eller “fartbump” som privatliv og digital suverænitet. Det kan forhåbentlig frisætte ny innovation, hvor AI er med til at gøre verden bedre, give os bedre arbejdsmiljø, bedre sundhed og mere tid til de ting, som giver livet værdi (hvilket for de færreste er at kigge ind i en skærm).
Man kan også spørge, hvad der er den bedste historie for din egen og virksomheders brug af chatbots? Er det at støtte op om den fremtid, som Sam Altman, Jeff Bezos og Elon Musk gerne vil skabe, eller er det en fremtid bygget på danske og europæiske værdier, hvor vi passer på vores børn, vores demokrati og vores planet? Det er en klassisk David mod Goliath-situation, og her hepper jeg på team David.
Så før du dømmer de europæiske chatbots ude på baggrund af hype over de amerikanske eller kinesiske modeller, så test dem og bedøm selv.
De seks europæiske chatbots
1. Le Chat fra franske Mistral er den mest anvendte europæiske chatbot. Navnet betyder både kat og chat, og allerede der er man jo lidt solgt. Mistral kan også anvendes til AI-agenter.
2. Lumo fra schweiziske Proton har meget fokus på privatliv og sikkerhed. Denlogger ikke chats, og alle prompts er krypterede. Den er samtidig open source; “Unlike other AI assistants, my code is fully open source, so anyone can verify that it’s private and secure — and that we never use your data to train the model.”
3. Chat.dk fra Ordbogen.com er en gennemført dansk model: “Løsningen drives fra et dansk datacenter med fokus på sikker datalagring og overholdelse af dansk lovgivning.” Den er gratis for skoler og kan hentes som en app. Jeg har selv brugt den en del og er godt tilfreds med dens resultater. Den er til tider lidt langsom til at svare, men det kan jo betyde, at man tænker sig lidt bedre om, før man skyder et prompt afsted. Deres ambition er at være de bedste på dansk.
4. AI chat fra tyske Ecosia planter træer for deres overskud. I 2025 nåede de deres mål om at plante 230 millioner træer og ser nu ind i andre klimarelaterede tiltag. Ecosia er mest kendt som en browser og søgemaskine, men har tilføjet en chat-funktion. Al overskud går til en fond. de har en række samarbejder med big tech (Microsoft, OpenAI), så man skal vælge denne ud fra deres klimabidrag.
5. Apertus fra Public AI er et en schweizisk chatbot, opensource og nonprofit: “We believe in public AI—AI as public infrastructure like highways, water, or electricity. Think of a BBC for AI, a public utility for AI, or public libraries for AI.” Den kan skrive på schweizertysk, hvilket har sin helt egen charme for de ca. 6 millioner, der taler sådan.
6. Thaura.ai er ligeledes tysk og beskriver sig selv som “the ethical AI alternative to Big Tech – we’re decentralizing AI so power goes to users, not corporations that exploit them.” Den er opensource og uden bånd til big tech.
Lumos oversigt over sine ypperligheder.
Fem faldgruber
Med den skamløse promovering af chatbots, føler jeg mig kaldet til at minde op nogle af de mange faldgruber, som tankeløs brug af chatbots kan medføre. Bare fordi chatbotten “kan tænke for dig”, skal man ikke slå hjernen helt fra.
1. For virksomheder ligger der en risiko i at blive for afhængig af én AI-aktør, som så kan presse priserne i vejret. Det har vi set med entreprise-software, og det ligger ligefor, at AI-virksomhederne gør det samme. Når prisen stiger, er det en god anledning til at se på, om man i virkeligheden betaler for en løsning, som man slet ikke udnytter til fulde.
2. AI-slop og overproduktion (content pollution) er en anden faldgrube, som allerede forpester vores arbejdsliv. Folk laver dårlige rapporter, tekster og produkter med AI, som man så skal bruge lang tid på at hitte ud af eller rette igennem. “Det er bare et udkast” – jo tak, men spild ikke andres tid med AI-slop. På samme måde risikerer man at produvere for mange notater, for meget indhold, som ingen har tid til at læse. Princippet “less is more” bør også gælde AI-genereret indhold.
3. AI har et betydeligt energi- og vandforbrug, for slet ikke at tale om at datacentre skyder op alle steder. Virksomhedens AI-strategi (som mange steder lyder “prompt, prompt, prompt!”) skal matche ESG-strategien.
4. Falske data og farlige råd kalder man hallucinationer, men det lyder for nuttet, det er jo løgne og manipulerende adfærd, ofte for at knytte brugeren tættere til chatbotten og dermed øge forbruget. Der er mange eksempler på dette, f.eks. giver chatbots problematiske sundhedsdata i 50% af tilfældene, ifølge videnskabeligt studie.
5. GDPR og anden lovgivning så som ophavsret bliver ikke håndhævet så godt af de amerikanske tech-giganter. Som eksemplerne ovenfor viser, har flere af de europæiske chatbots fokus på, at lovgivningen bliver overholdt, og at brugernes privatliv bliver sikret.