Hvilke borgmestre topper på Facebook?

40% af de nuværende borgmestre bruger en Facebook-side til deres politiske aktiviteter. Det er storbyernes borgmestre, som topper listen over flest følgere og mest “earned” engagement. Til gengæld er det ikke dem, som er de mest aktive online.

Vi har 98 borgmestre i Danmark, hvoraf 48 borgmestre har en Facebook-side, men kun 39 af dem bruger siden. Det er altså over halvdelen (60%) af alle borgmestre, der ikke har eller bruger en Facebook-side. Mange borgmestre bruger i stedet deres Facebook-profil til at lave politiske opslag. På en Facebook-side får man flere muligheder og adgang til mere data, ligesom man kan annoncere, dvs. lave sponsorerede opslag, og følge med i, hvor langt de når ud. Det gør, at man kan arbejde mere strategisk og professionelt med sin Facebook-indsats end på en profil. En profil er desuden begrænset til 5000 venner.

En kandidat-rundspørge fra Ritzau til knap 10.000 kandidater viser, at 84 pct. anvender Facebook. Det er højere end både valgplakater og debatmøder. Ifølge en undersøgelse fra KL er dog det kun 4 pct. af kandidaterne, som ikke anvender Facebook. En del af dem befinder sig i Syd- og Sønderjylland, hvor det ifølge Jyske Vestkysten er halvdelen af borgmestre og spidskandidater, som ikke benytter sociale medier.

De følgende tal dækker udelukkende de borgmestre, som har en Facebook-side.

Toppen af Facebook-borgmestrene

Som ventet befinder borgmestrene i de store byer sig højst på listen over flest følgere. En sådan liste fortæller dels noget om, hvem der er mest kendte og populære, men i lige så høj grad hvem der har budget til at lave annoncer for at få flere fans på Facebook – jeg har dog ikke undersøgt hvem af disse borgmestre der har gjort det (og hvad deres budget i så fald er).

De mest aktive borgmestre

Ser vi i stedet på de meste aktive borgmestre, tegner der sig et andet billede. Her har en række andre borgmestre sneget sig ind ved at være aktiv og have prioriteret Facebook over lang tid. Pernille Beckmann fra Greve er således den, der har lavet flest kommentarer til egne opslag, efter Peter Rahbæk Juel fra Odense.

Tabellen er baseret på Facebook-aktivitet i perioden d. 1. juni til 20. november. Tal stillet til rådighed af Infomedia

De mest omtalte borgmestre

Denne kategori ser på andres indhold om borgmestre på sociale medier, også kaldet earned media. Tallene er en samlet oversigt med tal udtrukket fra Twitter, Facebook og Instagram.

Indhold om Frank Jensen har højst engagement, mens borgmestre som Erik Lauritzen (Sønderborg), Karsten Søndergaard (Egedal) og Niels Hörup (Solrød) også opnår højt engagement i earned media.

Baseret på tal fra d. 1. juni til 13. november. Tal stillet til rådighed af Infomedia

Hvad siger det så?

For det første at der stadig er mange borgmestre, som ikke har en Facebook-side, hvilket udelukker dem fra dels at få data og at annoncere. For det andet siger tallene, at du ikke behøver være borgmestre i en stor by for at være meget aktiv og få meget omtale på sociale medier. Godt nok ligger i de store byer i top på følgere, men både i aktivitet og omtale har alle andre også en chance for at være med.
For det tredje at top-lister ikke siger så meget om, hvor god en borgmestre man er, og hvordan man klarer sig på valgdagen. Dog ved vi efterhånden, at sociale medier kan give dig et bedre personligt valg.

Godt valg til alle – borgmestre, kandidater og borgere!

Læs mere om sociale medier i valgkampen:

Vind KV17 på sociale medier – elsk dine data og drop din Twitter – Altinget

Facebook er kandidaternes mest benyttede værktøj – Ritzau/Mediawatch

Valgkamp føres på Facebook – PioPio.dk

Foto: Adam Jang

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *