Langt de fleste digitale tjenester vi bruger i Danmark er amerikanske. Men der er faktisk flere populære software-services, som er europæiske eller ikke-amerikanske.
Med dem vil jeg gerne sætte fokus på at:
- Der findes gode danske, europæiske, ikke-amerikanske og open source-løsninger. Mange af dem har vi ikke hørt om.
- Nogle af de populære løsninger, som vi allerede bruger, er ikke-amerikanske, selvom man måske ikke er klar over det (jeg var i hvert fald ikke).
- Vi har brug for flere danske og europæiske tech-løsninger for at kunne styrke vores sikkerhed, uafhængighed, konkurrencekraft og i sidste ende styrke danske og europæiske værdier (læs mere om det emne her).
- Virksomheder og offentlige bør som minimum undersøge, om der findes danske og europæiske alternativer, før man kaster sig ud at vælge en amerikansk tjeneste. Som med alle andre former for valg og indkøb, skal man dels lave sin research og dels træffe et valg, der stemmer overens med ens værdier og formål.
Lad os se på de udvalgte digitale tjenester. Jeg har taget afsæt i, at de har europæisk eller ikke-amerikansk ejerskab, men derfor kan de jo godt benytte Microsoft, AWS mm.
- Wetransfer – tjenesten bruges til at overføre store filer. Den har hovedsæde i Amsterdam og er i dag ejet af den italienske virksomhed Bending Spoons.
- Doodle – denne populære tjeneste har formået at blive et verbum; “lad os doodle, hvornår vi skal mødes igen.” Man kan også bruge Doodle til at lave tilmelding til events mm. Platformen er schweizisk.

- Vinted er blevet meget populær til salg af brugt tøj, tasker, sko mm. Den er fra Litauen og har over 2000 ansatte.
- Blockbuster findes stadig, og her kan man leje film til streaming. Den er i dag svensk ejet som en del af Bonnier-koncernen.
De næste tre tjenester er ikke europæiske, men heller ikke, som man måske ville antage, amerikanske.
- Trello er en populær platform til at lave lister og såkaldte kanban-boards, enten til eget brug eller samarbejde. Tjenesten er ejet af australske Atlassian.
- Canva bruges af os ikke-grafikere til at lave grafisk design. Det kan være indhold til sociale medier, præsentationer, animationer og videor mm. Den er ligeledes fra Australien.

7. Unsplash er et godt sted at finde billeder, som man gerne må bruge på sin hjemmeside, i præsentationer mm., ligesom billedet i dette blogindlæg. Unsplash er canadisk.

Hej Astrid.
Jeg er medlem af en atletikklub, hvor jeg træner børn og unge, og vi kommunikerer v.hj.a. Messenger. For at blive ungdomstræner i Danmark, så skal klubberne undersøge hos politiet, om vi er straffede i forhold til omgang med børn og unge.
Efter at have læst, at Meta har fået en kæmpebøde i USA for at distribuere børneporno, mod bedrevidende, så har jeg besluttet at lukke ned for mit brug af Metas produkter. Mange i klubben synes, at der er en god idé, men hvad så? Kan du anbefale et dansk/europæisk produkt, der kan erstatte FB og Messenger?
Jeg har overvejet, at skrive et indlæg i JP, stilet til børnenes statsminister. Vil den danske regering, vil europakommissionen benytte Metas produkter med god samvittighed efter dette. Det vil være en god anledning for Europa til at skifte heste, selvom det bliver meget besværligt.
Jeg læser også din klumme i JP, du kunne måske overveje at tage det op her?
Venlig hilsen
Bent Sørensen
Hej Bent, tak for din kommentar. Meget stærkt at du vil forlade Meta og finde alternativ. Flere vælger den danske app Oase til grupper. Det kan også være Signal, som er drevet som nonprofit. I kan også lave gå over til mails (nyhedsbrev), indtil I finder et godt alternativ til Facebook. God ide at skrive et debatindlæg om det også :-) dbh. Astrid
Hej Astrid
Jeg er blevet opmærksom på en officepakke alternativ til MS Office. Den hedder Collabora Office og findes i enkelt-bruger version og online version – begge gratis, og en premium for dem som har brug for at kunne læse lidt mere avancerede filer fra MS office pakken. Den bygger på LibreOffice og er hjemmehørende i UK. Forbrugerrådet Tænk har testet den.
Hvis man skal have Collabora på både computer og mobil (begge Apple i mit tilfælde) kan man udveksle filer ved at gemme dem på Proton Drive og derfor er hosting overflødig, men ellers har danske Semaphor et tilbud på 6 mdr. inkl Collabora Office Online hvis man er flere der skal arbejde sammen.
Tak for dine input henover vinteren 25/26. Jeg har også fået god hjælp – på dansk – af Proton’s AI chat kaldet Lumo, som jeg valgte at opgradere til Lumo+. Uden dens hjælp kunne jeg ikke være kommet så langt, men input fra dig og Danmark Skifter har også været med til at kvalificere mine spørgsmål til Lumo
Hej Marie Louise, tusind tak for din kommentar og gode input! Jeg tjekker straks Collabora. Er blevet tryg ved at bruge Libre Office, men er også nysgerrig på, hvad Collabora kan. Ift chatbot bruger jeg chat.dk til hverdags-prompts, men skal lige teste Lumo igen snart :-) dbh. Astrid