Disse sociale medier bruger vi

(opdateret sep. 2014)

Danskerne er vilde med sociale medier. På få år har Facebook og andre sociale medier invaderet vores liv. Det har vendt op og ned på vores kommunikations-strømme og vores opfattelse af, hvad en ven egentlig er. Samtidig har det ændret vores forståelse af, hvad et socialt netværk er for en størrelse.

FÅ DE NYESTE TAL FOR DANSKERNE PÅ SOCIALE MEDIER HER  (jan 2015)

Samlet set bruger 81 procent af danskerne sociale medier, viser en analyse fra Infomedia og YouGov. Facebook står for den altovejende del, men også andre sociale medier vækker danskernes digitale vellyst. Jeg giver her et overblik over de mest anvendte sociale medier i Danmark samt lidt demografiske pejlemærker.

Generelt er de unge first-movers på sociale medier. Tilsvarende har byerne en større anvendelse af sociale medier. Der er en tendens til, at kvinder generelt er mere aktive på sociale medier end mænd. Det viser bl.a. en nylig undersøgelse fra det amerikanske Pew Institute.

Tal fra 2012 (DR Medieudviklingen) viser, at Facebook står for 18% af den samlede internettrafik i Danmark. Google har næstflest besøgende, svarende til 15%. Det største online-medie i Danmark, eb.dk får til sammenligning 2,4% af det samlede netforbrug. Nyere tal viser dog, at danskerne i 2013 besøger Google oftere end Facebook. Til gengæld bliver folk længere på Facebook end Google.

Facebook: 3,2 3,4 millioner danske profiler

Danskerne bruger i gennemsnit mere end en time om ugen på Facebook. De har 214 venner, er fan af 56 Facebook-sider og vender tilbage hver dag for at kommentere og like 3 ting i gennemsnit om dagen, viser tal fra atcore/Komfo. Blandt de 13-34 årige er det næsten alle danskere, der er på Facebook. Herfra tynder det lidt ud, men bemærk at der også blandt +65 er en del Facebook-brugere.

Linkedin: 1,3 1,7 millioner danskere

Linkedin er der vi har vores online cv, så det bliver udelukkende brugt i relation til vores professionelle virke. Til gengæld er der gode muligheder i at anvende Linkedin til fx rekruttering, faglig viden og netværksgrupper.

Instagram: 260.000 danskere 5-600.000 danskere (aug. 2014)

Instagram har overhalet Twitter i popularitet blandt danskerne. Det er visuelt og gør det muligt for selv en dårlig fotograf som mig at tage lækre billeder. Gennemsnitsbrugen er yngre end på Facebook, hvilket skyldes, at de ældre generationer endnu ikke har taget Instagram i brug. Det blev købt af Facebook i 2012.

Brugertallet for Instagram er behæftet med en vis usikkerhed:

“Da tallene fra Instagram og Pinterest er taget fra Facebooks adscreator, er de ikke helt præcise, da den kun tæller de brugere, der på den ene eller anden måde har sammenkørt deres Instagram-/Pinterest-profil med Facebook. Det sker eksempelvis ved at dele indhold fra en af disse platforme på Facebook eller ved at logge ind med sin Facebook-profil.”

Kilde: atcore/Komfo

Twitter: 200.000 danskere

Der er 200.000 danske på Twitter, hvoraf halvdelen sandsynligvis er aktive, ifølge tal fra overskrift.dk. Twitter er stedet for politikere, medier og meningsdannere. Der er også en del komikere og kendte, som bruger Twitter. Det har ikke fået et folkeligt gennembrud i Danmark, og spørgsmålet er, om det nogensinde får det. Det mest populære hashtag er #dkpol, som står for dansk politik. Men også #vildmeddans og andre underholdende koncepter er populære blandt danske twittere.

Pinterest: 70.000 danskere

Pinterest er digitale opslagstavler, hvor man samler billeder og links i tematiserede album. Der er en klar overvægt af kvinder på Pinterest, faktisk 1:5 ratio.

Kilde: blog.bufferapp.com

Google+

Jeg har ikke kunne finde nogle tal for, hvor mange danskere, der bruger Google+, men det er næppe overvældende. Til gengæld er det værd at vide, at 70% af brugerne globalt set er mænd.

Flere virksomheder orienterer sig mod Google+, da Google+ angiveligt giver gode søgemaskineresultater. Der hersker dog en del uenighed om dette fænomen. Jeg er ikke SEO-ekspert og vil ikke gå mere i dybden med det her. I sidste ende er der dog ingen sociale medier der klarer sig godt på Google, hvis man ikke fænger brugerne med relevant indhold.

Vine (og Pheed)

Med smartphone-app’en Vine kan man sende 6-7 sekunders video i loop til sine venner. Det var den mest downloadede iphone-app i april 2013. Globalt er der 40 millioner registrerede brugere, men der er ingen tal for det danske brugerantal. Det er dog mest blandt de unge, at Vine har spredt sig. Vine har fået konkurrence af Pheed, som ikke har tidsbegrænsning på videoens længde.

Snapchat

Med Snapchat kan man sende billeder til sine venner, som forsvinder igen efter 1 til 10 sekunder. Det gør det attraktivt at sende skæve eller frække billeder. Modtageren kan dog gemme billedet inden det forsvinder, så man kan aldrig vide sig helt sikker. En anden pointe omkring Snapchat er at man ikke kan søge i brugere, men man skal kende folks brugernavn.

I seneste nummer af Journalisten kan man læse, at der er 18.000 danske Snapchat-brugere, men jeg tror tallet henviser til antal likes på den danske Snapchat-Facebookside.

Det vakte en del postyr, da Snapchat tidligere på måneden angiveligt afviste Facebooks tilbud på 3 milliarder dollars. I en kommentar til denne afvisning beskriver CEO og entreprenør Sanjay Sabnani om de unges brug af sociale medier:

“I have seen my kids decrease their usage of Instagram while ramping up their use of Snapchat at an alarming rate. Just like they got bored of Facebook a couple of years back. I have seen them also use WhatsApp and Twitter less because Snapchat allows them to do what they want – speak freely without a permanent record with the individual or group of individuals they wish to speak with. Snapchat stories have allowed them to share their snapchat stories with us, but again as they wish and how they wish. It puts them in control of the message and delivery, and it allows them to do so without the watchful eyes of everyone within their social network.”

Læs mere: Skal din virksomhed på Snapchat?

Youtube (1,9 mio. brugere, april 2015)

De nyeste tal fra Google viser, at danskerne er storforbrugere af YouTube. 1,2 millioner danskere er på YouTube hver dag og 1,9 millioner ugentlige brugere. Mændende bruger YouTube mere end kvinderne, 58% af brugerne er mænd, mens 42% er kvinder. Samme mønster gør sig gældende i forhold til alder, hvor 58% af de danske YouTube-brugere er under 40 år.

Ifølge tal fra DR er YouTube den tredjemest populære hjemmeside i Danmark efter Google og Facebook. Danskerne mellem 15-75 år bruger i snit 6 minutter om dagen på YouTube. Til sammenligning bruger de 2 minutter dagligt i snit på at streame DRs indhold. Ifølge Googles egne tal streamer danskerne under 40 år dog 60 minutters YouTube om dagen.

Læs mere: Danskerne er vilde med YouTube

Skriv gerne en kommentar, hvis du har nyere eller bedre tal.

FÅ DE NYESTE TAL FOR DANSKERNE PÅ SOCIALE MEDIER HER  (jan 2015)

Hvad skal vi mene om det?

1. Follow the teenagers – når de unge bliver trætte af et socialt medie rykker de over på et nyt. Enten fordi der kommer nye sjove muligheder – som fx Snapchat – eller fordi det gamle netværk er blevet inficeret af forældre, tanter, onkler, lærere osv.

2. Citatet ovenfor tyder på, at de unge ikke supplerer deres Facebook med Twitter med Instagram med Vine med Snapchat, men at de vrager det gamle for det nye. Dvs. kører Facebook på lavt blus eller helt dropper det, og så skruer op for nye sociale medier. Jeg har ikke tal eller studier, der bekræfter dette, så det er blot en hypotese.

3. Et socialt medie er sjovere, når der ikke er reklamer. Dvs når de ikke tjener penge, og når de ikke videresælger brugernes indhold. Det oplevede Instagram, da de i slutningen af 2012 ændrede deres brugerbetingelser, så de kunne videresælge brugernes billeder til kommercielle aktører. Det vakte en brugeropstandelse, og Instagram måtte allerede dagen efter trække i land.

4. Hvor mange sociale netværk kan vi overskue af gangen? Jeg bruger selv mest Facebook og Twitter, og lidt Instagram. Kald mig bare old school, men det er der, jeg har etableret gode netværk og finder interessante input og samtaler. Hvor mange netværk holder du opdateret af gangen?

84 kommentarer til “Disse sociale medier bruger vi”

  1. Det er eddermanme et grundigt og gennemarbejdet seriøst blogindlæg.
    Det er så vildt, at danskerne bruger en time om ugen på Facebook. Det er jo mere end to hele døgn om året.

    1. Astrid Haug

      Tak – har været i gang i et par dage, men nu skulle det altså ud… godt regnestykke – og når det er gennemsnittet, skal der nok være nogen, der tilbringer en uge om året på Facebook!

  2. Jeg synes, at vi kan se en klar tendens til at er social medie eller platforme brænder ud eller finder et leje eller sit eget (lille) publikum, Myspace er et godt eksempel. Måske vi vil opleve det samme med FB osv. :-)

  3. Pingback: Sociale medier og digital strategi | Dialog om rådgivning og videnformidling

  4. Super indlæg, godt at se lidt fakta bag det som vi går og blider hinanden ind.
    Jeg kan selv kun klare et par sociale medier ad gangen. Lige nu Facebook, Twitter og Instagram. Er stadig på LinkedIn, men det er ikke noget jeg dyrker lige nu. Men det hænger også sammen med hvilke projekter, som jeg er optaget af. Lige nu er det valgkamp med fokus på Danmark, derfor er Facebook og Instagram kommet frem i fokus.

    1. Astrid Haug

      Hej Karen, tak for din kommentar. Det er interessant hvordan vi opsøger de forskellige platforme efter vores behov og fokus. Jeg har for nylig skruet lidt op for Google+, er spændt på om jeg kan fastholde lidt engagement der. Tænker også at jeg burde investere mere tid på Linkedin, men får ikke så meget igen som på fx Twitter og Facebook.

  5. Sanne Bartkowiak

    Hej Astrid
    Godt og lærerigt indhold – Snapchat er fx helt nyt for mig. Har du et bud på, hvordan danskernes Facebook-forbrug vil udvikle sig i løbet af 2014? Er folk ved at være trætte af det? Jeg har hørt i flere medier, at et stigende antal unge lukker deres FB-profil helt ned…
    Vh Sanne

    1. Astrid Haug

      Hej Sanne,
      tak for det :-) det er svært at gisne om brugertal. Selvom nogle unge har fået nok af Facebook og i stedet bruger Instagram eller Snapchat, er det ofte som et supplement til Facebook. Og Facebook er stadig det sociale medie, der har bedst fat i de unge.
      Ift. Danmark er det interessant hvordan Twitter i 2013 fik et boost, især indenfor medieverdenen og det politiske. Arbejder man med PR eller PA, er Twitter altså mere hot end nogensinde før.

  6. Tobias Møller

    Jeg kan tydeligt se de her tendenser i min generation(er 18 år)
    Facebook er blevet for ensformigt og jeg må da indrømme mit forbrug af Snapchat er eksploderet. Men sammen med det er Twitter også blevet en fast del af min hverdag.
    Det handler vel egentlig også udfyldning af behov – Ihvertfald for mig selv
    Facebook – Bruger jeg til kommunikation og overblik, samt til at organisere mig.
    Snapchat – Bruger jeg til kort og mere løs kommunikation(Med en hvis grad af seriøsitet). Det giver mig muligheden for at sende en besked til kæresten, om at jeg elsker hende, men uden jeg skal vise det med kedelige smiley’s i en Sms.
    Og endelig
    Twitter – Her udlever jeg min intellektuelle del. Som politisk, aktiv, debattør er Twitter min nøgle til viden og diskussioner med (undskyld fordommene) mennesker der ved hvad de snakker om. Her er Facebook simpelthen blevet et gedemarked for dårlige argumenter. På Twitter kan man stadig det, men så er der ingen der følger dig eller interagere med dig – Ergo er der ingen der ser dine tweets

    Dejligt at se et så veldokumenteret blogindlæg!

    1. Astrid Haug

      Hej Tobias,
      tak for din kommentar og dine betragtninger om, hvordan du bruger de forskellige platforme. Jeg har hørt fra flere politikere, at Twitter er mere attraktivt at debattere på end Facebook. Følger dig på Twitter nu, hvis det er dig, der er @TobiasMoeller?

    2. Anne Emilie Bendtsen

      Hej Tobias

      Fed feeback, du giver Astrid. Jeg synes, du har en spændende tilgang til brugen af sociale medier i din generation – og det kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre mere om… :-) Jeg er netop i gang med mit bachelorprojekt, der belyser generations Y’s adfærd på de digitale medier, her iblandt det sociale medier.
      Du har umiddelbart den perfekte profil til at inddrage dig og dine udtalelser. Må jeg referere til din kommentar her på siden? Og hvis du har lyst til at svare på et par spørgsmål, er du mere end velkommen til at give lyd. Det er ikke noget vildt eller omfattende. Dét kunne være for fedt!! :-)

      Anne Emilie Bendtsen // twitter.com/AnneBendtsen_ // facebook.com/anneemiliepb

      1. Astrid Haug

        Hej Anne Emillie,
        du er velkommen til at citere alt her fra bloggen. Skriv gerne dine spørgsmål i en kommentar, så svarer jeg gerne :-) mange hilsner Astrid

  7. Pingback: Samråd som sport, mødet med muren – og andre indtryk fra en Twitter-debut | Tech tjek - teknologi til folket

  8. Pingback: The Social Media Jungle - New Media Mob

  9. Astrid Haug

    Hej Thomas,
    tak for det!

    Hej Jasmin,
    ja, med så mange sociale medier at følge med i, bliver det noget af en tidsrøver…
    mvh Astrid

  10. Astrid Haug

    Hej Helena,
    godt spørgsmål – jeg har ikke set nogle danske tal for Skype, men det er noget med over 600 millioner på verdensplan. De havde i 2012 en market share på 34% (http://en.wikipedia.org/wiki/Skype).
    Ifølge Danmark Statistik bruger 58% af danskerne mellem 16-64 år internet-telefon, i befolkningen som helhed er det 39% (http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18685/itanv.pdf). Mon ikke Skype og Facetime udgør størstedelen af det marked, eller hvad bruger folk ellers?

  11. Pingback: Jeg er en instagrammer - En Visuel synsvinkel

    1. Astrid Haug

      Hej Bodil,
      tak for det! Der er jo kommet nogle nye tal siden, så en opdateret blog med tal står på to-do-listen :-)
      mvh Astrid

        1. Astrid Haug

          Tak skal du ha’ – det er jo rart at være på det vindende hold #graukørerberlingo

  12. Pingback: Bør man se tv-avisen? | Genialt

  13. Pingback: Husk den røde tråd på tværs af dine sociale medier

  14. Mathias Mortensen

    Hej Astrid.
    Har læst dit blog indlæg da vi laver research til en projekt opgave i 8. klasse. i den forbindelse vil vi høre om du har nogle forslag til nogle brugbare links, samt mere materiale som du har skrevet.
    mvh Mathias

  15. Astrid Haug

    Hej Mathias,
    der er masser af info at finde – det kommer jo lidt an på hvad opgaven skal handle om. Tjek mine indlæg her på siden eller på min gamle blog digitaletanker.dk
    Tjek også artikler på komforening.dk og kforum.dk

    mvh Astrid

  16. Tak for et godt blogindlæg … :)
    Har nu lidt svært ved at tage det alvorligt med opgørelser over, hvor længe man er på hvilket medie. Man kan jo sagtens være i gang med noget helt andet, mens Facebook kører i baggrunden – ligesom tv’et tit er i gang, mens vaskemaskinen bliver tømt. Ellers ville det da også være lidt uhyggeligt med de tre timers gennemsnitligt dagligt tv-forbrug, man tit hører om.

  17. Astrid Haug

    Hej Louise, tak for kommentaren! Du har ret i, at man skal være varsom med den slags opgørelser, men det er nu engang det bedste, vi har at arbejde med. Man taler også om second og third screen – altså at man bruger en anden skærm, fx mobil eller tablet, samtidig med, man ser tv.
    Mht. tv-forbruget er det også en spøjs måde, det bliver opgjort på. Det er via det såkaldte tv-meter, som 1.000 danske familier har installeret i deres hjem. Læs mere om det her: http://da.wikipedia.org/wiki/Seertal
    Ingen af målemetoderne er perfekte, men de giver trods alt en indikation på, hvordan vores medievaner er.

  18. Pingback: Kommunen på sociale medier i 2014 | Artikel | J. Boye

  19. Hej
    Tusind tak for et godt blog indlæg, jeg ville egentlig bare lige høre hvor du har alle de tal og statistikker fra? Skriver opgave om facebook, sociale medier og unges brug og kultur.. Hertil ville jeg gerne henvise til nogle statistikker men mangler en kilde?

    KH Nanna

  20. Astrid Haug

    Hej Nanna,
    jeg har indsat links i blogindlægget til tallene, men ellers kan jeg anbefale DR Medieudviklingens årlige rapport, som giver godt indblik i, hvilke analoge og digitale platforme danskerne bruger.
    http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/01/16110154.htm
    Der kommer også årlige tal fra Danmarks Statistik om befolkningens it-vaner samt virksomhedernes brug af sociale medier.
    http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/informationssamfundet/it-anvendelse-i-befolkningen.aspx
    Mange hilsner
    Astrid

  21. Hej Astrid
    Interessant indlæg. Hvordan kan det være, du ikke har YouTube med, som mange også vil karakterisere som et socialt medie?

    MVH
    Lars

  22. Astrid Haug

    Hej Lars,
    tak for kommentaren! Jeg har selv tænkt det samme for nylig, at det da er en mangel – lover at næste opdatering indeholder youtube :-)

    mvh Astrid

  23. Hej Astrid,
    Tak for et rigtig interesant indlæg :-)
    Jeg leder efter nogle tal på unges brug af sociale medier – ml 18-25 år. En fordeling eller oversigt over hvilke platforme de bevægersig på gerne målt i % – instagram, facebook, snapchat, twitter m.m. Ved du hvor jeg kan finde data på det?
    Jeg har tjekket den artikkel du har henvist til hos DR, men den er mere generel for hele DKs befolkning – kender du til noget der fokuserer mere på unge ml 18-25?
    Tak!
    mvh Sophie

  24. Pingback: De unge forlader Facebook ... (?!) - @DAVIDLEDSTRUP

  25. Pingback: Fundamentet for din succes - Blogvision.dk

  26. Pingback: Kommunen på sociale medier i 2014 - J. Boye

  27. Pingback: ”Jeg har ikke brug for at være på Facebook med min virksomhed”!

  28. Jeg undrer mig over, hvorfor YouTube ikke er en del af denne snak? Og er der en grund til, du ikke har en Facebook page Astrid? Kunne godt tænke mig at høre dine tanker.

    1. Astrid Haug

      Hej Lise,
      som jeg vist har skrevet i en tidligere kommentar, burde Youtube også være på listen – kommer meget snart :-)
      Jeg klarer mig fint med min profilside på Facebook, som folk kan abbonnere på, hvis de vil følge mine offentlige opdateringer. Ellers bruger jeg mest Twitter, ligesom man også kan følge mig på Instagram og Linkedin.
      mvh Astrid

  29. Pingback: Hvorfor tøver kommuner med at gå all in på LinkedIn? | skjalms podium

  30. Pingback: Sådan skal virksomheden blogge – eller lade være. dSeneste

  31. Sociale medier og virksomheder – altså helt almindelig små danske virksomheder er, om man vil, et nødvendigt onde – ihvertfald i opstartsfasen hvor midlerne er små.

    #Google+ er vigtig for virksomheder. Ikke fordi der nødvendigvis er en favorisering fordi virksomheden har en plus profil, men fordi opdateringer på din plus profil opsnappes af google search. Selvom jeg gennem måneder har kæmpet med SEO og endnu ikke popper op på de søgeord jeg gerne vil, så ligger mine indlæg på top 10 indenfor nogen gange få timer.
    Det samme gælder for twitter og youtube.

    Vi arbejder p.t. på at få lavet grafisk materiale og videoer for at udnytte de grafiske sociale medier som youtube, Pinterest, instagram mfl, men selv uden får du dit brand ud ved at like og kommenterer.

    Facebook er måske det eneste sociale medie jeg ikke aner hvordan jeg som virksomhedsejer skal utilisere. Det er en lukket verden. Mens jeg i en gruppe på linkedin fik 10 følgere indenfor få timer, har jeg på min Facebook virksomhedsprofil end ikke 10 følgere her efter 3 måneder, og de jeg har er venner som ikke er potentielle kunder for min virksomhed. Folk bruger ikke facebook ifbm arbejde og det er vel så også godt nok..

    De store virksomheder bruger jo iøvrigt idag advancerede værktøjer til at håndtere alle deres sociale medier fra et program og har specille ansatte til at håndterer det. Det er big business!

    1. Astrid Haug

      Hej Bo,
      tak for dine overvejelser og erfaringer. Der er masser virksomheder, der benytter Facebook, men det afhænger jo bl.a. af formålet, målgruppen og hvilken branche man er i.
      mvh Astrid

  32. Pingback: De unge forlader Facebook - @StefanLoges

  33. Thomas Olsen

    Spændende indlæg, samt spændende kommentarer. Her er lidt hemmeligheder om mit liv.

    Selv er jeg virkeligt lidt narcissistisk, så jeg har faktisk et meget anstrengt forhold til sociale medier, specielt fordi jeg fra IT branchen ved at intet er gratis. Det er en kæmpe marketings industri på brugernes private data, samt et kæmpe snagende efterretnings kilde hvor vi lever lykkeligt naivt i fuld offentlighed med frivillige kameraer i hele huset. Bigbrother for amatører med frivillig indberetning.

    “Jeg har 400 venner på Facebook – ok, hvor mange af de venner kommer til din begravelse?”

    Jeg er kun på LinkedIN med mit nære ledernetværk mere af kulturel pligt end behov, alle andre der ikke er ledere eller har relationer med mig bliver jævnligt ryddet ud. Sælgere og lign har slet ikke adgang.
    Herudover har jeg i IT branchen været med på Messenger fra starten af, men valgte det fra i 90erne da jeg så hvor det hurtigt bar hen mht. tidsforbrug vs reel værdi. Har ikke og får aldrig nogensinde facebook, selv om jeg er en person som er meget social og scorer max i ekstrovert og samlende ledelses stil.

    “Mit liv er ikke gammeldags eller modsat, jeg har bare lært at sætte pris på fred og privatliv, samt jeg har ikke socialt behov for at have venner i en profil.”

    Kan godt have lidt ondt af de som har et politi tilhold med en voldelig ægtemand, er under ny identitet grundet en retssag eller andre omstændigheder der gør, at de må leve diskret. De kan dårligt følge deres børn i skolen, eller andre sociale aktiviteter hvor al kommunikation forudsætter, at man selvfølgeligt har en Facebook profil og gør en sporbar på WWW.

    Jeg møder nye mennesker hver dag, og har flere tilbud om rigtige venskaber end jeg kan vedligeholde alligevel.”

    Selv sidder jeg rimeligt anonymt med en LinkedIN profil med et udtydeligt billede, godt tilbage i skyggen helt anonymt og i fred og ro, og ser livet stresse forbi. Jeg savner intet, det er faktisk en befrielse ikke at vide hvad den del af familien man alligevel aldrig mødes med går og laver. Samt hvad ens utallige ekskærester og bekendte i alle mulige sammenhænge går og laver.
    Det er en befrielse. Især når man ved familiemiddage hører folk sidde og drøfte hvad er foregår på Facebook, om folk de alligevel aldrig mødes med. Uden Facebook havde de været glemt.

    “Nej jeg vil ikke linke som din ven, for vi er ikke venner nu – vi har bare mødtes i en tilfældig sammenhæng”

    LinkedIN giver mig meget uønsket sælger kontakt, så jeg overvejer faktisk at slettet den, for hånden på hjertet så giver den mig ikke værdi i hverdagen. Man bliver faktisk spammet virkeligt brutalt til af deres interne news, og mange af de grupper derinde kæmper for at finde på noget at være sociale om bare for at vedligeholde tilstedeværelsen.

    “Jo mindre jeg vil være venner med folk, jo mere vil de være venner med mig.”

    Jo jeg er anonym, passer ikke ind i de rammer som mange syntes man bør passe i, sidder i baggrunden og kan følge alle i deres gøren og laden som de ivrigt flasher.
    Selv er jeg fuldstændig person anonymiseret i CPR på ubestemt tid, kun myndigheder kan se adressen og hvilket land jeg bor i.
    For ekskærester og gamle soldater- og skolekammerater, der er jeg fuldstændigt forsvundet fra jordens overflade.
    Prøv det – og du vender aldrig tilbage.

  34. Pingback: Danskernes brug af sociale medier | Daniel Ord Rasmussen

  35. Pingback: Sådan skal virksomheder blogge - eller lade være | Astrid Haug

  36. Pingback: 10 facts om danskerne på sociale medier | Astrid Haug

  37. Jens Hansen

    @ Thomas Olsen

    Sad og læste hele tråden og overvejede mine kommentarer. Med dine slipper jeg for en del, da du langt henad vejen gjorde jobbet for mig.
    Jeg har ikke og har aldrig haft en Facebook profil. Jeg går og overvejer fordelene ved det og skal jo også lige se om fænomenet slår an. Desuden mener at at Facebook er et tilvalg og ikke et fravalg. Instragram, twitter og alle de andre har jeg end ikke set IRL på nettet. Jeg kommunikerer via SMS og email.

    Alligevel har jeg et netværk og mange venner. Intet er mig bekendt ændret her.

    Mine sønner (20 og 24) plus frue har Facebook profiler og intet andet. Den ene søn har ikke brugt sin nogensinde. Den anden kigger lidt på den cirka en gang i ugen ved computeren for has Nokia 3720 kan ikke bruges til formålet.

    Men – lad os nu se, måske skal man se hvad fremtiden bringer :-)

  38. Pingback: Aarhus Letbane: Næste stop Web 2.0 | Sociale Medier

  39. Pingback: Sådan skal virksomheden blogge – eller lade være | dSeneste på nettet

  40. Maria Enemark

    Hej
    Har du nogen statistiker, der viser udviklingen i befolkningens forbrug af internettet/sociale medier?
    Eller har du nogen statistiker omkring, hvor mange der læser blogs i Danmark?

    Mvh. Maria

    1. Astrid Haug

      Hej Maria,
      DR udgiver hvert år en rapport omhandlende medieudviklingen i Danmark. Mit blogindlæg omhandlende 10 facts om danskerne på sociale medier (https://astridhaug.dk/10-facts-om-danskerne-pa-sociale-medier/) er baseret på DRs rapport om medieudviklingen 2014, hvor det fremgår, hvor mange danske brugere der er på de forskellige sociale medier. Hvad angår danskernes brug af internettet, så er der en opgørelse på side 18 i Danmarks Statistiks rapport: “It-anvendelse i befolkningen”, som du finder her: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18686/itbef.pdf. Ved at sammenligne rapporterne fra de forskellige år, vil du kunne få et overblik over udviklingen i befolkningens brug af internettet (og sociale netværk). Jeg har desværre ikke haft held med at finde statistik omhandlende, hvor mange der læser blogs i Danmark. I 2009 fremgik det af Danmarks Statistiks rapport, hvor Anna Ebbesen og jeg skrev dette blogindlæg: http://digitaletanker.dk/tag/danmarks-statistik/, men tilsvarende tal fremgår desværre ikke i den nyeste rapport.

      Mange hilsner,
      Astrid

  41. Hej Astrid :-)

    Fedt indlæg!!

    Et kort spørgsmål. Du skriver, at der findes 3,4 mio. danske profiler, er det så også indeholdt virksomheders profiler? Det antager jeg næsten, eftersom jeg mange steder har fundet tal omkring 2,8 mio., der er antallet af danskere, som er på facebook.
    Jeg håber, du kan give mig en afklaring. Tusind tak!

    Vh. Anne Emilie

  42. Hej Astrid :)

    Ved du, om der findes nogle informationer og/eller statistikker om brugerne af Instagram?

    Mvh. Helene

  43. Hi there to every body, it’s my first pay a quick
    visit of this website; this weblog includes awesome and actually good stuff designed for readers.

  44. Hej Astrid,
    Jeg mener at have læst et sted, at brugerne på Instagram er op mod 60 gange så tilbøjelige til at interagere med et opslag (like, dele osv) som på Facebook. Men jeg kan ikke finde undersøgelsen igen.
    Siger det dig noget? Ved du sådan lige umiddelbart, hvor jeg kan finde mere om det?
    Tak for en god blog :-)
    Jonna

  45. Pingback: 11 facts om danskerne brug af sociale medier 2015 | Astrid Haug

  46. Pingback: Fundamentet for din succes - Siif Floor

  47. Hej Astrid

    Spændende læsning. Det er flot stykke arbejde. Det er jo et noget ældre blogindlæg, så det står nok endnu værre til. Jeg forestiller mig at unge som gamle bruger endnu mere tid på de sociale medier her i 2018.

  48. Hej Astrid

    Spændende men også lidt skræmmende læsning. Imponerende dybde du har i indlægget – mange spændende facetter du har med.

    Findes der en lignende artikel af nyere dato – kunne være spændende og se hvilken udvikling der har været de senere år……

  49. Pingback: Digitalisering af undervisningen - eVidenCenter

  50. Hold da op en dybde og kæmpe mængde brugbar information du har med i denne artikel. Ældre artikel men stadig super meget ros herfra for en artikel der kan bruges af rigtig mange mennesker. Tak for det!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *