Jeg kan i 2020 fejre syv år som selvstændig. Det har været syv helt fantastiske år med masser af læring og en del fejlskud. Jeg bliver ofte spurgt af folk, der går med tanker om at springe ud som selvstændig, hvad de skal gøre, og om det mon er noget for dem. Derfor vil jeg gerne give noget af min læring videre til andre, som går med drømmen om at blive selvstændig. Også fordi jeg synes, det giver mulighed for et fantastisk arbejdsliv, hvis man kan leve med, at det føles mindre sikkert end et fast job (som man jo også kan blive fyret fra), og hvis man har det ok med at skulle ud og skaffe kunder.

1. 1. Hvorfor selvstændig?
      For mig var svaret enkelt og har været det lige fra starten. Jeg er blevet, det jeg selv kalder for arbejdsplads- og chef-resistent. Tanken om at skulle møde op hver dag på det samme arbejde, giver mig gåsehud. Ligesom tanken om at skulle have en chef. Selvom jeg har haft gode chefer undervejs, kan jeg bare bedst lide at bestemme selv. Helt selv.
      Det er bedst, hvis du beslutter dig for at give det mindst to år som selvstændig. To år hvor du ikke må lade dig friste af et fast arbejde. I forhold til dine kunder er det vigtigt at sende et klart signal om, at du mener det alvorligt.
      Der er mange idéer om det at være selvstændig. Fx at selvstændige arbejder meget, og at der er meget administrativt bøvl. Det gælder ikke alle. Tværtimod kan livet som selvstændig give større fleksibilitet, og man slipper for megen af den ‘spildtid’, der kan være på en arbejdsplads i form af interne møder og mails.
      For mig er den primære fordel ved at være selvstændig friheden. Friheden til at holde lige så meget ferie, jeg vil og har råd til, friheden til at sige ja og nej til, hvad jeg vil bruge min tid på. Fx af studierejser, konferencer, møder, opgaver etc. Det er klart, at en del er defineret af de kunder, jeg har og deres behov, men så er det mig selv, der har sagt ja til kunden, og derfor giver det mening for mig at efterleve deres ønsker og behov. Friheden gælder også ift. at kunne hente børn eller arbejde hjemmefra, når det passer mig.
   2. Hvor meget skal du tjene?
      Da jeg blev selvstændig, lavede jeg et budget over vores faste udgifter. Hvor meget – eller snarere hvor lidt – skulle jeg tjene for, at vi havde råd til lejligheden, mad og faste udgifter? Ud fra det lavede jeg mit forretningsmål. Det var heldigvis så relativt lavt, at det tog noget af presset fra at skulle skaffe kunder. Især i de første år kan det med kunder medføre en del nervøsitet – kommer der kunder? Hvordan får man kunder? Jeg har siden prøvet at regne ud, hvordan kunderne kommer og hvorfra. Det er ikke helt så logisk, men netværk, synlighed og naturligvis faglighed er nogle af nøgleordene. Jeg er ikke en pitcher-type, forstået på den måde, at jeg mødes med folk for at pitche mine egne idéer. Jeg har bedre erfaring med at mødes med folk, som jeg synes har noget interessant at byde på, og som jeg gerne vil lære noget af eller vide mere om. Og så lade dem snakke. Det har også givet flere kunder, da det i løbet af snakken er kommet frem, at noget af det, de mangler, faktisk matcher det, jeg kan levere. Så faglig nysgerrighed og interesse for andre er vigtigere end salg-salg-salg. Når det er sagt, fik jeg et godt råd fra en erfaren konsulent, da jeg startede ud. Hun sagde: Du skal altid være klar til at sælge. Det tog jeg til mig, for det gælder om at se muligheder mange forskellige steder.
   3. Hvad skal du sælge – og hvad skal det koste?
      Det store spørgsmål er, om du sælger din tid – som konsulent – eller et produkt. Jeg tager her afsæt i konsulenten, da det er det, jeg selv har gjort. Her kan du enten gå ind og tilbyde en ydelse, som allerede findes på markedet – fx coaching eller ledelsesrådgivning – eller opfinde din egen niche. Da jeg for ti år siden første gang ville arbejde professionelt med sociale medier, husker jeg en samtale med et større konsulenthus, som sagde, at det der sociale medier kan man ikke tjene penge på. Da jeg startede som selvstændig, var der andre på feltet, men vi er stadig få, som har et mix af politik og sociale medier (shoutout til Benjamin Rud Elberth). Pris er en anden snak. Hvad skal det koste? Her har jeg haft god gavn af at snakke med andre konsulenter i branchen. Ligesom bureauer, der fx booker foredragsholdere og moderatorer, ofte kan give dig et fingerpeg om, hvor markedet ligger indenfor dit felt.
      Prisen er også den, du kan justere på, hvis du har for travlt – så kan du sætte priserne op. Klassisk udbud-efterspørgsel.
      For de fleste giver det god mening at have en timepris og nogle produkter/pakker til en fast pris. Igen – spørg folk der laver det samme som du gerne vil lave, hvad priserne er. Jeg kan godt lide at sælge en pakke, så jeg ikke minutiøst skal tælle mine timer, mens andre regner prisen ud baseret med minutter og stopur. Det er et spørgsmål om, hvad der virker for dig og for dine kunder, samt hvad der er normen i din branche. Vær dog aldrig bange for at udfordre normen, hvis du har en bedre måde at gøre det på.
   4. Hvem skal købe det?
      Min anbefaling er at gøre sig fri af fordomme og snobberi ift. hvilke kunder, der er fede at have og i stedet fokusere på, om det er nogle gode mennesker med spændende opgaver. Min erfaring er, at det ikke nødvendigvis er sjovere at arbejde for de store virksomheder end for de mindre. Og at man ikke skal udelukke nogle brancher på forhånd, da der gemmer sig gode opgaver mange steder.
      Personligt kan jeg godt lide de offentlige kunder – kommuner, styrelser, ministerier – da de ofte har komplekse dagsordener med mange aktører. Det er også mit umiddelbare udgangspunkt, da jeg startede min karriere i politik. Men nogle af mine kunder har også været mindre produktionsvirksomheder, som har stået med spændende digitaliseringsdagsordener.
      Nogle konsulenter har relativt få faste kunder, mens andre udelukkende laver foredrag. Jeg ligger nok et sted midt i – jeg kan godt lide vekselvirkningen mellem faste kunder og så de hurtige – dvs. foredrag eller workshops. Og så giver det en relativt fleksibel indtjening, idet alt min tid ikke er låst i faste kunder, men at der alligevel er lagt en bund. Lav evt. en liste over de spændende mennesker du kender, som du gerne vil arbejde for og spørg dem, hvem de kan anbefale dig at tage fat i.
   5. Hvad ville du bruge tid på, hvis du ikke skulle tjene penge?
      Det er en tankeøvelse, jeg nogle gange hygger mig med. Altså hvis jeg nu var stenrig og ikke behøvede at arbejde, hvad ville jeg så egentlig lave? Læse masser af bøger, helt sikkert. Men sikkert også skrive bøger og lave bestyrelsesarbejde. Og sikkert også gerne komme ud og holde foredrag. Hov, det er jo ikke så langt fra det, jeg allerede gør…. Måske ville jeg skrive en roman. Eller dyrke mere yoga. Og gå flere ture. Og i hvert fald ikke bekymre mig om, hvor den næste kunde kommer fra. Måske starte en vegansk fond? Men hey, det kan jeg jo bare gå i gang med, hvis jeg virkelig mener det. Pointen er, at der for mange af os ikke er så langt fra ’lønslave’ til en vis frihed ift., hvad vi bruger vores tid og dermed vores liv på. Så hvis du virkelig drømmer om at skrive en bog eller leve af din hobby, så er du måske tættere på, end du tror? Det der med at skrive en bog vender jeg tilbage til i en anden blog, har jeg tænkt mig (læs her).
   6. Hvem er dit netværk?
      Når du nu er din egen chef, og ikke har nogen kolleger, er det vigtigt med et stærkt netværk. Jeg var så heldig at komme med i en netværksgruppe af fem kvinder, som alle var selvstændige, og som alle var ved at bygge deres business op. Vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt siden og taget på en del studierejser sammen, bl.a. til Kina (tak til Christina Boutrup) og til WEF i Davos (tak Pernille Tranberg). Der er mange netværk derude, men hvis der ikke lige er et for dig, så skab dit eget. En anden ting er samarbejdspartnere. Brug tid på at finde de helt rigtige, og det er helt ok, hvis du hellere bare vil gøre tingene selv. Min bedste samarbejdspartner er min gamle chef og en virkelig skarp politisk analytiker. Og et godt menneske. Det er jeg meget heldig med. Og så er der underleverandører. Kan du levere til andre, eller har du brug for, at nogen kan levere noget til dig? Du skal ikke nødvendigvis kunne det hele selv. Jeg troede i starten, at jeg skulle levere til nogle af de større bureauer, men det er aldrig blevet til noget. De har deres egne folk, og vil helst gerne beholde hele opgaven selv. Forståeligt nok. I stedet har jeg været med på nogle udbud med mindre bureauer. Men ellers bruger jeg ikke selv tid på udbud. Timeprisen er ofte lav, da pris er et vigtigt parameter. Og hele idéen med, at man skal levere en masse ulønnet arbejde uden at være sikker på, man får opgaven, passer ikke til mig.
   7. Hvad er dine ambitioner?
      Vil du bare være dig selv, vil du have bygge noget større op, har du planer om at sælge din virksomhed? Der er kæmpe forskel på, om du ’bare’ planlægger at være dig selv, eller om du vil bygge noget større op. Det sidste kræver efter min vurdering en meget større arbejdsindsats, uden garanti for succes. Det er helt afgørende, at du gør det, som er det rette for dig. Der er virkelig mange, som har rådgivet mig til at vækste – ansætte folk og bygge noget op. Jeg kunne lave et content-bureau eller SoMe-annonce-bureau. Jeg havde i nogle år medarbejdere, og det var en fed oplevelse – at kunne producere og levere mere end jeg kan, når jeg er alene. Men det stiller nogle andre krav ift. mig som chef. Det betød fx, at jeg skulle hente en anden type opgaver ind, end dem jeg brænder mest for. Så nu har jeg en periode, hvor det kun er mig i firmaet. Det er det, der giver bedst mening for mig. Jeg har i stedet nogle faste samarbejdspartnere og et godt netværk, som gør, at jeg ikke tænker på mit firma eller arbejdsliv som ensomt på nogen måde.
      Til gengæld tænker jeg over, hvordan jeg kan skalere – både min tid, min viden og mine ydelser. Jeg skalerer fx ved at skrive bøger – virkelig old school – og ved at bruge sociale medier. Andre laver webkurser eller andre digitale produkter. Og igen andre skalerer ved hjælp af underleverandører. Så i stedet for udelukkende at tænke skalering i antal ansatte og omsætning, tænker jeg skalering ift., hvordan kan jeg nå ud til flere mennesker og opnå større ’impact’ med det, jeg laver.
      Med til ambitioner hører også spørgsmålet om, hvornår du har succes – hvis det altså er vigtigt for dig. Her er min anbefaling at opstille dine egne parametre for succes. I medier og andre steder er succes ofte lig mange penge og flotte titler, eller mange følgere på sociale medier. Det behøver det langt fra at være for dig. For mig er det en succes fx at have tid og råd til at holde meget lang sommerferie. Det er simpelthen det bedste. Eller have tid til at skrive en bog. Det er det næstbedste. Og så er det helt ok, hvis du ikke får den succes, du havde tænkt dig. I det mindste prøvede du. Det er ikke alt, man lykkes med som selvstændig, og det er ikke alt, man selv er herre over. Men man kan prøve!
      Det kan være en idé at lave en plan for, hvor du gerne vil være om 1 år og om 5 år. Man kan ikke gøre det hele på én gang, omvendt kan jeg godt lide at vide, hvor jeg er på vej hen. Så hvordan vil jeg gerne have mit liv ser ud om fem år? Mine planer indeholder lige dele vilde ambitioner og punkter, som går mere på livet som sådan – fx have tid til at læse, skrive, lave yoga etc. Mindst én gang om året tjekker jeg, om jeg har gjort fremskridt, og om jeg skal justere målene og/eller sætte nye.
   8. Hvordan bruger du din tid?
      Som selvstændig har du kun dig selv – du har 24 timer, og du kan måske sælge max 10 i døgnet. Nogle gange kun 1 eller 5 timer på en dag. Hvad gør du? Tidsstyring er ret afgørende. I starten bruger man en del tid på kaffemøder. Senere bliver det til kunde- og salgsmøder. Og senere bruger man tid på at producere og performe.
      I efteråret havde jeg følelsen af, at jeg havde god tid, selvom jeg på papiret havde mere travlt end nogensinde. Fordi jeg har skåret meget overflødigt fra. Jeg tænker mig grundigt om, før jeg takker ja til en kaffeaftale, eller selv spørger nogen, om de vil mødes.
      Jeg får en del henvendelser om interviews fra studerende og skolelever. Her har jeg lavet et system, hvor de kan sende mig spørgsmål på mail – max 5 – og så svarer jeg i en indtalt lydfil (tak for tip, Anne Skare). Så hjælper jeg dem og har god samvittighed over det, uden at det tager så lang tid. Jeg har også lavet et website til skoleelever, hvor de kan finde videosvar på nogle af de mest gængse spørgsmål.
      Så hvad bruger du tid på? Hvad giver værdi – for din business og for dig selv? Hver dag starter med, at jeg laver et tidsregnskab – hvad skal jeg nå i dag i hvilke tidsintervaller? Det kan virke meget styret, men det gør det muligt for mig at se, hvad der er realistisk at nå og hvor lang tid, jeg kan og vil bruge på hver enkelt opgave. Her skriver jeg også pauser og andre gøremål ind.
      Lad ikke din tid styre af, hvad der lander i din indbakke. Man kan sagtens bruge en hel dag bare på at svare på mails, men det er sjældent særlig produktivt.
      Giv også gerne din tid til en organisation i form af frivilligt arbejde i bestyrelse el. lign. Fordi du kan, og fordi det er meningsfuldt at hjælpe andre. Dette spørgsmål kunne også have heddet: Hvad vil du bruge dit liv på? Hvad kan du bidrage med?
   9. Hvad skal du bruge firmaets penge på?
      I starten som selvstændig følte jeg, det var vigtigt at have en adresse ude i byen – havde kontor på Gl. Kongevej – for at folk vidste, jeg mente det seriøst. Hjemmekontor synes mange er for useriøst. I dag er jeg pænt ligeglad med den slags, og det kunne jeg sikkert også have været dengang.
      En af mine bedre investeringer har været at få en PA – personlig assistent. Hun er også selvstændig, og jeg betaler kun for de timer, hun bruger. Det føles som den vildeste luksus, men er faktisk en god forretning. Hun laver mange af de ting, som jeg egentlig ikke bryder mig om – fx at lave kontrakter og aftale mødetidspunkter med kunder – og så er det rart, at hun har styr på kunderne og min kalender. Det kan jeg anbefale, hvis du på et tidspunkt synes, at du har lidt for meget om ørerne, og der er lidt for mange løse ender.
      Jeg betaler også nogen for at lave min hjemmeside, hvis der skal laves større ændringer. Ligesom jeg er meget glad for min revisor, som altid svarer beredvilligt på mine spørgsmål, og som har styr på deadlines med moms etc. Så kan jeg bruge min tid på det, som jeg er bedst til.
      Husk du også skal have tid til at få nye vitaminer – læse, deltage i seminarer og konferencer, studieture mm. Her er jeg også blevet meget mere selektiv med min tid. Det skal give mening både fagligt og netværksmæssigt – og så må det også godt være lidt sjovt. Det er vigtigt for din forretning, at du er på forkant.
      Husk også at få en erhvervsforsikring samt at spare op til pension. Giv måske dig selv 1-2 år, hvor du fokuserer på at skaffe lønnen ind, men husk så pensionsopsparingen. Jeg har lavet en opsparing via min bank samt investeringer via mit firma.
   10. Hvordan markedsfører du dig?
       Du skal naturligvis gøre opmærksom på, at butikken er åben – og at kunderne bare kan komme an. Men hvordan? Forhåbentlig er du allerede på forskellige sociale medier –Instagram, Twitter, Linkedin, Facebook, evt. TikTok. Del ud af din viden, og giv dine brugere noget med på vejen. Min erfaring er, at man skal give så meget viden væk som muligt. Mulighederne for at formidle sin viden i dag er mangfoldige – podcast, video, blogs eller lange Instagram-posts. Find det format, der passer til dig. Find også en fast kadence, du vil udkomme med. Vil du tweete dagligt, eller har du kun noget at sige en gang om måneden? Så er LinkedIn nok mere oplagt.
       Jeg har været glad for at have en blog på min hjemmeside. Jeg ville gerne skrive mere og oftere, men den bliver opdateret, når jeg får skrevet noget nyt. Til gengæld kan blogindlæggene leve længe og blive fundet frem via Google, også lang tid efter de er skrevet.
       Jeg er også glad for mit nyhedsbrev, som udkommer 1 gang om måneden – det har dog været meget ustabilt i 2019, da jeg har været i bogskrivnings-fase, og derfor ikke har fået skrevet så meget offentligt. Det regner jeg med at rette op på her i 2020.
       Når det kommer til markedsføring, er det kun de aftaler du laver med dig selv, der gælder.
       Det er fint at holde øje med konkurrenterne, hvis der er nogen, men fokusér på din egen banehalvdel. Gør det, som du gør, godt og forsøg at blive en af de bedste til noget, også selvom det er et smalt felt, som fx at skrive de bedste overskrifter i byggebranchen eller lave den vildeste SEO for cykelhandlere. Så har du et afsæt, hvorfra du kan brede dig mere ud.
       Stil op i medierne, hvis du bliver spurgt, eller kontakt dem selv, hvis du har noget interessant at byde ind med.

Dette bliver mine 10 ’gode’ råd for nu. Men mon ikke jeg på et tidspunkt får lyst til at udvide listen. Jeg synes, der er så mange andre aspekter af det at være selvstændig, som jeg også gerne vil have med. Men det må blive en anden dag, nu skal jeg lave noget andet – jf. punkt 8 😊

Har du spørgsmål til livet som selvstændig eller input til artiklen, er du velkommen til at kontakte mig på mail eller LinkedIn.

Find mere inspiration her: 

Journalistforbundets guide til freelancere og selvstændige

Photo by Leon Seierlein on Unsplash