“Vi kan ikke klare os uden Facebook og Instagram, men vi vil gerne være mindre afhængige af disse platforme”.
Sådan lyder det fra flere virksomheder, kommuner og organisatoner, som jeg har talt med.
Udfordringen er på den ene side, at man via Metas platforme potentielt kan nå mange danskere. På den anden side bliver det sværere at nå dem med organisk indhold og dyrere at nå dem med annoncer. Dertil kommer for mange organisationer et ønske om at støtte danske medier og platforme.
Som jeg ser det er mange organisationer låst fast i deres forhold til Meta, forstået på den måde, at man per automatik vælger de platforme til, hver gang man skal kommunikere frem for at gå mere kreativt til værks.
For mange virksomheder og organisationer er det ikke realistisk helt at hoppe af Facebook og Instagram, og der er stor forskel på, om man skal sælge kondisko, eller om man er en kommune eller en vidensvirksomhed. Mine anbefalinger henvender sig mere til de to sidste end til den første.
Min overordnede anbefaling går på, at man ikke har al sin eksterne kommunikation og annoncering på Metas kanaler. Man skal bygge andre kanaler og relationer op. Særligt unge under 30 år er i mindre grad på disse platforme, hvorfor det ift. denne målgruppe alligevel er nødvendigt at overveje alternativer. Det har sådan set hele tiden været et godt råd, men mange virksomheder og organisationer, særligt offentlige og medier, har forsømt egne kanaler og fællesskaber til fordel for big techs platforme.
Det er vigtigt at understrege, at I ikke finder en en-til-en-erstatning for Facebook og Instagram. Derfor skal der tænkes mere kreativt. Det primære benspænd lyder; hvordan ville I kommunikere, hvis der ikke var Facebook og Instagram?
Så hvordan kan man gribe det an, hvis man ønsker at kommunikere mindre på disse platforme? Det giver jeg her en række bud på, men først nogle generelle betragtninger om, hvorfor det i lyset af den geopolitiske situation være en god ide at finde alternativer til big tech, så som Facebook, Instagram og LinkedIn.
Behov for digital suverænitet
Særligt Meta har de sidste 10 år fået heftig kritik af deres metoder, når det gælder mangel på datasikkerhed, spredning af misinformation og vold, samt skadeligt indhold målrettet børn og unge.
LinkedIn er gået under radaren, men faktisk var det Microsofts lukning af konti hos Den Internationale Straffedomstol, som har ført til seriøse overvejelser om, hvorvidt big tech kan slukke for Europa.
Ved at anvende danske og europæiske alternativer er man med til at skabe danske og europæiske arbejdspladser og økonomi, samt styrke Danmarks og EU’s digitale infrastruktur og sikkerhedsmæssige uafhængighed.
Dertil kommer, at en kommunikationsstrategi, der hviler for tungt på Instagram og Facebook, ikke er særlig modstandsdygtig. Algoritmen ændrer sig, annoncepriserne stiger, det bliver sværere at nå ud til ens følgere etc.
Sådan kommer du i gang
Når det kommer til alternativer, er det vigtigste budskab, at I ikke finder en en-til-en-erstatning for hverken Facebook eller LinkedIn. Derfor giver det bedst mening at gentænke hele kommunikationsindsatsen ud fra denne problemstilling. Her er fem spørgsmål, som er værd at oveveje:
- Hvordan skaber vi interesse for vores virksomhed eller budskaber, hvis vi skulle starte vores virksomhed i dag, uden at bruge Facebook og Instagram?
- Hvilke målgrupper vil vi gerne nå? Hvilke andre fysiske og digitale medier i bred forstand benytter de?
- I takt med at vi supplerer med andre kanaler, vil vi så skrue ned for Facebook og Instagram? Hvad er konsekvensen af det?
- Hvordan understøtter kommunikationen vores krise- og beredskabsplan?
- Hvilke KPI’er er det rette for os? Mange har lullet sig ind i Metas KPI’er, men de er måske ikke de rette ift. jeres strategiske sigte.
Alternative kanaler
Her kommer en række bud på alternative kanaler til Instagram, Facebooko g X. Nogle af mine forslag kan virke retro. Måske I skal gå all-in på Reddit eller TikTok, men start med at lave det fundamentale strategiarbejde, før I vælger platform. Bare fordi “alle” andre er på, er det ikke nødvendigvis vejen for jer. Der er brug for at eksperimentere, være kreative og gøre sig nogle erfaringer, før I nødvendigvis låser jer fast på en eller flere nye platforme.
- Bluesky har erstattet X for en række politikere og meningsdannere. Ligesom X er den meget koncentreret omkring Christiansborg og/eller nicher. Den kan fungere som supplement til LinkedIn. Bluesky er dog også amerikansk, men pt ikke kommerciel. Se de mest populære danske konti.
- GoVocal er en god platform til bruger- og borgerinddragelse (Roskilde Kommune, Lejre Kommune m.fl. bruger platformen)
- Boblberg anvendes af over 700.000 danskere og er borger-til-borger. Det interessante ved denne platform er, at 67% af brugerne mødes med andre brugere fysisk, og at 55% af brugerne er unge.
- Oase er dansk alternativ til beskedtjenester (fx i forenings- og fritidslivet samt skoleklasser). De har netop lanceret en gruppefunktion kaldet Plenum.
- Nyhedsbrev – både et generelt, men også meget gerne i nicher, fx børneforældre, hundeejere. Nyhedsbreve også anvendes ad hoc i forbindelse med større projekter (byggeri mm). Forudsætningen for et godt nyhedsbrev er naturligvis godt indhold (content marketing).
- Mastodon – den er open source, dermed ikke-kommerciel, men også meget niche. Tilsvarende findes Pixelfed som alternativ til Instagram, men også meget niche.
- Meningspunket er et nyt dansk socialt medie, som er baseret på MitId-login.
- SMS – god direkte løsning. Kræver at folk tilmelder sig, kan være dyr.
- Webinars – brug f.eks. den danske tjeneste Sibba.
Se min liste over alternativer, ikke kun for sociale medier, men for en lang række software-tjenester.
Husk også de fysiske ressourcer – bygninger, det offentlige rum mm., samt naturligvis fysiske events.
Være kreativ med annoncebudgettet
Når det gælder betalt synlighed, er det oplagt at rykke noget af ens budget fra Meta til andre platforme. Det er ikke nødvendigvis andre sociale medier, men kan være online-medier, outdoor etc. Det kan også være strategiske samarbejder med nogen, der har den helt rette målgruppe.
I den seneste folketingsvalgkamp kunne politikerne ikke benytte Meta til annoncering, og der så vi flere politiske reklamer i busser, online-medier, outdoor og husstandsomdelinger. Alligevel lykkes det at få valgt 179 medlemmer ind i Folketinget (så mangler vi bare en regering…).
Eksempler
Politiet har erstattet X med en email-tjeneste
Signe Wenneberg, supplerer Instagram med nyhedsbrev
Tryghedsgruppen skruede i 2024 ned for Facebook og Instagram til fordel for publicistiske medier
Viborg Kommune lukkede i 2024 en række Facebook-sider pga GDPR