Alternativer til Meta, X og ChatGPT

Her er min liste over software, hardware, sociale medier til at skifte amerikansk tech ud med europæiske, gerne danske, alternativer, eller noget, der er open source og/eller nonprofit. 

Først et par observationer:

      1. Det kan føles helt umuligt at komme ud af de store tech-giganter, f.eks. Google, Microsoft og Apple. Her kan man skifte en tjeneste ad gangen (Maps, Translate, Music etc.), så begynder det på et tidspunkt at ligne noget. Hvis det er bundet op på udskiftning af devices, kan man lade det ske hen over de næste år, så det ikke bliver en klimabelastning.

      1. Der er meget få danske software-aktører, til gengæld er der mange bud på alternative sociale medier. De mangler pt kritisk masse, men det kan komme, hvis vi støtter op om dem.

      1. Jeg bliver enormt glad, når jeg oplever, at en af mine yndlingsapps ikke er amerikansk, f.eks. Canva og Trello, som begge er australske. Eller at opdage, at den digitale noteskrivnings-tablet ReMarkable er norsk.

      1. Når det kommer til hardware, er der færre europæiske bud, men jeg har fundet et par stykker nedenfor.

      1. Jeg får nok svært ved at forlade LinkedIn lige foreløbig, til gengæld bruger jeg så vidt muligt ikke andre Microsoft-produkter.

      1. Det kan være næsten umuligt at være online og så undgå amerikanske tech-giganter, hvilket jo udstiller problemets kerne. Så gør så meget, som du orker, og bliv ikke fanatisk (note to myself 😇).

      1. Boykotten er et (måske naivt, men håbefuldt) forsøg på at svække Trumps ‘broligarchs’ ved at støtte op om europæiske tech-virksomheder og på den måde styrke Europas økonomiske fundament, ligesom der er et sikkerhedspolitisk og dataetisk aspekt i det. Der er med andre ord en mening med galskaben. Læs mere i mine klummer, som jeg har linket til nederst.

      1. Har du andre bud end dem, jeg har på min liste, så skriv endelig en kommentar, ligesom mange andre allerede har gjort.

    Sociale medier, software og streaming-tjenester:

    Sociale medier (Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok) -> Boblberg 🇩🇰, Oase 🇩🇰, Signal 🇺🇸 (nonprofit), WeAre8* 🇬🇧, Meningspunktet 🇩🇰

    Beskedtjenester (Messenger, WhatsApp) -> Signal 🇺🇸

    Instagram -> Pixelfed 🇨🇦

    X -> Mastodon 🇩🇪, Bluesky 🇺🇸

    Browser og Google søgning -> Qwant 🇫🇷, DuckDuckGo 🇺🇸 (privacy-fokuseret), Ecosia 🇩🇪, Vivaldi 🇳🇴

    Google Translate -> DeepL 🇩🇪

    Tripadvisor el. lign til restauranter -> World of Mouth 🇫🇮

    ChatGPT -> Le Chat fra Mistral 🇫🇷, Lumo fra Proton🇨🇭, Apertus fra Public AI 🇨🇭, Thaura.ai  🇩🇪

    Duolingo -> Babbel 🇩🇪

    HBO, Netflix, Youtube ->  Filmstriben, DR, TV2 play, Flimmer (for børn), Criterion Channel 🇺🇸,
    Viaplay 🇸🇪, Britbox 🇬🇧, TedTalk 🇺🇸🇨🇦 (non-profit), Grand hjemmebio 🇩🇰 (man kan også bruge FreeTube til at se YouTube uden annoncer og tracking)

    Goodreads (Amazon) -> TheStoryGraph 🇬🇧

    Hjemmeside-hosting: Simply.com 🇩🇰, e-studio.dk 🇩🇰

    Gmail og kalender – Simply webmail, Proton 🇨🇭(tillader ikke third-party mail), Tuta 🇩🇪

    Hjemmeside-design som Squarespace -> WordPress (fond/open source)

    ExpressVPN -> ProtonVPN 🇨🇭

    Mailchimp -> Brevo 🇫🇷

    Apple Books, Amazon/Audible -> E-reolen  🇩🇰, Saxo 🇩🇰, Kobo 🇨🇦, Mofibo 🇩🇰

    Google Docs, Dropbox -> Proton 🇨🇭, CryptPad 🇫🇷, WeTransfer 🇳🇱, Nextcloud 🇩🇪

    Google Maps -> HereWeGo 🇳🇱, OpenStreetMap 🇬🇧

    Zoom – Whereby 🇳🇴, Brevo 🇫🇷, Jitsi 🇫🇷 (open source), Sibba 🇩🇰

    Noter, to-do-liste: Trello 🇦🇺, Remarkble 🇳🇴 (hvis man har deres device)

    Photoshop, Adobe -> CaptureOne 🇩🇰

    Powerpoint, grafik mm. -> Canva 🇦🇺

    Fotos -> Unsplash 🇨🇦

    Microsoft Office -> Libre Office (open source), OpenDesk (opensource)

    Apple og Google cloud -> Proton 🇨🇭

    Apple Music -> Deezer 🇫🇷, Spotify 🇸🇪

    Podcast -> Escapepod (open source, vist ikke på Apple)

    Surveys og formularer, RSVP (til invitationer mm.) -> Typeform 🇪🇸, Doodle 🇨🇭

    URL-shortener -> urlr.me 🇫🇷

    Visma E-conomic 🇩🇰 (faktureringssystem)

    Tracke film -> Letterboxd 🇳🇿 (film) 

    Airbnb -> Fairbnb.coop 🇮🇹 (har ikke selv testet det endnu)

    Cape-Cut og videredigering -> Clipsk 🇸🇪 (betalt produkt, virker kun med iPhone)

    Køb og salg secondhand -> DBA  🇩🇰, Saxo (bøger)  🇩🇰, Vinted 🇱🇹 

    Hardware/devices:

    Smartphone -> Fairphone 🇳🇱 (eller Nothing 🇬🇧, Volla 🇩🇪, Nokia 🇫🇮)

    Tablet, e-reader -> ReMarkable 🇳🇴

    PC/Mac -> Frame.work (godt nok fra 🇺🇸 men built-to-repair og open source-styresystem), eller Tuxedo 🇩🇪 (ikke testet)

    Øvrige danske platforme: 

    ZZvibe, Intree, Socii, Arto, Lego Kids, Groupcare 

    Andre alternativer: 

    GoFriendly 🇸🇪

    GoVocal 🇧🇪

    Friendica (del af Fediverset)

    Hudd.no – indtil videre kun i Norge 🇳🇴

    Kilder til flere alternativer og mere om Meta-exit: 

    European alternatives 

    Dataethics

    Cybernauterne

    Min klumme i Finans

    Mit debatindlæg i Politiken

    Forum for og viden om exit fra big tech

    How I’m Building a Trump-Proof Tech Stack Without Big Tech

    Wiki-liste over pc-producenter

    Liste over europæiske alternativer

    Mobilsidens liste over alternativer

    *jeg er med i deres advisory board

    Læs også:

    https://astridhaug.dk/8-raad-til-virksomheder-saadan-kan-i-blive-mindre-afhaengige-af-amerikanske-tech-giganter

    https://astridhaug.dk/fra-iphone-til-fairphone-her-er-fordele-og-ulemper

    113 kommentarer til “Alternativer til Meta, X og ChatGPT”

    1. Kære Astrid, tak!
      Netflix er svær at undvære. Alternativet er Filmstriben – enig – men vi har ikke adgang da vi er fraflyttet Danmark. Det andet alternativ criterion Channel er også amerikansk. Ved du om der findes europæiske alternativer her som er upcoming?
      Kh Sara

        1. Astrid Haug

          super input, tak! Ovenpå al den migration væk fra US tech kan jeg godt bruge lidt god britisk streaming 🤩

      1. Astrid Haug

        Hej Sara, kan du ikke bruge filmstriben og Criterion med VPN? 😏 Ellers se ovenfor, listen er opdateret med flere streaming-muligheder. Kh Astrid

        1. Ulla Højsgaard

          Super liste
          Alternativ til Apple Books. Hvis man er låner på et dansk bibliotek, kan E-reolen anbefales. Bøger på andre sprog end dansk lånes gennem app’en Libby. Internationalt samarbejde.
          Både audio og E-books begge steder.

          Glem ikke Grand hjemmebio og SF-anytime🇸🇪

          Det bliver tought at skifte e-mail

          1. Astrid Haug

            Hej Ulla, supergode tips – tak! Jeg sætter dem på listen og tester Libby, den kendte jeg ikke 👌🤩

        2. Karen Delfs

          Filmstriben kan kun bruges, hvis den kommune man er bosiddende i, har valgt at købe tjenesten. Ikke alle kommuner har tilbuddet, da det er en privat og ret dyr løsning for kommunen. Dette i modsætning til ereolen, der er en foreningsdannelse mellem folkebibliotekerne i Danmark. Desværre:(

      2. Som jeg forstår det, er Reed Hastings, Netflix, er åbent kritisk overfor Trump og har støttet Demokraterne og Kamala Harris.

    2. Marianne Wiinblad

      Tak for godt indlæg og tips. Jeg kan tilføje:

      X kan erstattes af Bluesky (også amerikansk) eller endnu bedre Mastodon (tysk)
      iPhone kan erstattes af Samsung (Sydkorea)
      gmail kan også erstattes af Proton

      1. Astrid Haug

        gode bud, tak Marianne! Jeg har også kigget lidt på den hollandske smartphone Nothing. PC kan man vist ikke få europæisk, så der har jeg kigget på Samsung. Men indtil videre bruger jeg mine Apple-produkter ud, det er trods alt bedst for klimaet 😇

      2. Niels Müller Larsen

        Samsung er godt nok Sydkorea, men softwaren er Googles. Kan det blive værre?

        1. Astrid Haug

          god pointe, Niels. Har du et bedre bud? Ellers leder jeg lidt videre … 🕵️‍♀️

        2. Der findes en milliard Open Source alternativer som f.eks. Ubuntu eller Nextcloud du kan installere på telefoner, computer, servere osv. Det burde også være det som alle offentlige instanser brugte som skoler, ministerier, styrelser osv. Det ville samtidig spare den danske regering og skatteborgere milliarder af kroner årligt bare i licenser. Ud over dette så er det den eneste måde man kan få styr på IT-sikkerhed og compliance. Det kræver bare at beslutningstagere og politikkere ikke støtter op omkring udvikling af apps på telefoner, men det bare kan bruges i en browser. Apps er noget fanden har skabt “alias” Apple der gør at de har kontrol over data, samt holder teknisk udvikling tilbage. Siden 2008 har danske journalister sagt iPhone og iPad på åben TV så folk ikke engang ved det hedder en telefon eller smartphone eller tablet. Det kaldes skjult markedsføring eller lobbyisme på højt plan.

          1. Astrid Haug

            tak for godt input, Thomas! Og god pointe med hvordan vi har tilladt Google (at google) og Apple at overtage vores sprog. Vi skal ikke bare have vores data, men også vores sprog, tilbage 🙋‍♀️

    3. Tak for at lave sådan en liste Astrid.
      Jeg vil byde ind med Flimmer den danske app, der er et tilbud til børn i stedet for YouTube (har dog ikke helt så meget indhold) men indhold der matcher dele af youtube ol. herunder forskellige læringsvideoer (synge, tegne, etc.), og som jeg forstår det, indhold der godkendes inden det lægges op.

    4. Hej Astrid
      Super god liste. Jeg er dog lidt forundret over Discord. De er ejet af et kinesisk selskab, som arbejder tæt sammen med partiet.

    5. Rigtig god liste Astrid.

      Jeg synes det er ærgerligt at det ikke er lykkedes at skabe et europæisk alternativ til Facebook. De har stadig alt for meget magt i Danmark. Der er mange lokale begivenheder og lokal debat man vil gå glip af hvis man ikke er på Facebook. Håber det bliver udviklet en dag.

      Jeg har selv skiftet X ud med Bluesky der kan modereres på en meget bedre måde.

      1. Astrid Haug

        Tak Rasmus! ja, vi lagde for mange år siden alle vores æg i Metas og Googles kurv. Men det er i mine øjne ikke for sent.

    6. Jeg er selv for nylig begyndt at interessere mig for alternativer (hvorfor mon!?) og har kastet mig ud i at oprette profiler på alternativer til de sociale medier. Indtil videre Mastodon (X/Twitter agtig) professionelt og Friendica privat (en Facebook-lignende tjeneste). Det interessante er, at begge er del af et større netværk kaldet Fediverse. Man placerer sine data på en server, som taler sammen med andre servere. De er altså ikke eget eller styret af ét firma eller organisation. Meddelelser kan flyde mellem serverne. Og de kan endda tale sammen på tværs: Mastodon, Friendica, Pixelfed osv.

      Vi har brug for at flytte os selv over på noget nyt. Det kan godt ske gradvist ved at være til stede begge steder. Lidt som at begynde at købe mere økologisk eller flyve mindre.
      Du må meget gerne udvide listen med Friendica. Og så håber jeg, jeg har inspireret dig til at dykke ned i mere omkring Fediverse.

      1. Astrid Haug

        Hej Kim, ja det er meget spændende med Fediverse – jeg er også ved at sætte mig mere ind i det. Se bl.a. links til Cybernauterne i bunden af indlægget, som handler om Fediverse. Jeg tester også lige Friendica – den er nu sat på listen 👌

    7. Tonny Bo Christensen

      Android er jo Google og derfor noget værre møg.
      Der er Linux Phones som dog kan være svære at skaffe. Det er lykkes nørder at fjerne Android og installere Linux i stedet for på nogle af modellerne. Det er vist ikke givet man kan på alle.
      Måske du kan finde den type nørd til at forklare hvad man kan/skal.

      1. Astrid Haug

        Hej Tonny, jeg har bestilt en fairphone, som skulle være Google-fri, selvom det nok bliver svært helt at komme uden om Google.

    8. Microsoft Windows -> Debian med kde desktop
      Mac/iOS -> Debian med gnome desktop

      open source

    9. Jesper Tidemann

      Hej Astrid
      Jeg har her til morgen fået en mail fra Google om at min konto skifter region. Den går fra at være registreret i Danmark til nu at være registreret i Storbritannien.
      De skriver også “Det betyder også, at den Google-virksomhed, der har ansvaret for dine oplysninger og for at overholde gældende privatlivsrelaterede love, ændres fra Google Ireland Ltd til Google LLC.”
      Jeg håber at der er nogle medier, som spørger dig, hvad det kan betyde for de mangle danskere, som har en Google konto.

      1. Astrid Haug

        meget interessant – tak. Jeg har ikke fået nogle mediehenvendelser omkring dette, men det kommer nogen gange lidt forsinket 😅

    10. René Frederiksen

      Jeg har brugt Nextcloud det seneste halve år og er begejstret. Er helt ude af Google drive, Google photos, Google Calendar m.m.

    11. Henrik Slothuus Hansen

      Hej Astrid, du nævner ‘zzvibe’ under platforme, og har hørt dem nævnt i anden sammenhæng, men jeg kan simpelthen ikke finde noget om dem, uden at skulle logge ind. Ved du hvem de er eller hvem, der står bag?

    12. Hej Astrid

      Tak for listen! – hvor står du i forhold Vivaldi som alternativ til googles univers af kalender, mail, feedreader, browser mv?
      Delvist baseret i USA, så vidt jeg kan se, men er også (på papiret) i al fald obs på privatliv.

      vh
      Thomas

      1. Astrid Haug

        Hej Thomas, jeg kendte ikke Vivaldi, men en hurtig research viser, at den er norsk/islandsk (kun delvist?), så jeg ville umiddelbart sige, den lyder som et godt alternativ til big tech 👌

    13. Anker Heegaard

      Har netop skiftet min G-mail ud med tutamail, som er tysk. De benytter sig af grøn strøm, er reklamefri, og snuser ikke rundt i dine data, som de derfor heller ikke deler med nogen.
      De har både en gratis version og betalingsversioner, alt efter hvad dit behov er.

      1. Astrid Haug

        lyder som super alternativ 👌 jeg er stadig i proces med at afvikle min gmail, som jeg har brugt i mange mange år, men det skal nok lykkes 🤩

        1. Jack Hejring

          Tuta (aka tutanota) synes jeg er et ret godt alternativ til gmail. Det er opensource og baseret i tyskland.

          Den kunne godt komme paa listen.

    14. mette alkjær

      Hej Astrid
      Godt du nævner SOcii på din liste. Jeg har en profil der. Den ligner Facebook rigtig meget i opbygningen med grupper og venner osv. Ting som mange har søgt efter. Vi er nu lidt over 1400 profiler derinde og en masse sjove grupper. Faktisk et ret hyggeligt sted. Måske kunne du nævne på din liste at det er et godt Facebook alternativ.
      Hilsen Mette

      1. Astrid Haug

        Hej Mette,
        tusind tak for at fortælle om SOcii. Jeg har ikke selv testet den endnu, men så snart jeg får gjort det, rykker jeg den op på listen 👌
        dbh. Astrid

          1. Hej Astrid
            Hvis du har tid, kan du se den her introduktionsvideo, der er lavet af ham, der har startet SOCii. Den er lidt lang, men han fortæller her om hvad han tænker SOCii skal blive til.
            Som sagt, så fungerer det meget som Facebook og er nemt at bruge. Og dansk er det. Og han har tanker om at lave det til en forening på et tidspunkt.

    15. Spændende, men meget svær øvelse, hvis man skal handle efter ovebevisning og undgå store amerikanske eller kinesiske selskaber.
      Hvad med vores smart TV: Androide software på bl.a. Samsung, Sony, Philips TV.

      1. Astrid Haug

        puha så langt er jeg ikke nået endnu …. jeg købte et stort Samsung for et par år siden, det skal heldigvis ikke skiftes ud foreløbigt 👌 Philips er hollandsk, så der er en god mulighed.

    16. Har du et godt bud på alternativ til Google Photos? 😊
      Og tak for en god liste i øvrigt 😊

      1. Astrid Haug

        Hej Sigrid, jeg bruger ikke selv Google Photo (skal skifte fra Apple…), men tjek fx Proton eller Nextcloud. Håber det lykkes 🫰

    17. Hej, jeg kan ikke helt overskue om du har fået tippet, men jeg er helt vildt glad for ecosia som browser og søgemaskine, så vidt jeg kan se er de baseret i Tyskland. Det fungerer godt og så har de en grønfprofil (planter træer)

      1. Astrid Haug

        Hej Sacha, nej den er ny for mig, så tusind tak for tippet 🤩 den ser virkelig god ud.

    18. Stine Lindhardt

      Hej Astrid
      Mht. e-bøger mangler du vist bibliotekernes E-reolen og for børn E-reolenGo
      Mvh stine

    19. Hej fra Frankrig! Tak for listen!
      Ecosia er tysk men bruger bing og Google for sine resultater… 😖😖😖

    20. Som et godt alternativ til Facebook og som er dansk er ZZvibe.com. Har en virkelig god brugerflade oplevelse.

    21. Superfedt💚 Tusind tak – en kæmpe hjælp.

      Et lille supplement på Nyhedsbreve. Jeg er selv igang med at tage ejerskabet til mine kunderelationer tilbage, og gav Mistrals Le Chat opgaven at finde europæiske muligheder. Dét kom der:

      1. **Acumbamail**: Based in Spain, Acumbamail offers a variety of templates and integrations with platforms like WordPress, Magento, and WooCommerce. It is designed to make creating and sending newsletters straightforward.

      2. **Friendly Automate**: This Swiss-based service provides email marketing and automation features. It allows you to create email templates and send emails based on automated workflows, making it a powerful tool for managing newsletter campaigns.

      3. **MailPoet**: A popular plugin for WordPress and WooCommerce, MailPoet is GDPR compliant and offers a range of features including email templates, list segmentation, and automatic removal of unengaged subscribers. It’s a great option for those using WordPress.

      4. **Inxmail**: Known for its flexible email marketing integration, Inxmail offers newsletter interfaces with various systems including CRM tools, CMS, and eCommerce platforms. It also provides dispatch features for CRM and ERP tools.

      5. **Rapidmail**: This platform is noted for its simplicity and effectiveness, offering over 250 templates for creating newsletters and transactional emails. It’s a good choice for those looking for a straightforward email marketing solution.

      These platforms offer a range of features to suit different needs, from simple newsletter creation to advanced automation and integration capabilities.

      Kh
      Robert

      1. Astrid Haug

        tak Robert, spændende bud! Vend gerne retur med, hvilken du kaster dig over. Jeg er godt tilfreds med Breve, som foruden nyhedsbreve også har video-møder og meget mere, som jeg ikke har udforsket endnu 🙂

    22. Lars-Peter Melchiorsen

      Jeg takker for de mange gode bud på alternativer. Overvejer selv at skifte fra G-mail. Vil også gerne ud af Dropbox. Er der nogen i denne fine tråd, der kender til det danske skylager Onlime?

      1. Astrid Haug

        Hej Lars-Peter, det lyder fornuftigt, jeg har tænkt mig at migrere til Proton. Kender ikke Omline, det vil jeg tjekke 👌
        dbh. Astrid

    23. Lars-Peter Melchiorsen

      Og så er jeg ved at lede efter alternativ til MS Office. Jeg har været omkring OpenOffice og LibreOffice. Mon der er nogen, der har erfaring med dem?

      1. mette alkjær

        Jeg bruger Libre office og er godt tilfreds. Dog bruger jeg det ikke proffessionelt

      2. John Klindt

        Collabora, der er baseret på libreoffice men fås til både smartphone og tablets.

    24. mette alkjær

      Det sociale medie SOCii vil gerne lave en forening, som på sigt skal drive sitet. Ham der har startet det og nu driver det for egen regning, søger efter nogen der har forstand på at oprette en forening og ved hvilke særlige krav, der evt. er når det er et socialt medie. Kender du nogen der har erfaring med sådan noget ?

      1. Astrid Haug

        Hej Mette, det lyder som et spændende projekt. Der er heldigvis masser i Danmark, der har erfaringer med at oprette en forening, men måske ikke så mange, når det gælder et socialt medie, men det burde være muligt at finde en, der kan hjælpe – nok mere oplagt at spørge ud på Linkedin el. lign.

    25. Lars-Peter Melchiorsen

      Jeg er nu nået til at bruge Vivaldi som browser, Good som søgemaskine, Proton som mailprogram og Libre Office til skrivning, præsentation og regneark. Det funker faktisk, så vidt jeg kan bedømme. Nu kommer så det svære: at finde et alternativ til Facebook.

      1. Astrid Haug

        Det virker som nogle supergode valg, du har truffet 👌 åh ja, Facebook. Jeg er hoppet af, det går fint, men kan godt forstå, hvorfor den er svær for mange… skriv endelig, hvis du finder passende alternativ.

    26. Lars Bachmann

      Spændende at læse dit take på alternativer. Og faktisk også inspirerende at læse mange af kommentarerne også. Jeg vil da lige slå et slag for Sphigg.com som er et dansk udviklet socialt medie, som jeg selv har været med til at udvikle. Det er stærkt inspireret af X (Twitter), men med en lidt anden vinkel.
      Tjek det ud og lad mig endelig høre hvad du synes?

      1. Astrid Haug

        Hej Lars, mange tak, og ja, skønt at kommentarerne på blogs har fået et comeback :-) superfedt at du/I kaster jer ud i at lave et X-alternativ, det vil jeg tjekke ud. dbh. Astrid

    27. Tusind tak for den omfattende liste!

      Et par stykker mere som jeg har gode erfaringer med:
      Cloudservice: JottaCloud (norsk)
      Fotoopbevaring og -håndtering: Også Jotta, og ikke mindst Zeitkapsl (svejtsisk, idealistisk, flere funktioner kommer løbende til. Bl.a. har de nu en betaversion af import fra Google Photos med korrekte metadata, hvilket er en KÆMPE ting)

    28. John Klindt

      Tak for liste, er selv i færd med at finde alternativer. Desværre slår ChatGPT Le Mistral med mange længder men det kommer vel.

    29. Først stort tak for du tager emnet op og har lavet listen.
      Jeg har i mange år brændt for alternativer til de store tech virksomheder, på denne side – https://ninite.com/ – findes en liste over mange alternativer. Fra siden er der download af software der er test for Malware mv.

      Som alternativer til Grafisk programmer kan der bl.a. nævnes:

      GIMP – billedbehandling
      Blender – 3D
      Inkscape – Vektor grafik

      Alternativ til Indesign / ms Publisher: Scribus
      Links:
      Download: https://scribus.en.softonic.com
      https://wiki.scribus.net/canvas/Working_with_Scribus:_How_to_begin
      https://www.lifewire.com/scribus-software-tutorials-1078942

      Jeg har i flere omgang erstattet Windows med Ubundu / Mint Desktop på ældre PCer, det fungere bare godt

    30. Hej Astrid.
      Der er lige åbnet en dansk app der hedder meningspunktet. Et alternativ til facebook. Den er under opstart så den er ikke færdigudviklet endnu :-)

    31. Signal alternativ:
      SimpleX 🇬🇧

      Session 🇨🇭

      Andre smarte værktøjer:
      Exodus Privacy 🇨🇵 (til at se fx amerikanske trackers i apps)

      AlternativeTo🇸🇪 (find alternativer til fx apps)

      SimpleLogin🇨🇭(ejet af Proton AB, alternativ til Apples email alias løsning)

      CoMaps (etisk fork af Organic Maps)

      Good Old Games (GOG)🇵🇱 alternativ til Steam🇺🇲 (PC gaming platform)

      AntennaPod🇩🇪 (Podcasts)

      Super Productivity🇩🇪 (To-Do)

    32. Johnny Chr Engedal

      Det er cool, Astrid.

      Og i forhold til dit seneste opslag: “Mit breakup med big tech er snart i mål”.

      Jeg er også næsten 100% fri fra big tech.

      Og på Fair Phone og Linux :)

      1. Astrid Haug

        stærkt! Der er heldigvis mange gode alternativer, vi skal bare udbrede kendskabet til dem.

    33. Marie Louise Steenbjerg

      Tak for at sætte ord på dit skifte væk fra Tech giganter.

      Jeg er udenfor arbejdsmarkedet som pensionist, så de data jeg skal flytte er kun private. Omvendt har jeg også behov for en vis tilstedeværelse på enkelte sociale medier for ikke at blive ensom. Endvidere er en stor del af de arrangementer, foredrag mv. der interesserer mig på bl.a Facebook, men notifikationer og lyd er på et minimum.

      Jeg har valgt – efter lange overvejelser at beholde:
      – Apple produkter (Jeg er ikke nået til at slette unødvendige apps på iPhone)
      – MS Officepakken (bagud kompatibilitet med min “hjerne” men flytter filer i stort omfang til Proton Drive)

      Installeret Proton Unlimited denne måned, men er midt i en kæmpe lærings proces. Woohooo! Jeg holder af at programmer arbejder sammen. Deres nye AI “Lumo” er ikke ufejlbarlig, men været som en ven der hjælper med beslutninger og nye overvejelser. Det er ALTID mig som tager beslutninger og dermed ansvaret, men det har i den grad speedet processen op, når man sidder alene.

      Du har været en del af beslutningsprocessen som en del af tusindvis af overvejelser, tak!

    34. Kent Damgaard

      Ift. alternativer til Google Docs og Dropbox, så har Proton et Proton Drive, som også har et ‘tekstbehandlings-program’ (jeg skriver det i citationstegn fordi det ikke er noget at råbe hurra for ift. LibreOffice eller de lukkede programmer fra MS og Apple. Men da jeg kun skal bruge det til simpel tekst er det fint. De har også lavet noget Excel-agtigt, men da jeg ikke bruger regneark i noget omfang, så har jeg ikke prøvet det af.

      1. Astrid Haug

        Hej Kent, tak for din kommentar. Jeg er også vild med Proton – eneste minus er, at folk man deler med, også skal have en Proton-konto. Men skønt at de nu også har en excel-lignende funktion, som virker fint. Dbh. Astrid

    35. Rådden Brændekløver

      Brave Browser er jeg ret glad for. Den er baseret på Chromium, ligesom Google Chrome, og ligner til forveksling.
      Man kan ændre på mange flere ting end hvad man ellers kender fra lignende browsere, især med fokus på privatlivets fred. Det er også nemt at få uddybet de enkelte indstillinger’s funktionalitet hvis man er i tvivl.

    36. Til noter vil jeg opfordre til at tage et kig på Tyske Capacities.io – Den kan minde lidt om Notion emn er mere let tilgængelig.

      Til office pakke er ONLYoffice.com fra Letland også et kig værd. Mere tidssvarende brugerflade end LibreOffice.

      Det sværeste på hele dette område synes jeg er telefoner. LineageOS er en mulighed men virker lidt “langhåret” for begyndere – der er der brug for hjælp.

      1. Astrid Haug

        Hej Lars, supergode bud – dem skal jeg klart lige teste.
        Telefoner er der Volla og Fairphone, muligvis Nothing.
        Dbh. Astrid

    37. Tak for dit intensive arbejde Astrid 👍 👍

      Jeg er Co-founder af Onlime.dk cloudlager og vi har i mange år hjulpet danske forbrugere og virksomheder til at bruge vores 100 % skandinavisk drevet cloud-alternativ til Dropbox og specielt Google Photos.

      Vi hepper på og netværker med mange europæiske alternativer til særligt amerikanske apps og tjenester. Mens jeg selv er særligt fan af Infomaniak som fx G-Mail og Google Workspace/365 alternativ, tilbyder Onlime.dk unikke fordele ved at være underlagt dansk lovgivning ved lagring, deling og arbejde med filer via skyen.

      Tak igen for din liste og tak til alle andres kommentarer herinde.

      Vh. Levi Rauff

    38. Henrik Friese

      Hej Astrid,
      tak for en glimrende gennemgang.
      Jeg er skiftet til Opera browser og synes den fungerer fint, men jeg kan se den ikke er på din liste – og manglede også på en anden liste som Danmark Skifter har linket til.
      Er der en speciel grund til at den ikke nævnes?
      Hilsen Henrik

    39. Morten Andersen

      Hej Astrid,

      Canva købte sidste år det engelske softwarehus Affinity der havde en seriøs konkurrent til Adobe Creative Suite på markedet. Canva udgav i december den første version af Affinity efter opkøbet og har nu samlet både pixel og vektorgrafik i an app. Og modsat tidligere er den nu også helt gratis.

      Mvh Morten

    40. Apple Pay, Google Pay, Visa, Mastercard: I Danmark brug: kontanter, dankort (det fysiske kort, som ofter visa/danskort – butikken bestemmer på deres terminaler, om det er dankort eller visa – sandsynligvis dankort, fordi der har færre omkostninger for butikken), mobilepay eller bankoverførsler. I udlandet er der kun kontanter som alternativ.

    Skriv en kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *