Danske værdier, kultur og demokrati er under pres. Presset kommer ikke, som mange partier og politikere forsøger at bilde os ind her i valgkampen, fra etniske minoriteter. Vi er til gengæld under pres fra amerikanske og kinesiske chatbots og sociale medier. Lad mig komme med fem eksempler.
1. Chatbots påvirker vores demokrati og virkelighedsopfattelse. Chatbots bliver i disse år sluppet løs i skolerne, på arbejdspladserne og i hjemmene. De påvirker, hvad vi ved, og hvordan vi taler om tingene. De mest populære er udviklede ud fra et amerikansk menneske- og demokratisyn. Tech-giganterne ser med andre øjne end på ytringsfrihed, vold, retten til privatliv, respekt for minoriteter og kvinder, abort, ligestilling osv., end vi gør her i Danmark og det meste af Europa. I en periode kunne man via Elon Musks chatbot Grok fjerne tøjet på billeder, herunder af børn. Først efter heftig kritik og politisk pres fjernede han funktionen.
Da præsteforeningen sidste år lancerede en “prædiken-bot”, vakte det en mindre opstandelse i egne rækker. Pointen med chatbotten var dog ret fornuftig. Man havde nemlig opdaget, at de amerikanske chatbots er designet ud fra en katolsk tilgang, hvor man i den danske folkekirke jo har en protestantisk-luthersk tilgang. Vi har i Danmark desuden vores andelsbevægelse, den danske model, højskoletradition, vores tilgang til lighed, den danske sang- og litteraturskat, fællesskabet, den høje tillid og mange andre ting, der udgør vores kulturarv, og som vi skal bygge fundamentet for vores fremtid på.
Heldigvis findes der danske og europæiske chatbots, som vi som samfund kan støtte op om, herunder chat.dk fra Ordbogen A/S, Lumo fra Proton og Le Chat fra Mistral. Disse kan også hallucinere, så uanset hvilken chatbot, man anvender, skal man faktatjekke.
2. Sociale medier viser desværre også indhold, der ikke er sandt eller godt for ens mentale helbred. Det kan være vold samt andet skadeligt indhold, og algoritmerne kan radikalisere brugerne. Mark Zuckerberg udtalte sidste år, at der manglede ‘maskulin energi’ på sine platforme og har siden fjernet faktatjekkere og ændret moderationen, så mere voldeligt indhold og hadtale er tilladt. Videoen, hvor Charlie Kirk blev skudt, blev ukritisk vist på de amerikanske platforme og TikTok, selvom danske medier valgte ikke at vise den.
Flere undersøgelser peger på, at mange unge og voksne oplever, at de bruger alt for meget tid på sociale medier. Nogle børn og unge bruger op til 7-8 timer om dagen på sociale medier. De ved godt, det er for meget, men de har svært ved at lukke ned. Det er ligesom, når man vil holde op med at ryge. Man kan træffe beslutningen, men det er meget svært at holde fast, hvis alle omkring dig fortsat ryger. De sociale medier er designede til at fastholde folk, og få dem tilbage hurtigst muligt igen. Som Netflix’ direktør engang udtalte: Vores største konkurrent er søvn. Det samme gælder sociale medier – dertil kommer fysiske fællesskaber, hobbyer, motion mm.
Her er en del af løsningen at flytte fokus til danske og open source platforme som Boblberg, Oase, Meningspunktet, Mastodon og Signal. Disse er ikke designet til at skabe afhængigheds-fornemmelse, men tværtimod til at understøtte fysiske fællesskaber.
3. Vi bruger som samfund alt for mange annoncekroner på Facebook, Instagram og Google. Det gælder det offentlige, fra kommuner til ministerier og styrelser, samt hos virksomhederne. Hvis vi i stedet kaster halvdelen eller måske 100% af annocekronerne mod danske medier, fra lokalmedier og dagblade til onlinemedier, outdoor, biografer m.m., vil vi have et bedre fundament for vores demokrati. Vi vil sikre flere lokalavisers og mediers overlevelse, og det vil styrke fællesskabet. Vi er ved at lave en Irma på danske medier, for hvis der ikke er kunder i butikken i form af annoncer, må de lukke. Mange steder er der i dag ikke et alternativ til den lokale Facebok-gruppe for den politiske debat. En vigtig demokratisk søjle vakler. Løsningen ligger ligefor, særligt for de offentlige annoncekroner.
4. Kunstig intelligens er i fuld gang med at ‘disrupte’ kulturlivet. Man kan skrive, lave musik, film, kunst og alt muligt andet med AI. Det kan medføre et samfund med færre penge til kunstnerne og kulturen og dermed et kulturelt fattigere samfund. Hvis vi vil have en elite indenfor kunsten og kulturen, har vi brug for bredden, præcis ligesom indenfor sport. Men det kræver, at vi som samfund skaber rammerne for, at der er tilpas mange, der kan leve af deres kunst. Vi skal ikke stoppe eller begrænse AI, men vi kan begynde med at kæmpe for kunstnernes rettigheder, så som ophavsret og royalties. Rettighedsaftaler som den, de syv danske forbund i Create Denmark har indgået med Netflix er en god start.
5. Sikkerhedssituationen på en række platforme er ikke i top. I valgkampen advarer sikkerhedseksperter politikerne mod at bruge TikTok, da der er en risiko for, at Kina kan følge deres færden og få adgang til andre oplysninger. I januar var der kritik af, at Det Udenrigspolitiske Nævn holdt et møde på Teams om Grønland, da det var uvist, om amerikanerne lyttede med. Denne usikkerhed var med til at forstærke spliden mellem Danmark og Grønland. Dertil kommer risikoen for misinformaton på platforme som Instagram og Facebook. Politikerne kan droppe TikTok 8hvilket mange af dem sikkert også gør, så snart valget er overstået), de kan understøtte brugen af danske og europæiske platforme, og så kan de begynde at holde møder påsikre platforme som f.eks. Dencrypt.
Vi har et valg
Danske værdier, kultur og demokrati trues ikke af fremmede kulturer, men af digitale teknologier, der er designet uden hensyn til vores syn på fællesskab, tillid, ligestilling og deliberativt demokrati. Vi må reinvestere i danske medier og vores kulturliv samt sikre, at ny teknologi tilpasses danske værdier frem for omvendt. Fremtidens Danmark afhænger af, om vi tager ansvar for den digitale infrastruktur, der i dag former vores børns verdensbillede og vores demokratiske samtale.
Se min liste over tech-alternativer
Men mange af de problemer du nævner hænger også sammen med profilering og kontrol over vores digitale identitet.
Hvis borgeren faktisk kontrollerer sin egen digitale “tvilling” (identitet og data).
1. Chatbots kan ikke opbygge permanente brugerprofiler eller tracke læringshistorik, de bliver værktøjer, ikke adfærdsstyrende systemer.
2. Sociale medier kan ikke opbygge globale adfærdsprofiler eller optimere feeds per person, så feeds bliver mere kronologiske og fællesskabsbaserede.
3. Annonceøkonomien ændrer sig, fordi tracking og mikro-targeting forsvinder, reklamer bliver igen kontekstbaserede.
4. AI i kultur kan blive mere transparent og licensbaseret, så kunstnere kan kontrollere brugen af deres værker.
5. Overvågning bliver langt sværere, fordi platforme ikke kan knytte aktivitet og metadata til en identitet.
Så måske er en del af løsningen ikke kun europæiske platforme, men reel borgerkontrol over identitet og data i den digitale infrastruktur.
Hej Morten, supergode pointer! Du har ret i, at nuancen ikke kun er USA vs EU tech, men netop er privacy og tracking. Det er min oplevelse, af flere af de EU-baserede løsninger gør det meget nemmere at undgå tracking, de er ‘designed for privacy’. Udfordringen er så at gøre dem kommercielle, men der kan være en anden vej en tracking+annoncer.
Jeg glemte en ekstra cloududbyder:
Filen.io (DE) med end-to-end kryptering og fungerer som et rigtigt cloud-drev med synkronisering på tværs af enheder.
Fortsat god forårsdag.
Kh
Robert